Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Sejlivet påstand deles igen: Nej, pensionister tjener (stadig) ikke under halvdelen af fattigdomsgrænsen

Faktatjek 9. aug 2021  -  3 min læsetid
This describes the image
Foto: I et meget populært facebookopslag påstås det, at pensionister blot får 9.000 om måneden, selvom fattigdomsgrænsen er 20.000 kroner. Men ingen af tallene stemmer overens med virkeligheden. Bernd Schray/Pixabay
  • I adskillige facebookopslag hævdes det, at en pensionist hver måned får tildelt et beløb svarende til under halvdelen af fattigdomsgrænsen på 20.000 kroner

  • Men det er ikke korrekt, fastslår forskere

  • For det første findes der ikke længere en officiel fattigdomsgrænse, men den nu sløjfede grænse og den nye uofficielle fattigdomsgrænse er langt under 20.000 kroner månedligt

  • Desuden er det svært at fastsætte et præcist beløb for pensionsudbetaling, fordi der er mange forskellige tillæg, som blandt andet justeres i forhold til størrelsen på den enkeltes private pensionsopsparing

  • Påstanden har floreret på sociale medier i mere eller mindre identiske versioner det seneste års tid

Staten har fastsat fattigdomsgrænsen til 20.000 kroner om måneden, og alligevel får en pensionist kun 9.000 kroner.

Sådan lyder det i flere både nye og gamle opslag på Facebook, der tilsammen har fået titusindvis af delinger på det sociale medie.

Men opslagene giver mildest talt et forkert billede af virkeligheden, siger forskere til TjekDet.

Både den nu sløjfede officielle fattigdomsgrænse og den uofficielle fattigdomsgrænse ligger markant lavere end de 20.000 kroner, opslagene angiver.

Og helt generelt er der ifølge forskerne få pensionister i Danmark, der kommer under fattigdomsgrænsen, fordi de fleste får adskillige tillæg til grundpensionen, hvis de ikke i forvejen har en betydelig privat pensionsopsparing.


Officiel grænse er afskaffet

Den officielle fattigdomsgrænse blev afskaffet i 2015 af den nyvalgte Venstre-regering, efter den forhenværende regering med Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre havde indført grænsen i 2013. 

Og den daværende fattigdomsgrænse var et godt stykke under de 20.000, der hævdes at være grænsen i facebookopslagene. Det forklarer professor i økonomi på Aarhus Universitet Torben M. Andersen, der var formand for det ekspertudvalg, som Thorning-regeringen i 2013 brugte til at fastsætte fattigdomsgrænsen.

"Selv hvis man fremskriver tallene fra dengang til i dag, så er 20.000 for højt sat," siger han med henvisning til, at grænsen for en enlig uden børn dengang var en årlig indkomst efter skat på 103.000 kroner gennem tre år.

Det giver et rådighedsbeløb på 8.583 kroner om måneden.

Anna Amilon, der er ph.d. og seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), mener også, at 20.000 er alt for højt sat. Og det gælder også, hvis man kigger på den uofficielle fattigdomsgrænse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udformet på baggrund af Danmarks Statistiks fattigdomsindikatorer fra 2018. 

Ifølge AE’s beregninger går grænsen i 2021-tal for en enlig voksen ved 128.400 kroner om året efter skat  eller 10.700 om måneden. De 20.000 stemmer derfor heller ikke med den uofficielle grænse, siger Anna Amilon.    

"De 10.700 er disponibel indkomst, så det er efter skat. Det skal man lige være opmærksom på, men 20.000 er i hvert fald helt forkert. Man skal meget længere ned for at komme til fattigdomsgrænsen," siger hun.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Den uofficielle fattigdomsgrænse

En enlig voksen uden børn er i dag under fattigdomsgrænsen, hvis vedkommende tjener mindre end 128.400 kroner om året efter skat - svarende til 10.700 kroner om måneden.
 

For to voksne uden børn er den årlige grænse 192.700 kroner samlet set, mens en familie på to voksne og to børn betegnes som fattige, hvis de tilsammen tjener mindre end 269.700 kroner om året efter skat.
 

Børn defineres som værende under 15 år. Hjemmeboende børn på 15 år og derover tælles som voksne.

 

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Tillægsydelser øger beløbet

Men hvad så med det månedlige pensionsbeløb? 

I facebookopslagene hævdes det, at en pensionist får 9.000 kroner om måneden, men begge forskere påpeger, at mange pensionister reelt set får mere end det.

Grundbeløbet for en enlig folkepensionist er i 2021 6.518 kroner om måneden før skat, og dertil får langt de fleste pensionstillægget på 7.335 kroner før skat. Det giver 13.853 kroner før skat om måneden, og så passer det jo egentlig meget godt med en indkomst på cirka 9.000 kroner efter skat.

Men mange pensionister får også tillægsydelser som ældrecheck, boligydelse og varmetillæg, og det sender beløbet yderligere i vejret.

"Hvis man ser på de fattigste pensionister, får de også ældrechecken, som er på cirka 1.500 kroner om måneden ud over grundbeløbet og pensionstillægget. Og så er der også alle tillægsydelserne, som varierer for hver enkelt pensionist, men som også skal medregnes i det samlede beløb," siger Anna Amilon.

Hun understreger, at pensionstallene og fattigdomsgrænsen er svære at sammenligne, fordi pensionstallene er opgjort før skat, mens fattigdomsgrænsen som nævnt er opgjort efter disponibel indkomst, det vil sige efter skat.

Derudover varierer hver enkelt pensionists situation, men Anna Amilon og Torben M. Andersen tør alligevel godt fastslå, at langt de fleste pensionister når over fattigdomsgrænsen. 

"Det er meget få pensionister, der kommer under fattigdomsgrænsen. Det ville jo være et politisk problem, hvis ydelserne var så lave, at de fleste pensionister ligger under," siger Torben M. Andersen.

Grundbeløb og tillægsydelser for pensionister

Grundbeløbet for folkepensionister er i 2021 6.518 kroner om måneden før skat. Dertil følger et pensionstillæg på 7.335 kroner for enlige, mens gifte eller samlevende folkepensionister hver især får 3.707 kroner om måneden.


I 2020 fik 59 procent fuldt pensionstillæg ud over grundbeløbet, mens 30 procent fik udbetalt et reduceret pensionstillæg. 11 procent af pensionisterne modtog slet intet pensionstillæg.  
 

Ud over grundbeløb og pensionstillæg kan nogle pensionister få yderligere tillæg som eksempelvis ældrecheck, der lyder på 18.400 kroner årligt før skat. For at blive berettiget til ældrechecken skal man have en formue på mindre end 91.900 kroner, uanset om man er enlig eller et par.
 

Ud over ældrechecken kan pensionister også søge boligydelse, helbredstillæg, personligt tillæg, varmetillæg og licenstilskud.

 

Kilde: Ældre Sagen blandt andet på baggrund af Danmarks Statistik

Opdateret 9. aug 2021