Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?
Den enlige pensionist bliver hvert år 8.000 kroner fattigere. 25 år med regulering af overførselsindkomster og indbetaling til satspuljen betyder, at den enlige pensionist bliver snydt for 8.193 kroner om året – hvert år.
Kilde: Facebookopslag den 17. april fra folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Nordjyllands Storkreds, Kim Edberg Andersen.
Det er korrekt, at en enlig pensionist blev 8.196 kroner fattigere i 2018, fordi en del af folkepensionen er blevet overført til satspuljen. Det er dog ikke korrekt, at det har været 8.196 kroner hvert år i de sidste 25 år, som facebookopslaget ellers antyder. I 1995 var beløbet for eksempel blot 264 kroner, mens det ti år senere var 3.612 kroner.
Skal man tro folketingskandidat Kim Edberg Andersen (DF), er danske folkepensionister blevet snydt for mange penge de seneste 25 år. Og det bliver de skam stadig.
I et facebookopslag den 17. april, der er en kopi af hans indlæg i avisen Nordjyske samme dag, skriver Kim Edberg Andersen, at den enlige pensionist hvert år bliver 8.000 kroner fattigere, mens tallet er 6.000 kroner for samlevende pensionister. Han uddyber i sit opslag, at det skyldes 25 års udhuling af folkepensionen, hvor en del af pensionisternes penge er havnet i satspuljen, der bruges til at forbedre vilkårene for socialt udsatte borgere som eksempelvis folk på overførselsindkomst og hjemløse.
Tallene har Kim Edberg Andersen fra Finansministeriet. De har udarbejdet en tabel, der viser, hvordan pensionssatsen havde set ud hvert enkelt år siden 1994 frem til i dag – hvis der altså ikke var flyttet penge fra folkepensionisterne til satspuljen.
Artiklen fortsætter under videoen
En uge før sit facebookopslag med teksten fra indlægget i Nordjyske lagde Kim Edberg Andersen (DF) en video op med samme budskab.
Pensionen følger normalt lønudviklingen, men når den stiger mere end to procent årligt, følger pensionen og alle andre overførselsindkomster ikke med op over den grænse. De penge, de kunne have fået ekstra, ryger i stedet fra pensionisternes lomme over til satspuljen.
TjekDet har set tallene fra Finansministeriet (se graf), som viser, at forskellen mellem den sats, der ville være blevet udbetalt uden satspuljens eksistens, og den faktiske sats var 8.196 i 2018. Det er det, Kim Edberg Andersen henviser til, når han skriver, at "den enlige pensionist bliver snydt for 8.193 kroner (tidligere fremskrivning foretaget af Dansk Folkeparti, red.) om året – hvert år."
Han har altså ret i, at forskellen var cirka 8.000 kroner i 2018. Men som Finansministeriets tal også viser, har beløbet ikke været 8.000 kroner hvert år de sidste 25 år. Formuleringen i opslaget er derfor ikke retvisende, mener Anna Amilon, ph.d. og seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
"Tallet var meget lavere i starten og er så steget jævnt siden," siger hun og henviser til, at forskellen i 1995 var 264 kroner over for de 8.196 i 2018 (264 kroner i 1995 svarer ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks til 396,90 kroner i 2018-priser).
Anna Amilon tilføjer, at det er forkert, når Kim Edberg Andersen bruger udtrykket "hvert år" på den måde i facebookopslaget.
Ikke retvisende tabel
Anna Amilon vil hellere fokusere på, at tabellen ikke er retvisende, fremfor hvorvidt folkepensionen er blevet udhulet, som Kim Edberg Andersen kalder det. For godt nok er der flyttet penge fra pensionisterne til satspuljen, men samtidig har de i tidens løb fået forskellige nye tillæg til folkepensionen.
"Det vil kræve en mere nuanceret sammenligning med lønudviklingen for at få et retvisende billede, og det er min forventning, at forskellen ikke vil være så stor. Der er jo kommet flere tillæg i perioden, der ikke er taget højde for i beregningen, for eksempel stigningen i pensionstillægget på 2.000 kroner, der kom i 2010," siger hun.
Tallet i Finansministeriets tabel er grundbeløb og pensionstillæg lagt sammen. Det første modtager næsten alle, mens cirka halvdelen af de danske pensionister får det fulde pensionstillæg.
Anna Amilon nævner desuden ældrechecken som et tillæg, man også bør tage med i regnestykket, når man laver sammenligningen. Den blev indført i 2003, og i 2015 havde godt hver fjerde folkepensionist ret til ældrecheck, der kan give op til 17.600 kroner årligt før skat.
Grafen viser udviklingen i det beløb, som enlige pensionister kunne få udbetalt ekstra årligt, hvis de fulgte lønudviklingen og ikke bidrog til satspuljen. Ifølge forskere er det dog for hypotetisk og unuanceret et scenarie til at sige det med sikkerhed.
Ifølge Anna Amilon giver det derfor ikke mening at lave en hypotetisk sammenligning, hvor man kun ser på de fattigste pensionister – uden deres forskellige tillæg. Hun tilføjer, at Finansministeriet også tager det forbehold i notatet til tabellen, og at det derfor ikke giver mening at fremstille tallene, som Kim Edberg Andersen gør det i sit facebookopslag.
DF’er uenig med eksperter
TjekDet har talt med Kim Edberg Andersen, som ikke selv ser noget problem i at bruge udtrykket ’hvert år’. Med den formulering mener han, at det fremover vil være hvert år, at pensionisterne bliver snydt for omkring 8.000 kr.
"Jeg tager et snit lige nu og siger, at hvis ikke man havde lavet den aftale (satspuljen i 1990, red.), så havde den enlige folkepensionist haft 8.000 kroner mere om året fremadrettet," siger Kim Edberg Andersen og tilføjer, at han ikke har oplevet nogen i kommentarfeltet til facebookopslaget, der misforstår ham.
Han er ikke enig med Anna Amilon i, at det er relevant at se mere nuanceret på lønudviklingen eller inddrage nye tillæg. For ham viser Finansministeriets tal alene en udhuling i folkepensionen over de sidste 25 år.
"Jeg har ikke tænkt på ældrechecken, eller om de får større medicintilskud. For mig er det ren løn. I min optik er folkepensionen din løn, og der har vi bevidst gjort det sådan, at den ikke har fået lov til at stige på lige fod med resten af samfundet," siger han.
Misvisende formulering i artikel
Kim Edberg Andersen fortæller, at han har tallene fra en artikel på mediet Ditoverblik.dk, der udgives af Dansk Folkeparti. Han tilføjer desuden, at han stoler på mediet og deres udlægning af Finansministeriets tal.
Artiklen, som Kim Edberg Andersen henviser til, skrev Ditoverblik.dk tilbage i august 2018, og den havde nogenlunde samme ordlyd som hans facebookopslag. I indledningen står der, at "danske pensionister ville have fået udbetalt flere tusinde kroner mere om året i folkepension, hvis ikke der i de sidste 28 år var taget penge fra folkepensionen til satspulje-midlerne."
Men den udlægning er misvisende, mener Lars Lønstrup, der er lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet.
"Man kan ikke konkludere, at pensionisterne har fået 8.000 kroner mindre hvert år de seneste 25 år," siger han og tilføjer, at regnestykket også bør medtage det, satspuljen giver tilbage til pensionisterne.
"Beløbet er endnu mindre, hvis man også tager højde for, at pensionister har glæde af satspuljen, fordi nogle af midlerne ender hos dem igen," siger Lars Lønstrup.
Anna Amilon fra VIVE er enig med Lars Lønstrup i, at Ditoverblik.dk’s fremstilling er klart misvisende. Artiklen kan ifølge hende utvivlsomt give det indtryk, at forskellen var et tal i omegnen af 8.000 kr. hvert år.
"Og man kan ikke sige, at danske folkepensionister ville have fået udbetalt flere tusinde kroner om året," siger hun med henvisning til, at det først var i 2001, hvor forskellen var 2.136 kroner, at beløbet kan kategoriseres som "flere tusinde".
Redaktør: Bøvlet formuleret
Forfatteren bag artiklen er Ditoverblik.dk’s ansvarshavende redaktør, Steen Trolle. Han føler sig misforstået efter at have hørt kritikken fra eksperterne.
"Så har jeg skrevet det meget bøvlet. Artiklen handler om, at hvis der ikke var gået et beløb til satspuljen, så ville pensionisterne i dag få udbetalt 8.000 kroner mere, end de gør," siger han.
Men når der står, at danske pensionister ville have fået udbetalt flere tusinde kroner, vil du så ikke læse det, som om det var hvert år tilbage i tiden?
"Det er i hvert fald ikke meningen, og jeg synes, det er ret indlysende. I dag ville enlige pensionister have 8.000 kroner mere udbetalt årligt, hvis der ikke hvert år var gået et beløb til satspuljemidlerne. Jeg har ikke noget ønske om at give et indtryk af, at pensionister kunne have haft 25 gange 8.000 kroner mere," siger Steen Trolle.
Han oplyser desuden, at artiklen er blevet opdateret efter henvendelsen fra TjekDet, så der nu står, at "danske pensionister ville i år have fået udbetalt flere tusinde kroner mere folkepension end de gør, hvis ikke der i de sidste 28 år var taget penge fra folkepensionen til satspulje-midlerne."
Hvad er satspuljen?
Satspuljen blev indført i 1990 gennem et bredt forlig i Folketinget, hvor kun Enhedslisten ikke stemte for. Puljens penge tages fra overførselsindkomsterne, heriblandt folkepensionen og kontanthjælpen, og deles ud til forskellige sociale projekter, der kan søges om hos Socialstyrelsen. Projekterne kan eksempelvis være rettet mod hjemløse, men også pensionister kan nyde godt af ordningen.
Kilde: Børne- og Socialministeriet.
Hvordan bliver folkepensionen reguleret
Folkepensionens størrelse følger – ligesom alle andre overførselsindkomster – lønudviklingen i Danmark. Men ved satspuljens fødsel i 1990 var det en del af aftalen, at det bliver reguleret, hvis lønudviklingen stiger med mere end to procent et givent år. Så bliver der nemlig lavet en rettelse, så overførselsindkomsterne stiger op til 0,3 procent mindre. Og det beløb, pensionen ellers ville være steget, bliver i stedet overført til satspuljen. Det er sket i 21 af de sidste 25 år.
Kilder: Børne- og Socialministeriet og Finansministeriet.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet