Virksomheder i Danmark har længe råbt højt om mangel på arbejdskraft. 

Så det må have været sød musik i mange arbejdsgiveres ører, da Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, under onsdagens partilederdebat, den første under årets valgkamp, kom med et bud på en løsning.

“Hvis vi var lige så gode til at holde seniorerne på arbejdsmarkedet, som Norge og Sverige er, så havde vi 50.000 fuldtidsstillinger mere,” sagde DF-formanden.

De håbefulde arbejdsgivere må dog holde lidt igen med forventningerne. Morten Messerschmidt har nemlig ikke dokumentation for sin påstand.

Partilederdebat: Politikerne fik ordet stort set lige ofte, men én udnyttede det bedre end andre

Intet belæg for påstanden

Da TjekDet spørger Morten Messerschmidts personlige assistent, hvor partiformanden har de 50.000 fra, får vi tilsendt en analyse lavet af fagforeningen Djøf.

Djøf har undersøgt, hvor meget Danmark halter efter Norge og Sverige, når det kommer til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. 

Og på første side står der rigtignok, at hvis Danmark var lige så gode som Sverige til at holde personer over 60 år i beskæftigelse, så ville beskæftigelsen blive øget med 52.000 personer. Og tallet er hele 66.000, hvis vi var lige så gode som Norge.

Men længere nede står der, at der ikke er regnet i fuldtidsbeskæftigede, som Morten Messerschmidt ellers taler om.

“Der er ikke noget belæg i vores analyse til at sige noget om antal fuldtidsbeskæftigede,” siger Kirstine Nærvig Petersen, analysechef i Djøf, til TjekDet. 

Hun har selv stået for beregningerne, der er lavet på baggrund af tal fra Eurostat - EU’s statistiksystem. 

Hun forklarer, at tallene ikke siger noget om, hvordan og hvor mange timer seniorer i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige er i arbejde. Vi kan derfor ikke vide, hvor mange der er på deltid, og derfor er det heller ikke til at vide, om Danmark ifølge regnestykket kan få 52.000 flere fuldtidsbeskæftigede ved at kopiere Sverige, som Morten Messerschmidt påstår.

Kirstine Nærvig Petersen understreger, at det ikke har været en del af analysen at undersøge, hvorfor Danmark halter efter vores naboer mod nord, eller hvad man kan gøre for at være “lige så gode” som dem.

”Det er en modelberegning, der illustrerer, at Danmark har en lavere beskæftigelsesgrad end Norge og Sverige. Det har ikke været en del af denne analyse at kortlægge, hvad de konkret gør i Norge og Sverige”, siger hun.

Sundere svenskere

Det har Per H. Jensen til gengæld undersøgt. 

Som professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet har han forsket i forskellen mellem seniorer på arbejdsmarkedet i Sverige og Danmark, og også ifølge ham er der tydeligt flere seniorer i beskæftigelse i Sverige.

Men han kender ikke til dokumentation for, at det skulle skabe 50.000 fuldtidsstillinger, hvis vi blev lige så gode som svenskerne til at få de ældste borgere i arbejde.

Han kan dog pege på flere grunde til, at Sverige er foran Danmark på den front.

Ifølge Per H. Jensen, professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, er beskæftigelsen blandt seniorer højere i Sverige end i Danmark. Men man kan ikke bare kopiere den svenske model. Foto: Privatfoto

Svenskerne er sundere og raskere, blandt andet som funktion af det, der tidligere blev kaldt "Forbudssverige", hvor man drikker mindre og historisk har røget mindre, end det er tilfældet herhjemme. 

Desuden er svenskerne bedre uddannede, og svenske seniorer kommer hyppigere på efteruddannelse.

“Det svenske arbejdsmarked er mere rummeligt end det danske, men med fleksjobordninger er vi godt på vej. Men det er noget, svenskerne har gjort i mange, mange år,” siger Per H. Jensen.

Forskellige fyringsregler

Særligt én forskel i opbygningen af arbejdsmarkedet gør det svært for Danmark at kopiere Sverige, siger Per H. Jensen. Svenskerne har nemlig helt andre afskedigelsesregler på det manuelle arbejdsmarked - eksempelvis håndværkere, socialpædagoger og sosu-assistenter.

Hvor reglerne i Danmark er baseret på overenskomster, er de i Sverige reguleret ved lovgivning. Og her har svenskerne valgt en model efter princippet 'sidst ind, først ud'.

“Det betyder, at de sidst ansatte er dem, der bliver fyret først. Det er altså en beskyttelse af seniorerne - arbejdsgiverne kan ikke komme af med dem,” siger Per H. Jensen.

Politikernes snak om kolde og varme hænder giver et “forkert og forvrænget” billede af offentligt ansatte

Den form for afskedigelsesbeskyttelse er dog helt urealistisk i Danmark med vores arbejdsmarkedsmodel, vurderer Per H. Jensen.

Han tilføjer, at det bedste værktøj lige nu for at nærme sig Sverige er seniorordninger på arbejdspladser med fleksibel og nedsat arbejdstid. Og danske arbejdsgivere er da også gennem de seneste 10-15 år blevet bedre til at fastholde de seniorer, som de allerede har blandt de ansatte, længere tid på arbejdsmarkedet.

“Men det går desværre den forkerte vej set ud fra OECD-data, når det drejer sig om at rekruttere ledige seniorer,” siger Per H. Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet

Morten Messerschmidt medgiver, at der ikke er belæg for hans påstand i Djøfs analyse, og han derfor ikke burde have sagt fuldtidsbeskæftigede. Her taler DF-formanden med en vælger på Strøget i København den 5. oktober - samme dag som statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev folketingsvalg. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Messerschmidt medgiver fejl

TjekDet ville gerne have interviewet Morten Messerschmidt om, hvorfor han henviser til tal, der ifølge Djøf ikke kan bruges som belæg for påstanden. Det har dog ikke været muligt. Han har i stedet valgt at svare på kritikken i en mail.

Her medgiver han, at der i Djøfs analyse ikke står fuldtidsbeskæftigede, men at "beskæftigelsen i Danmark vil blive øget med 52.000 personer, hvis vi var lige så gode til at beskæftige og fastholde erhvervsaktive over 60 år, som de er i Sverige”.

"Jeg skulle ikke have brugt udtrykket fuldtidsbeskæftigede – men det er bare ikke den væsentligste pointe her," skriver han i mailen og uddyber:

"Pointen er derimod, at Djøf jo selv konkluderer, at Danmark halter gevaldigt bagefter Sverige og Norge, når det gælder om at fastholde de erfarne på arbejdsmarkedet. Det er vi meget enige i, og vi synes i DF, at det er et kæmpe problem, at de erfarne diskrimineres, når nu arbejdsmarkedet samtidig skriger efter arbejdskraft."