Det Hvide Hus omskriver historien på ny officiel hjemmeside
-
Det Hvide Hus har på femårsdagen for stormen på Kongressen oprettet en hjemmeside om den 6. januar 2021.
-
På hjemmesiden kan man læse, hvad der skete den dag.
-
Men teksten på hjemmesiden stemmer ikke overens med, hvad der i virkeligheden skete dengang.
-
Det har TjekDet fundet flere eksempler på.
På femårsdagen for Stormen på Kongressen den 6. januar 2021 har Det Hvide Hus under ledelse af Donald Trump oprettet en hjemmeside med en fortælling om, hvad der ledte til de voldsomme begivenheder den dag, som kostede menneskeliv og sårede mindst 140 betjente
Det Hvide Hus udlægning går på flere områder mod, hvad der tidligere er beskrevet og dokumenteret om begivenheden. For eksempel forsøger Det Hvide Hus at gøre den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, ansvarlig for, at så mange mennesker kom til skade.
TjekDet har fundet flere eksempler på, at Donald Trump og Det Hvide Hus forsøger at omskrive historien - eller i hvert fald undlader at fortælle centrale dele af den.
Pelosi som hovedansvarlig
På den nyoprettede hjemmeside ser man først et billede af Nancy Pelosi, der var formand for Repræsentanternes Hus fra 2019 til 2023.
Dernæst bliver hun gjort til hovedansvarlig for, at sikkerheden ikke var i orden den 6. januar. På hjemmesiden kan man også se en video, hvor hun siger, at “vi har fejlet fuldstændig”, og at hun “tager det fulde ansvar”.
Ifølge hjemmesiden dokumenterer det, at hun tager ansvar for, at hun ikke havde udstationeret Nationalgarden på forhånd, selvom Donald Trump angiveligt tilbød hende at sende tropper den dag. Det tilbud blev ignoreret, står der på hjemmesiden.
Men påstanden om, at Nancy Pelosi var ansvarlig for sikkerheden den dag, er blevet tilbagevist flere gange.
Nancy Pelosi har i egenskab af rollen som formand for Repræsentanternes Hus slet ikke bemyndigelse til at aktivere Nationalgarden i Washington, D.C., hvor kongressen ligger. Personerne med den bemyndigelse er USA’s præsident, forsvarsministeren og ministeren for den amerikanske hær.
Det amerikanske medie Politico skriver desuden, at Donald Trump aldrig fremsatte et formelt tilbud om at sende Nationalgarden til kongressen. Det har hans militære ledelse endda bekræftet, skriver mediet.
På dagen for angrebet blev Nancy Pelosis stabschef kontaktet af en officer fra Repræsentanternes Hus for at få tilladelse til at kontakte Pentagon med henblik på at få støtte fra Nationalgarden. Det skete omkring 30 minutter efter at oprørere havde brudt igennem barrikaderne omkring Capitol, skriver det amerikanske medie The New York Times. Få minutter senere godkendte Nancy Pelosi anmodningen, men tropperne ankom først fire timer senere på grund af forsinket godkendelse fra embedsmænd i Pentagon.
Gentager påstanden om fusk ved valget i 2020
Donald Trump har gentagne gange påstået, at valgsvindel var skyld i hans nederlag til Joe Biden i 2020. Det er til gengæld uset, at Det Hvide Hus fremsætter påstanden på en officiel regeringshjemmeside. Det gør de nu.
Det Hvide Hus skriver på hjemmesiden, at det var Demokraterne, der iscenesatte det egentlige oprør ved blandt andet at godkende “et valg præget af svindel”.
Hjemmesiden har også en tidslinje over forløbet den 6. januar, og et nedslag er, da kongresbygningen om aftenen er blevet ryddet og politikerne genoptager arbejdet med at godkende delstaternes valgmandsstemmer og dermed Joe Bidens sejr.
Det Hvide Hus beskriver nu forløbet på hjemmesiden som “stemmer fra svingstater præget af omfattende svindel med brevstemmer, skjulte kufferter med stemmesedler, sprængte vandrør, uregelmæssigheder ved stemmemaskiner og hidtil usete regelændringer under pandemien, som omgik delstatslovgivende forsamlinger.”
Herefter konkluderer de, at valget i 2020 betragtes som det største valgtyveri i USA’s historie, hvor udbredt svindel bevidst blev ignoreret af domstole, embedsmænd og medier.
Men både medier og amerikanske myndigheder har efterfølgende afkræftet, at der skulle være hold i påstandene om valgsvindel i 2020. Donald Trumps egen justitsminister i den daværende regering, Bill Barr, konkluderede knapt en måned efter valget, at der ikke var beviser for valgsvindel. Det skete på baggrund af justitsministeriets egen undersøgelse af valgforløbet, ligesom en række retssager afkræftede påstanden.
Faktisk var gennemførelsen af præsidentvalget i 2020 ifølge amerikanske myndigheder grundigere og mere sikkert end nogensinde før. I flere delstater blev stemmerne optalt flere gange, og i ingen tilfælde ændrede det på resultatet.
USA havde heller ikke forud for valget i 2020 problemer med valgsvindel. Et studie fra 2017 af Brennan Center for Justice viste, at eksempler på valgsvindel i USA kunne findes i mellem 0,0003 og 0,0025 procent af tilfældene i de observerede valg. Ofte drejede det sig nærmere om menneskelige fejl.
Der var dog noget anderledes i 2020. Valget blev afholdt i november 2020, og grundet covid-19 var andelen af brevstemmer rekordhøj. Men heller ikke det førte ikke til valgfusk, som Det Hvide Hus påstår på den nye hjemmeside.
Det britiske medie BBC gennemgik kort efter valget en række af de delstater, hvor der ifølge Donald Trump var fusk med brevstemmerne, og i ingen af tilfældene var der dokumentation for hans påstande.
Donald Trump har holdt stædig fast, men siden valget i 2020 har han tabt mere end 60 retssager om konkret påstået valgsvindel.
Politiet opfordrede til vold
Ifølge Det Hvide Hus’ tidslinje på hjemmesiden er det politiet ved kongresbygningen, der er skyld i optrapningen den dag. Det sker, da politiet ved kongresbygningen "aggressivt affyrer tåregas, flashbangs og gummiammunition mod menneskemængder af fredelige demonstranter, hvor mange bliver såret”. Angiveligt bliver spændingerne bevidst eskaleret:
“Disse inkonsekvente og provokerende taktikker forvandlede en fredelig demonstration til kaos.”
Den beskrivelse af forløbet er der ingen kendt dokumentation for. Der findes til gengæld dokumentation for, at det er demonstranterne, der skaber eskaleringen.
Videomateriale fra såkaldte bodycams på betjentene, der stod vagt ved kongresbygningen, viser nemlig, at de blev overfaldet af demonstranter.
Videoerne blev frigivet i juni 2021 efter at være blevet brugt i retssager mod demonstranter anklaget for vold mod politiet. Blandt andet videomateriale, der viser medlemmer af den højreekstreme gruppe Proud Boys forsøge at bryde gennem politiets afskærmning.
Nul politibetjente mistede livet
På tidslinjen over forløbet den 6. januar kan man blandt andet læse, at “ingen retshåndhævende betjente mistede livet”.
Det er da også rigtignok, at ingen politibetjente døde den 6. januar. Men hjemmesiden nævner ikke noget om, at betjenten Brian Sicknick, som blev overfaldet af demonstranter, døde dagen efter af flere slagtilfælde.
Retsmedicineren Francisco Diaz slog fast, at Brian Sicknick døde af naturlige årsager, men han fortalte til The Washington Post, at urolighederne og “alt det, der fandt sted", spillede en rolle for hans tilstand.
På United States Capitol Polices hjemmeside æres de betjente, som er døde under tjeneste, og her står Brian Sicknick angivet som en af dem.
Hjemmesiden nævner heller ikke noget om de fire betjente, der var på arbejde den dag, som i tiden efter angrebet har begået selvmord. En af dem er Howard C. Liebengood, som også æres på United States Capitol Polices hjemmeside.
Hjemmesiden nævner heller ikke, at mindst 140 betjente blev såret den 6. januar, og at nogle har fået PTSD efterfølgende.
Til gengæld nævnes de fire demonstranter, der døde i forbindelse med stormen på kongressen den 6. januar 2021.
“Den ubevæbnede luftvåbenveteran og Trump-tilhænger Ashli Babbitt blev dræbt af skud affyret af Capitol Police-løjtnant Michael Byrd uden forudgående advarsel, da hun klatrede gennem et knust vindue på vej mod Speaker’s Lobby. Der blev ikke fundet noget våben på hende, og hun udgjorde ingen trussel. Byrd blev ikke sigtet. Tre andre amerikanere blev også dræbt: Rosanne Boyland, Kevin Greeson og Benjamin Philips. Ingen retshåndhævende betjente mistede livet,” står der på hjemmesiden.
Washington Post skriver i en artikel, hvor de gennemgår rapporter om dødsfaldene, at Kevin Greeson og Benjamin Philips døde af henholdsvis et hjerteanfald og et slagtilfælde. Ifølge The New York Times, som var til stede ved demonstrationerne, faldt Kevin Greeson om uden for kongresbygningen.
En retsmediciner har slået fast, at Rosanne Boyland døde af en utilsigtet akut amfetaminforgiftning.
Ashli Babbitt blev dog rigtignok på tragisk vis skudt af en betjent. Det amerikanske justitsministerium har dog ikke rejst sag mod betjenten efterfølgende, fordi det blev konkluderet, at betjenten havde ret til at handle i selvforsvar og havde til ansvar at forsvare medlemmer af Kongressen.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
