“Farligt vejr” i weekenden: Hvor mange dør af varme i Danmark?
-
DMI varsler “farligt vejr” i weekenden med hedebølge i det meste af landet og temperaturer op til 36 grader.
-
Det får nogle til at frygte, hvordan weekenden skal forløbe, men hvor farligt er det, når temperaturen bliver så høj?
-
TjekDet har kigget i statistikkerne for blandt andet at finde ud af, hvor mange der dør af varme i Danmark og Europa.
Sommeren er kommet til Danmark, og i weekenden bliver det for alvor varmt.
DMI varsler “farligt vejr” og hedebølge i hele landet på nær Læsø og Samsø, og nogle prognoser har vist op til 36 grader lørdag, hvilket i så fald vil være ny dansk varmerekord for juni.
Hedebølgen har bredt sig til Danmark fra resten af Europa, der det meste af ugen har haft voldsomme temperaturer. I Frankrig blev der både tirsdag og torsdag sat varmerekord, mens Spanien har registreret over 200 varmerelaterede dødsfald på under en uge.
De mange varsler og nyheder om den ekstreme varme har vakt bekymring hos nogle, mens andre opfordrer til at slå koldt vand i blodet og huske på, at det jo nogle gange er varmt om sommeren i Danmark.
Men har vi egentlig noget at frygte på vores breddegrader? Hvor mange dør eksempelvis som følge af varmt vejr i Danmark?
TjekDet har kigget nærmere på tallene.
Over hundrede danske dødsfald årligt
Uanset om man er enig i DMI’s vurdering af “farligt vejr”, så er det fakta, at der hvert år forekommer varmerelaterede dødsfald i Danmark.
Vi ved faktisk også nogenlunde hvor mange.
Det har en spansk forskergruppe fra Barcelona Institute for Global Health nemlig regnet på i en artikel, som er fagfællebedømt og udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine.
Gruppen har regnet sig frem til, at der i 2024 var 174 varmerelaterede dødsfald i Danmark. I 2023 var tallet 127, og i 2022 var det 255.
De tal er gruppen groft sagt kommet frem til ved at sammenholde dødeligheden i de uger, hvor der var særligt varmt, med den normale dødelighed i de pågældende uger.
Det er en helt legitim og anerkendt måde at opgøre varmerelaterede dødsfald på, siger Steffen Loft, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i klimarelaterede dødsfald.
Han tilføjer, at man dog ikke skal betragte tallene i Nature-rapporten som fuldstændigt præcise. De er mere et kvalificeret estimat.
”Der er jo nogle usikkerheder. Man kan konstatere, at der er 255 flere døde, end der burde være, men derfra til at sige, at lige de 255 er døde af varmen, det kan man ikke. Det er et sammenfald af tal, så den uge, hvor der var varmere, var der flere, der døde, og så er det nærliggende at antage, at der var en årsagssammenhæng. Men det er ikke et håndfast bevis,” siger han.
Sommer i Europa koster liv
Danmark er som bekendt ikke Europas varmeste land, og derfor er antallet af varmerelaterede dødsfald målt per indbygger langt højere i Sydeuropa.
Totalt set vurderer forskergruppen, at varmen var en medvirkende årsag til 62.775 dødsfald i Europa i 2024. Tallet var lidt lavere i 2023, hvor det lød på 50.798, mens varmen var medskyldig i hele 67.873 dødsfald i 2022, som samtidig er den varmeste europæiske sommer nogensinde.
Det er værd at bemærke, at usikkerhederne i opgørelsesmetoden betyder, at dødstallet i 2024 kan spænde fra 36.765 og helt op til 84.379. Samme usikkerhed gælder tallene for 2022 og 2023.
Forskerne har også opgjort tallene for hvert land i forhold til befolkningens størrelse.
I 2024 var der 29 varmerelaterede dødsfald per million danskere. Det laveste tal samme år findes blandt vores nordiske naboer Sverige og Norge, hvor sommervarmen “kun” relaterede sig til 3 personers død per million indbyggere.
I modsatte ende er Grækenland, hvor forskerne kommer frem til, at hele 574 personer per million indbyggere døde i relation til høje temperaturer.
Ingen grund til panik
Hvis man som helt almindelig sund og rask dansker går rundt og frygter for sit liv den kommende weekend, kan man godt tage det roligt, siger Steffen Loft. Høj varme bliver nemlig som regel kun fatal for personer, der i forvejen har kroniske sygdomme.
”Der er jo nogen, der dør af hedeslag og overophedning, men det er mere ældre eller svagelige med hjerte-, nyre- eller lungesygdom, der lige akkurat bliver væltet og dør den uge, hvor hedebølgen er der, fordi det lige er mere, end de kan klare,” siger Steffen Loft.
Han understreger, at selv sunde og raske mennesker selvfølgelig skal tage deres forholdsregler og sørge for at være hydreret og ikke anstrenge sig helt vildt i varmen.
”Hvis man tager ud og løber maraton på en dag, hvor der er hedebølge, så kan det jo godt gå galt, men man skal ikke som sådan være bange for varmen. Det er altså ikke den unge raske, der normalt dør af varme.”
Klimaforandringer kan i fremtiden betyde, at flere dør af varme i Danmark, siger Steffen Loft. Men som vores klima er i dag, dør flere af kulde.
“Det skal man måske lige huske, inden man panikker,” siger han.
Ligesom med varmen er det personer med underliggende sygdomme, især hjertepatienter, der er særligt udsatte i kulden.
“Kuldepåvirkningen får blodkarrene til at trække sig sammen, så hjertet skal arbejde hårdere, og hvis man samtidig anstrenger sig ved for eksempel at skovle sne, kan man få en blodprop i hjertet, og så falder man måske død om. Det er en gammel klassiker,” siger Steffen Loft.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
