Mis- og desinformation blokerer for vindmølleprojekter i Europa

Mis- og desinformation bidrager til at forsinke eller helt standse milliarddyre vindmølleprojekter i Europa.

Det er konklusionen i en ny rapport udarbejdet af den europæiske interesseorganisation for vindenergi, WindEurope. Over halvandet år har organisationen analyseret knap 43.000 opslag fra 573 udvalgte konti på sociale medier med fokus på falske eller misvisende påstande om vindenergi.

Rapporten forsøger ikke at afgøre intentionen bag spredningen af indholdet og skelner derfor ikke mellem mis- og desinformation, hvor misinformation bliver spredt ubevidst, mens desinformation bliver spredt bevidst med et formål. I stedet klassificeres opslag ud fra, om de indeholder misvisende eller falske påstande. 68 procent af opslagene kategoriseres som “mis- og desinformationsrelaterede antivind-narrativer”, mens de resterende 32 procent betegnes som “oppositionelt indhold uden misinformation”.

Eller sagt med andre ord: 68 procent af opslagene indeholder falsk information, som taler imod omstillingen til vindkraft. 32 procent er imod vindkraft, men uden at sprede egentlig misinformation.

Et af de fremhævede eksempler i rapporten er fra Bulgarien, hvor et landbaseret vindmølleprojekt til en værdi af cirka 1,2 milliarder euro blev blokeret. Ifølge rapporten var modstanden blandt andet drevet af falske påstande om, at vindmøller forårsager kræft, pest eller kollaps i landbruget. Organiserede netværk på Telegram spillede ifølge rapporten en central rolle i at sprede påstande og mobilisere modstand.

Forskere, TjekDet har talt med, genkender WindEuropes konklusion. Misinformation om vindenergi og vedvarende energi generelt er et voksende problem for industrien og den grønne omstilling. Falsk eller misvisende information kan opstå på flere måder og stamme fra forskellige kilder

Et eksempel fra Norge viser, hvordan en fejlfortolkning af et studie i et etableret medie kan udvikle sig til misinformation på sociale medier.

Hvorfor står de danske vindmøller ind i mellem stille i blæsevejr?

Fra nyhed til misinformation

I april kunne man på TV 2 Norges hjemmeside læse, at vindmøllevinger bliver "skrællet i stykker" eller "ødelægges" af regn.

Baggrunden for artiklen var et nyt studie fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som undersøgte effekten af regn på overfladeerosionen af vindmøller. 

Bag studiet står Leon Mishnaevsky Jr., der er professor i beregningsbaseret mikromekanik af materialer ved Department of Wind and Energy Systems på DTU.

I artiklen er også Jes Vollertsen, der er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, citeret. Han har ikke noget med det omtalte studie at gøre, men i artiklen er han blandt andet citeret for at sige, at vindmøller bør stoppes, når det regner.

Men forskerne føler sig fejlciterede, hvilket ifølge Leon Mishnaevsky Jr. har resulteret i, at artiklen er fyldt med faktuelle fejl. Det er nemlig en fejlfortolkning, at hans forskning viser, at vindmøllevinger bliver “skrællet i stykker af regn”, og at vingerne holder få måneder.

“Vindmøllevinger kan holde i flere årtier. Det er meget svært at ødelægge vindmøllevinger. Vores forskning viser, at vingerne kan blive let ridset over årene. Det kræver vedligeholdelse, som kan påvirke driften, men de bliver ikke skrællet i stykker, som det fremstår som i artiklen,” siger han.

Desuden viser studiet, at én landvindmølle udleder i gennemsnit 128 gram plastik om året, og én havvindmølle udleder 600 gram om året. For Danmark betyder det 1,7 tons om året for hele landet. Til sammenligning fører maling til 390 tons mikroplastik om året, og bildæk 1.700 tons om året.

For Jes Vollertsens vedkommende er problemet, at han aldrig har udtalt sig til norsk TV 2 om studiet fra DTU. Interviewet, der omhandlede mikroplast generelt, som er hans forskningsfelt, fandt sted i december sidste år, og hans citater er efterfølgende blevet koblet til DTU-studiet. Det kommer dermed til at fremstå, som om at Jes Vollertsen har udtalt sig som refereret i norsk TV 2. Men det er ikke berettiget, mener Jes Vollertsen, når interviewet ikke har omhandlet DTU-studiets konklusioner.

Tidligere på året kunne nordmændene læse på norsk TV 2's hjemmeside, at et dansk studie viser, at vindmøller bliver "skrællet i stykker" eller "ødelægges" af regn. Men professoren bag studiet mener ikke, at artiklen gengiver hans resultater korrekt, og han føler sig desuden fejlciteret i artiklen. Foto: Fred Tanneau/AFP

TV 2 Norge har efterfølgende rettet artiklens rubrik, som oprindeligt lød "Nyt studie: Skrælles i stykker af regn" til "Nyt studie: Slides ned af regn". Derudover har de rettet Jes Vollertsens citater og gjort det klart, at han ikke er involveret i studiet.

Men skaden er tilsyneladende sket. Forskernes fejlfortolkede konklusioner og citater lever nemlig videre som misinformation på sociale medier, hvor de blandt andet bliver spredt i grupper, der er modstandere af vindenergi. Blandt andre har Motvind Norge, der er en organisation, der kæmper imod vindmølleprojekter, delt forskernes fejlfortolkede konklusioner og citater.

“Det er selvfølgelig trist. Beslutninger om energi bør baseres på fakta og videnskabelige undersøgelser. Hvis de bygger på fejl i publikationer eller fortolkninger, kan det føre til forkerte beslutninger,” siger Leon Mishnaevsky Jr. til TjekDet.

TjekDet har spurgt Motvind Norge, hvorfor de ikke har rettet eller slettet deres opslag, når forskerne ikke mener, at de kan tages til indtægt for TV 2’s artikel, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Ifølge Klaus Bruhn Jensen, der er professor ved Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet, er ovenstående et godt eksempel på, hvordan økosystemet omkring redigerede publicistiske medier og sociale medier fungerer i et kredsløb af informationer.

“TV 2 Norge begår en bommert, som de forsøger at rette op på, men den siver ud på sociale medier, hvor det for forbrugerens synspunkt kan være svært at skelne, hvad der stammer fra hvor, og hvad der er fakta. De forskellige informationsstrømme løber sammen, og det er ikke altid, at redigerede medier lykkes med at få formidlet de centrale pointer fra forskningen,” siger han.

Olie- og gasindustrien har en finger med i spillet

Klaus Bruhn Jensen har tidligere stået i spidsen for en international forskergruppe, der undersøgte, hvordan forskellige interesser skaber mis- og desinformation for at præge opfattelsen af klimaforandringer og de tiltag, der skal forhindre global opvarmning.

Han genkender det billede, der bliver tegnet i WindEuropes rapport. I en rapport, som Klaus Bruhn Jensen og kollegerne udgav i 2025, konkluderer forskerne det samme. Handlinger - som eksempelvis at opstille vindmøller  - der skal bekæmpe klimaforandringer, bliver forhindret og forsinket, og konspirationsteorier og falske historier er med til at skade kampen mod klimaforandringer.

Til TjekDet fortæller han, der er sket ganske meget på det her område, og at mis- og desinformation ikke kun opstår på grund af fejlfortolkede studier eller bekymrede borgere. Mis- og desinformationskampagner om vedvarende energi-projekter stammer også fra store aktører med mange penge i ryggen.

“Forsøgene på at sprede både mis- og desinformation er særdeles velplanlagte, koordinerede og velfinansierede fra en koalition af ikke mindst olie- og gasindustrien, men også andre industrigrene. De samarbejder ofte med bestemte dele af det politiske liv og med konservative tænketanke, som tilsammen udgør en form for alliance. Det er ikke tilfældigt udvalgte forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved det ene og det andet. Det er en meget systematisk indsats,” siger han.

Der er flere argumenter for og imod: Er atomkraft farligt, dyrt og tidskrævende?

Han fortæller, at der i dag er færre af de egentlige ‘klimabenægtere’, der stik imod forskningen siger, at klimaforandringer ikke findes. Det kalder forskere for old denial. Nu ser man i højere grad det, forskere kalder new denial. Det kendetegnes ved, at man ikke længere benægter, at klimaforandringerne findes. I stedet forsøger man at skabe tvivl om præcise årsager og mulige løsninger - for eksempel ved at mudre billedet omkring den grønne omstilling ved at sætte spørgsmålstegn ved målinger, forskning og tiltagene mod klimaforandringerne.

“Er det her overhovedet praktisk muligt? Kan man gøre det inden for den tidsramme, der er angivet? Vil det ikke blive alt for dyrt for den gennemsnitlige borger? Det er sådan nogle spørgsmål, der driver modstanden i stedet for, at nogle agerer komiske Ali og benægter, at klimaforandringer overhovedet findes, og at det ikke har noget at gøre med, hvordan mennesker gebærder sig,” siger han.

Kevin Winter, der forsker ved Department of Sustainable Behavior and Management på University of Hohenheim i Tyskland, bemærker også, at der findes veldokumenterede eksempler på, at projekter inden for vedvarende energi rammes af organiserede desinformationskampagner. Kampagnerne stammer primært fra højreorienterede aktører, siger han.

Han tilføjer, at det kan være svært at skelne mis- og desinformation fra legitime bekymringer, og at der er flere faktorer, der spiller ind, når et vedvarende energi-projekt bliver forsinket eller forhindret.

“Det er vigtigt at tage borgernes bekymringer alvorligt og vurdere dem i den konkrete lokale kontekst. Der kan være tilfælde, hvor vindmølleparker faktisk udgør en trussel mod det lokale naturmiljø eller reducerer ejendomspriser, og hvor disse ulemper opvejer de potentielle klimafordele. I andre tilfælde kan sådanne argumenter blive brugt som et påskud for skjulte økonomiske eller politiske motiver. Derfor må det vurderes fra sag til sag. Det, vi dog ser i vores data, er, at de misvisende påstande, som er udbredt på et mere overordnet niveau, også slår igennem i lokale sammenhænge,” siger han og tilføjer.

“Baseret på tidligere forskning ved vi, at folk, der udsættes for misinformation, bliver mere skeptiske over for den grønne omstilling, og vi ved fra vores arbejde, at folk, der køber ind på misinformation, oftere protesterer mod vindenergi.”

Misinformation om vinenergi stammer ikke kun fra fejlfortolkede studier og bekymrede borgere, men spredes også målrettet af interessenter i olie- og gasindustrien, siger Klaus Bruhn Jensen, der er professor ved Institut for Kommunkation ved Københavns Universitet. Billedet her viser et olieraffinaderi i Gdansk i Polen. Foto: Sergei Gapon/AFP

“Et økosystem af få, men yderst faktaresistente aktører”

Hos den danske virksomhed Eurowind Energy, der udvikler, opfører og driver vedvarende energiparker, oplever de også, at modstand mod vedvarende energi er en faktor, der spiller ind på tværs af de lande, de udvikler i.

“Des- og misinformation findes oftest i konteksten af modstand både mod konkrete projekter og vedvarende energi generelt. Vi oplever modstand i stigende grad, og har en formodning om, at kræfter uden for Europa spiller en rolle i den udvikling. Det er vores oplevelse, at modstanden især kommer til udtryk på sociale medier, hvor debatten er præget af stærke følelser, og hvor algoritmer og muligheden for skjulte eller falske profiler giver gode betingelser for at præge debatten og sprede des- og misinformation både på lokalt og nationalt niveau.”

Om det konkret forhindrer nye projekter, har Eurowind Energy svært ved at sige, da projekter er afhængige af tilladelser, som vedtages på et politisk og administrativt niveau. Virksomheden tilføjer, at deres erfaring er, at når først en vedvarende energipark er bygget, så daler modstanden hos de lokale borgere.

Michael Madsen, der er afdelingschef for Energiproduktion og Marked ved erhvervsorganisationen Green Power Denmark, oplever også, at tendensen findes i Danmark.

”I Danmark ser vi et økosystem af få, men yderst faktaresistente aktører på sociale medier, der bekræfter hinanden i konspiratoriske myter om vind- og solenergi. De er højtråbende, men ikke vidtrækkende. Denne misinformation kan skabe lokalpolitisk væven og være en blandt flere faktorer for, om solcelle- eller vindmølleprojekter bliver til noget ude i kommunerne,” siger han.

“Det er særligt på Facebook, at modstandere af vedvarende energi mødes i grupper og udveksler deres holdninger. Langt de fleste medlemmer er naboer eller kommende naboer til anlæg, som har brug for et sted at dele synspunkter og lufte deres utilfredshed. I disse grupper kan naboerne risikere at møde enten falske eller skæve påstande om for eksempel sundheds- eller miljøskadelige konsekvenser ved sol og vind. Selv om vi gør et stort arbejde for løbende at modbevise påstandene med fakta, rammer misinformationen en særligt lydhør gruppe af borgere og kan derfor få indflydelse på den lokale opbakning til projekterne.”

Ikke kun vindenergi, men også solenergi og andre klimatiltag som elbiler er genstand for mis- og desinformation. Samtidig viser forskning, at folk, der udsættes for misinformation, bliver mere skeptiske overfor den grønne omstilling.  Foto: Odd Andersen/AFP

TjekDet har spurgt Eurowind Energy og Green Power Denmark, om de har konkrete eksempler på, at mis- eller desinformation har spillet en rolle i modstanden mod projekter, men det har de ikke kunnet give.

Dog har TjekDet tidligere beskrevet flere eksempler på mis- og desinformation, der har floreret på sociale medier. I 2023 blev det for eksempel påstået, at delfiner og andre havpattedyr, der bruger ekkolod til at navigere, skyller i land på grund af vibrationer fra havvindmøller. Men det har ingen gang på jorden, sagde forskere dengang til TjekDet.

Det er ikke kun klimatiltag som vindmøller, der udsættes for falske påstande. Elbiler har også ofte stået for skud, når det kommer til falske eller misvisende påstand. TjekDet har tidligere faktatjekket en påstand om, at dieselbiler er grønnere end elbiler, fordi det kræver store mængder ressourcer at fremstille batterier til elbiler. Forskere slog dog fast, at elbilen er et grønnere valg end dieselbilen.

TjekDet har også beskrevet, hvordan elbilen er blevet beskyldt for ikke at kunne tåle regn, men den påstand blev også blankt afvist af forskere.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.