Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Medier beskyldes for at bruge billede af bombet bygning i Beograd i dækning af Ukraine

Faktatjek 13. apr 2022  -  4 min læsetid
This describes the image
"Genbrug er på højeste mode", lyder det blandt andet fra facebookbrugere, der er utilfredse med, at medier bruger gamle billeder i dækning af krigen af Ukraine. Et enkelt bosnisk medie har bragt dette 23 år gamle billede fra Beograd, som om det var fra Kyiv. 
  • Brugere på sociale medier beskylder "medierne" for at bringe et over 20 år gammelt billede af en brændende bygning, som om er det fra Kyiv i 2022

  • Og billedet har da rigtignok flere år på bagen og stammer dermed ikke fra den verserende krig i Ukraine

  • I virkeligheden viser billedet USCE-tårnet i Beograd, der blev bombet tilbage i 1999

  • Det har imidlertid kun været muligt at finde et enkelt eksempel på, at et medie rent faktisk har brugt billedet, som var det fra krigen i Ukraine

“Propaganda og løgn”, “skændsel”, “svindel” og “vanvid”.

Sådan skriver facebookbrugere som reaktion på billeder af et brændende højhus, der i øjeblikket florerer i flere opslag på sociale medier. Ifølge brugerne bliver billedet brugt i dækningen af krigen i Ukraine, selvom det i virkeligheden er et 23 år gammelt og taget i den serbiske hovedstad Beograd. 

I facebookopslagene kan man se to billeder - det ene er stillet over det andet. Det øverste skulle vise skulle vise Beograd i 1999, mens det andet, som blot er en spejlvendt version, ifølge brugerne altså bliver brugt til at vise krigen i Ukraine.

“Genbrug er da højeste mode - MSM (mainstream medier, red.) har i den grad taget moden til sig,” skriver en bruger eksempelvis.

This describes the image
I kommentarfelterne til flere facebookopslag med billeder af et brændende højhus, beskyldes "medierne" for at bruge et over 20 år gammelt billede i dækningen af den nuværende krig i Ukraine. Foto: Skærmbillede/Facebook


Og billedet er rigtignok af ældre dato, og har dermed ikke noget med den nuværende krig i Ukraine at gøre.

Det har ikke været muligt at finde frem til den specifikke oprindelse eller fotografen bag, men meget taler for, at det er fra netop Beograd i 1999, hvor NATO bombede byen under Kosovokrigen.

Det er imidlertid kun lykkedes at finde ét medie, som har skrevet, at billedet stammer fra den ukrainske hovedstad Kyiv. 

Sandsynligvis fra Beograd

USCE-tårnet i Beograd, som menes at være det, der faktisk er vist på billedet, blev beskadiget - men kollapsede ikke - under et luftangreb udført af NATO den 23. april 1999. Angrebet foregik som led i NATO's bombardement af det tidligere Jugoslavien - i dag Serbien - under Kosovokrigen.

Den tidligste anvendelse af billedet, som TjekDet har kunnet spore ved hjælp af Wayback Machine - et redskab til at tilgå tidligere versioner af hjemmesider - er i 2007. Her bliver det brugt i et indlæg på en fransk, pro-serbisk blog til at beskrive et NATO-angreb på en anden bygning i Beograd, nemlig RTS-bygningen, hvor Serbiens største TV- og radiostation holdt til. RTS-bygningen ligner imidlertid ikke det brændende højhus på billedet.

This describes the image
RTS-bygningen, hvor Serbiens største TV- og radiostation holdt til, var i ruiner efter NATO's bombardement. Bygningen ligner ikke det brændende højhus, der florerer billeder af på Facebook. Foto: Wikimedia Commons


Billedet optræder også på en Wikipedia-side fra 2009, som beskriver NATO's bombardement af Jugoslavien i 1999. Her optræder det med beskrivelsen “USCE-bygningen (RTV Pink) i Beograd bombet under NATO-angrebene på Jugoslavien den 23. april 1999.” Billedet figurerer ikke længere på Wikipedia-siden om bombardementet.

Wikipedia angiver kilden til billedet som hjemmesiden skyscrapercity.com. Her skulle en bruger i et forum om opførelsen af det nye USCE-tårn, der stod færdigt i 2005, have lagt billedet af det brændende tårn op. Billedet er dog ikke længere tilgængeligt på skyskraber-forummet, og det har ikke været muligt at finde arkiverede udgaver.

Billedet er dog ikke længere tilgængeligt på skyskraber-forummet, og det har ikke været muligt at finde arkiverede udgaver.

Den brændende bygning på billedet ligner dog andre billeder af USCE-tårnet efter angrebet.

This describes the image
Tidligere figurerede billedet af det brændende tårn på en Wikipedia-side om NATO's bombardement af Jugoslavien i 1999. Her står, at billedet viser USCE-tårnet i Beograd. Foto: Skærmbillede/Wikipedia

Eneste eksempel stammer fra Bosnien

Selvom det af flere facebookkommentarer fremgår, at medier har brugt billedet i dækningen af krigen i Ukraine, fremgår det ikke, hvilke medier, der skulle være tale om. 

Det har da også kun været muligt at finde et eksempel på, at det er sket, nemlig det bosniske medie, Dvevni avaz, der tilbage i starten af Ruslands invasion af Ukraine skrev, at billedet stammer fra Kyiv. Billedet af den brændende bygning har her sneget sig ind i en billedserie af ødelæggelserne i den ukrainske hovedstad.

Det er set før, at medier er kommet til at bruge billeder i forbindelse med krigen i Ukraine, som senere har vist sig at have en helt anden oprindelse. TjekDet har tidligere skrevet om, at tyske Bild brugte billeder fra en eksplosion i Kina i 2015, og at DR i programmet “Krigens Døgn” brugte et klip, der stammer fra et computerspil

Opdateret 19. apr 2022