Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Få overblikket: Her deltager Danmark lige nu i missioner verden over

Indsigt 23. maj 2022  -  2 min læsetid
Tjekdet
  Dansk EH101 helikopter i Irak i starten af 2022. Foto: Forsvaret
  • Afskaffer vi forsvarsforbeholdet, kan vi deltage i militære EU-missioner, lyder et af argumenterne for at stemme ja ved folkeafstemningen den 1. juni

  • Danmark deltager allerede i en række civile og militære operationer over hele verden

  • Nogle af dem foregår i FN-, EU- eller NATO-regi, mens andre er selvstændige danske missioner

  • Her er et overblik over missioner, hvor der er dansk deltagelse

Når vi 1. juni skal til folkeafstemning om det danske EU-forbehold på forsvarsområdet, skal vi blandt andet tage stilling til, om Danmark i fremtiden skal kunne tage del i militære operationer i EU-regi.

På grund af forbeholdet kan Danmark lige nu kun deltage i unionens civile operationer - det vil sige operationer, der ikke involverer militæret. De civile missioner har ofte til formål at hjælpe lande med at opbygge den interne sikkerhed som i Mali, hvor Danmark hjælper med at styrke det nationale politi, i Libyen, hvor vi assisterer med grænsekontrol, eller i Gaza, hvor vi er med til at fremme sikkerheds- og retsreformer. 

Også i Europa, Asien, andre steder i Afrika og Mellemøsten deltager det danske forsvar i missioner. Nogle er i NATO- eller FN-regi, mens andre er selvstændige danske missioner. Og i modsætning til de civile EU-missioner er flere af operationerne under NATO's og FN's faner af den militære slags. 

I øjeblikket deltager Danmark i otte civile EU-missioner, mens Forsvaret yderligere har 15 igangværende operationer, viser TjekDets gennemgang.

Grafikken herunder giver dig et overblik over, hvor i verden, vi deltager i internationale missioner, hvad formålet er, og hvem der leder missionerne. Ved at klikke på ikonerne kan du se, hvad de enkelte operationer konkret indebærer. Du kan desuden skifte mellem kontinenterne ved at trykke på pilene i højre og venstre side af grafikken. De røde ikoner adskiller sig fra de andre ved at være civile EU-missioner og inkluderer ikke en militær dimension.

 

 

Opdateret 23. maj 2022