Rusland hverver afrikanere til krigen i Ukraine med falske jobannoncer på sociale medier
-
Unge mænd fra Afrika, Mellemøsten, Asien og Latinamerika lokkes via sociale medier i krig for Rusland med løfter om vellønnet arbejde som skuespiller, chauffør eller noget helt tredje.
-
Adskillige af de rekrutterede unge mænd har mistet livet.
-
Det viser en omfattende undersøgelse foretaget af den afrikanske NGO Code for Africa.
-
Organisationen har identificeret 33 rekrutteringsgrupper, der honoreres for at skaffe soldater til den russiske hær.
Med tomme løfter om velbetalt arbejde som skuespiller eller sikkerhedsvagt lokkes unge mænd fra Afrika, Mellemøsten, Asien og Latinamerika i krig for Rusland.
Det dokumenterer en ny rapport fra den afrikanske NGO Code for Africa, som blandt andet specialiserer sig i datajournalistik og informationssøgning.
Ifølge rapporten indrykker 33 “rekrutteringsgrupper” annoncer på Facebook målrettet unge mænd, som loves vellønnet arbejde, logi og andre goder i Rusland. Udadtil ligner grupperne reelle, myndighedsautoriserede rekrutteringsfirmaer, og de opererer endda på markedsvilkår om at skaffe flest mulige kandidater. For hver rekrut får grupperne et honorar af den russiske stat.
Først når de unge mænd har fået deres visum og flybilletter til Rusland, finder de ud af, at kontrakten i virkeligheden indebærer tjeneste i den russiske hær og kamp ved fronten. Ifølge Code for Africa er hver femte identificerede rekrutterede afrikaner blevet dræbt i russisk tjeneste.
Ifølge Karen Philippa Larsen, der er postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er det ikke noget nyt fænomen, at russerne forsøger at rekruttere soldater uden for landets grænser – og heller ikke at de gør det med falske løfter på sociale medier.
Men det har især det seneste års tid taget fart, og det er ikke uden grund, forklarer hun.
"Det er stigende fænomen, og forventningen er, at det kommer til at stige yderligere, fordi russerne har problemer med at rekruttere egne soldater. Vi er fem år inde i krigen, og den gruppe, som måske gerne ville kæmpe eller kunne lokkes økonomisk, er formentlig snart ved at være udtømt," siger Karen Philippa Larsen.
Løfter om tusindvis af dollars
De 33 førnævnte rekrutteringsgrupper råder ifølge Code for Africas rapport i alt over 197 hjemmesider, 19 konti eller sider på Facebook og 73 konti eller kanaler på beskedtjenester som WhatsApp eller Telegram.
Alle de sammenlagt 289 digitale “ressourcer” spiller en afgørende rolle i arbejdet med at snyde unge mænd rundt omkring i verden til at lade sig indrullere i den russiske hær.
De unge mænd rekrutteres særligt på Facebook gennem annoncer – det vil sige betalte opslag – fra rekrutteringsgrupperne. I opslagene loves der alt fra arbejde som skuespiller til bygningsarbejder og i nogle tilfælde endda også arbejde i det russiske militær.
I denne annonce på Facebook søger russiske rekrutteringsvirksomheder afrikanske mænd til skuespilsjobs. Men i virkeligheden bliver mændene rekrutteret til den russiske hær og sendt til fronten i Ukraine, hvor flere af dem mister livet. Klikker man på annoncen, sendes man videre ind på en hjemmeside. Foto: Code for Africa
Opslagene indeholder typisk AI-genererede billeder med løfter om opholdstilladelse, logi, månedslønninger på 3.000 dollars og en engangsbonus på mange tusinde dollars ved underskrivelse af kontrakten.
I de tilfælde, hvor der åbenlyst reklameres for arbejde i den russiske hær, loves ansøgerne, at deres familie kompenseres økonomisk, hvis de dør i russisk tjeneste. Det er dog ikke lykkedes Code for Africa at finde et eneste eksempel på, at det faktisk er sket.
Hvis man som interesseret kandidat klikker på Facebook-annoncerne, føres man videre over på hjemmesider, hvor man bliver bedt om at angive sine kontaktoplysninger og pasinformationer.
Siderne indeholder typisk falske historier med henvisning til anerkendte medier som BBC eller New York Post, der angiveligt har skrevet artikler om de pågældende rekrutteringsbureauers tilladelse til at hverve rekrutter til det russiske militær.
På hjemmesiderne er typisk links, som fører videre til Telegram eller WhatsApp, hvor en menneskelig rekrutteringsansvarlig sidder klar til at hjælpe med visum og flybilletter og anden praktik – eksempelvis lidt lommepenge til rejsen. Alt sammen foregår i øvrigt på ansøgerens eget sprog.
Derfra er det forskelligt, om ansøgeren får kontrakt tilsendt inden afrejse, men i flere tilfælde ser de unge mænd først ved ankomst til Rusland en kontrakt, der viser sig at være på noget helt andet, end de blev stillet i udsigt – og så klapper fælden.
Kontrakten er typisk på russisk, og mændene presses i hastværk til at skrive under. Nogle af mændene oplever at få konfiskeret pas og telefon ved ankomst og endda truet med fængsel eller død, hvis de forsøger at forlade landet. I andre tilfælde har mændene selv betalt for visum og fly og har derfor ikke penge til hjemrejsen.
Code for Africa har ikke undersøgt, hvorvidt ansøgerne rent faktisk får den månedsløn og underskrivningsbonus for deres tjeneste i den russiske hær, som de fik stillet i udsigt. Men Amnesty International beskriver i en nylig rapport eksempler på unge mænd – i det tilfælde fra Sri Lanka – som ikke får den betaling, de blev lovet på forhånd.
Eksplosiv stigning i jobopslag
Karen Philippa Larsen fra DIIS har hørt lignende beretninger i sin forskning. Sidste år var hun i Ukraine, hvor hun interviewede 18 ikke-russiske krigsfanger, som blandt andet fortalte, at de ikke blev betalt som lovet og i øvrigt blev stillet noget helt andet i udsigt end tjeneste ved fronten med livet som indsats.
Karen Philippa Larsen påpeger, at den russiske stat har intensiveret sin onlinekampagne om at få udenlandske statsborgere indrulleret i den russiske hær. Eksempelvis steg antallet af opslag på VK, Ruslands svar på Facebook, alene fra juni til september 2025 fra omkring 600 til 4.600. Dermed var en tredjedel af jobopslagene på VK i midten af 2025 målrettet udlændinge mod kun syv procent i 2024.
Den stigning er på ingen måde tilfældig, for på trods af et indbyggertal på over 140 millioner kan Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke rekruttere ubegrænset fra sin egen befolkning, hvis han skal undgå for stor politisk modstand, forklarer Karen Philippa Larsen.
"Der er jo det lidt særlige, at selvom Putin efterhånden er en gennemført diktator, og det russiske folk har meget få muligheder for protest, så ser vi faktisk, at den politiske elite i Rusland gør ret meget for at undgå, at middelklassen skal blive mærket af krigen,” siger hun og fortsætter:
“Der har fra starten af krigen været den her lidt stiltiende kontrakt mellem den ressourcestærke middelklasse i de store byer og den politiske elite, som går på, at middelklassen accepterer krigen, hvis den politiske elite sørger for, at den ikke kommer til at påvirke deres hverdag særlig meget. Så de her alternative rekrutteringsmetoder handler rigtig meget om at undgå at mobilisere bredt blandt russerne.”
Tråde til vesten
Det er ikke kun russere, der er involveret i svindlen. Også vestlige aktører spiller – uforvarende – en rolle i foretagendet, viser Code for Africas rapport.
De identificerer i rapporten fire rekrutteringsgrupper, der står for godt en femtedel af de 289 identificerede digitale ressourcer. En af grupperne hedder IRC Russian Bear, og den gør ifølge Code for Africa brug af services i flere vestlige lande.
For det første sender IRC Russian Bear deres rekrutteringsmateriale ud fra en server i Amsterdam i Holland. For det andet er flere af gruppens sider bygget med AI-værktøjer fra USA og Sverige. Slutteligt bliver de kontaktoplysninger, som ansøgerne udfylder online, indsamlet gennem en østrigsk software-virksomheds produkt og derfra sendt videre til Rusland.
“Resultatet er, at en krig, der sælges til afrikanere, asiater og belarusere, bliver solgt ved hjælp af værktøjer, som tilhører lande, der offentligt modsætter sig den (krigen, red.),” skriver Code for Africa i rapporten.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
