Russiske hackere har udsat de nordiske lande for talrige cyberangreb. Danmark er hårdest ramt
-
Alene i år har russiske hackergrupper offentliggjort angreb på danske hjemmesider og overvågningskameraer 247 gange.
-
Det viser en kortlægning, de nordiske faktatjekkere i NORDIS - herunder TjekDet - har foretaget. Sverige, Norge og Finland har også været ramt af talrige angreb.
-
Blandt de alvorligste er angreb på et dansk vandværk, et anlæg for fiskeopdræt i Norge og et forsøg på at indsamle sensitive oplysninger i Finland, som i sidste øjeblik blev afværget af den finske efterretningstjeneste.
-
Dertil har grupperne angrebet utallige nordiske virksomheder og myndigheder, der relaterer sig til kritisk infrastruktur og valgprocesser.
-
Ifølge eksperter indgår angrebene i en russisk strategi om hybridkrig, som på sigt kan være med til at nedbryde tilliden til myndighederne.
Sidste år meddelte den tidligere forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, at Rusland står bag ”destruktive og forstyrrende cyberangreb mod Danmark”.
Det destruktive angreb fandt sted i 2024 mod et dansk vandværk, hvor hackere tiltvang sig adgang til kontrolsystemet og øgede vandtrykket. Det medførte, at flere vandrør sprang, og beboere stod uden vand i en periode.
De forstyrrende angreb var DDoS-angreb rettet mod danske hjemmesider forud for kommunal- og regionsvalgene i 2025, hvilket midlertidigt forhindrede adgang til siderne.
Angrebene blev udført af hackergrupperne Z-Pentest Alliance og NoName057(16), som ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste har forbindelser til den russiske stat.
Vi er hverken i en krigssituation eller en fredsituation, konkluderede Troels Lund Poulsen på pressemødet i december 2025. Angrebene er en del af Ruslands hybride krig mod Vesten.
De to hackergrupper er langt fra de eneste, der udfører sådanne angreb. Nordic Observatory for Digital Media and Information Disorder (NORDIS), et samarbejde mellem nordiske faktatjekkere og forskere, har i de seneste måneder fulgt mere end 20 pro-russiske grupper på Telegram, hvor hackerne hånligt offentliggør deres angreb. I de senere år har deres mål også været Norge, Finland og Sverige.
Situationen i Norden
Alene i 2026 er Danmark blevet angrebet 247 gange ifølge de hackergrupper, som NORDIS har fulgt. Det er klart det højeste antal blandt de nordiske lande. Ikke alle angrebene har nødvendigvis været succesfulde.
Langt de fleste er DDoS-angreb mod hjemmesider (distributed denial-of-service), som kan gøre hjemmesiderne utilgængelige i en periode. Der findes dog også en række eksempler på, at hackere med succes har fået adgang til forskellige overvågningskameraer og efterfølgende delt billeder og videoer fra dem på Telegram.
Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerheds trusselsvurdering retter hackerne ofte deres angreb mod hjemmesider, der tilhører myndigheder og virksomheder, der er involveret i kritisk infrastruktur. NORDIS’ observationer viser det samme mønster.
I Norge fik uautoriserede personer i april 2025 adgang til et dæmningsanlæg ved et fiskeopdræt ved Risevatnet i Bremanger.
Ifølge Kripos, den norske politienhed for organiseret og alvorlig kriminalitet, havde hackerne adgang til kontrolpanelet fra klokken 12:57 til 16:49. I løbet af disse fire timer øgede aktørerne vandtilførslen i anlægget, hvilket fik ventilerne til at udlede næsten 500 liter vand i sekundet, før angrebet blev opdaget og stoppet.
Lækagen havde angiveligt ingen konsekvenser, da dæmningen anslås at kunne håndtere omkring 20.000 liter vand i sekundet.
I oktober afsluttede Politiets sikkerhetstjeneste i Norge (PST) efterforskningen sammen med Kripos og fastslog, at pro-russiske hackere stod bag angrebet. Sagen blev derefter lukket. Ingen blev tiltalt.
I juni 2025 blev en tre minutter lang video, der viste cyberangrebet, lagt på en Telegram-kanal, der tilhører den pro-russiske hackergruppe Z-Pentest Alliance, som påtog sig ansvaret. PST har konkluderet, at det er denne gruppe, der står bag angrebet.
Angriber for at forstyrre valg
Hackergrupperne har også offentliggjort opslag, hvor de hævder at have udført en række DDoS-angreb mod flere norske hjemmesider. Et sådant angreb fandt sted, da det politiske parti Høyres hjemmeside blev lagt ned blot seks dage før det norske stortingsvalg i 2025.
Forskere, der kortlægger udenlandsk indflydelse i forbindelse med stortingsvalget, mener, at hackergruppens hensigt ”var at gøre sig interessante og relevante i hacktivistmiljøer og over for de russiske myndigheder.”
Andreas Skjøld-Lorange, fagdirektør i Norges nationale sikkerhedsmyndighed NSM, mener, at angrebene ikke nødvendigvis er et forsøg på at påvirke selve valgresultatet, men snarere en let mulighed for at skabe splittelse og mistillid.
”Selv om noget kan føles specifikt rettet mod et valg, kan det blot være en mulighed for at forstærke indsatser, som de faktisk har et meget langsigtet perspektiv på,” siger Skjøld-Lorange til Faktisk.
Han mener ikke, at det er tilfældigt, at hackerne har valgt at flytte deres fokus væk fra Norge og over på andre lande, såsom Danmark, der som bekendt afholdte folketingsvalg i marts i år.
Forsvarets forskningsinstitutt (FFI) i Norge har konkluderet, at hackernes aktiviteter ikke havde nogen væsentlig indvirkning på stortings- og sametingsvalgene i Norge i 2025.
I Sverige har myndighederne set en tydelig udvikling siden 2023. Cyberangrebene er ikke nødvendigvis blevet flere, men mere sofistikerede. Hackerne har flyttet fokus fra IT-angreb med begrænsede konsekvenser uden for internettet til OT-angreb (”Operational Technology”), der rammer kritisk infrastruktur.
”Tidligere har ikke-statslige aktører været meget fokuserede på DDoS-angreb, ransomware og den slags. Nu ser vi, at de har udvidet til nogle mere avancerede operationer,” siger Ola Billger, kommunikationschef hos Försvarets radioanstalt (FRA), den svenske signalefterretningstjeneste, som siden 2024 også huser National Cyber Security Centre NCSC.
Nogle angreb synes også at have sekundære mål.
På aftenen før valgdagen i Sverige i 2018, da stemmeoptællingen netop var begyndt, brød Valmyndighetens hjemmeside sammen. Det er den myndighed, der har ansvaret for at gennemføre valg i Sverige.
Efterfølgende opstod der ubegrundede rygter om, at valgresultatet var blevet manipuleret i den periode, hvor siden var nede.
Efter nærmere undersøgelse konkluderede Valmyndigheten, at hjemmesiden var blevet udsat for et DDoS-angreb.
Ved det næste svenske valg i 2022 blev Valmyndighetens hjemmeside udsat for et lignende angreb tre gange, hvilket bestyrkede mistanken om, at målet var at starte rygter om valgsvindel blandt den svenske befolkning.
Forud for det kommende valg i september 2026 advarer den svenske Säkerhetspolisen (SÄPO) om udenlandsk indblanding i valgprocessen, og at Rusland i den forbindelse har ”højeste prioritet” for myndigheden.
DDoS-angreb mod Finland
I Finland har gruppen NoName057(16) gennemført gentagne DDoS-angreb i de senere år mod blandt andet Skatteforvaltningen, ministerier, banker, Helsingfors Kommune og Finlands Banks hjemmesider.
Da Finland blev medlem af NATO i april 2023, lykkedes det gruppen at lægge parlamentets hjemmeside ned i en dag. Samtidig forstyrrede den også blandt andet hjemmesiderne for Statsministerens Kontor og statsminister Sanna Marin.
I april 2025, under kommunal- og regionsvalgene, iværksatte NoName DDoS-angreb mod hjemmesider hos aktører med tilknytning til valget og lagde det politiske parti Centerpartiets hjemmeside ned. I begyndelsen af 2026 meddelte gruppen på sin Telegram-kanal, at den havde udført en række angreb mod Finland. Siden er mængden af angreb dog faldet.
Stjæler sensitiv information
I april 2026 meddelte det finske sikkerhedspoliti Supo og det finske National Cyber Security Center, at de havde afværget en russisk militær efterretningsoperation i Finland. En ”russisk trusselsaktørgruppe” med navnet APT 28 havde kapret flere dårligt sikrede hjemmeroutere og andre internetforbundne enheder som led i en cyberspionageoperation.
Hackerne havde oprettet et netværk, hvor alle enheder kommunikerede med hinanden. Russernes hensigt var at bruge de kaprede hjemmeroutere til at skjule deres egne aktiviteter.
Samtidig havde de mulighed for at stjæle følsomme oplysninger, hvis eksempelvis en embedsmand eller en virksomhedsrepræsentant sendte en besked fra en kapret hjemmecomputer.
Angrebet blev stoppet, da eksperter fra det finske Cyber Security Center kontaktede de finske ejere af de forældede routere og bad dem opdatere eller udskifte deres router.
”Det var et tydeligt eksempel på, hvordan både cyberkriminalitet og statsstøttet spionage i dag udnytter sårbarheder i hjemmeroutere,” siger Samuli Könönen, informationssikkerhedsekspert ved Cyber Security Center.
Udokumenterede påstande
Samlet set har DDoS-angreb udført af pro-russiske aktivister ikke forårsaget væsentlig skade for finnerne. Samuli Könönen vurderer, at synlighed for deres pro-russiske budskaber og deres anti-ukrainske og anti-vestlige aktiviteter er vigtigere for de russiske hackergrupper end skaden forårsaget af deres egentlige angreb.
”Det ses for eksempel ved, at når de promoverer deres aktiviteter på Telegram, så er det kun toppen af isbjerget i forhold til, hvad de forsøger at opnå,” siger Samuli Könönen.
Internationalt overvåger cybersikkerhedsmyndigheder nøje trafikken bag NoNames DDoS-angreb. Hver dag sender gruppen en liste over IP-adresser, der skal angribes, til de enheder, der er forbundet til netværket. Der er langt flere mål end succesfulde angreb.
”På Telegram offentliggør de kun en liste over de mål, som de i det mindste fejlagtigt kan knytte billeder af succesfulde angreb til. Typisk henter gruppen et skærmbillede af en ’404’-fejl fra siden, hvilket betyder, at den ønskede side er nede,” bemærker Samuli Könönen.
Nogle gange kan årsagen til fejlmeddelelsen ifølge Samuli Könönen lige så godt være, at hjemmesiden har begrænset adgangen fra udlandet og fortsat fungerer fint fra Finland.
Det har vi også set en række eksempler på i Danmark.
Ifølge Samuli Könönen ses lignende overdrivelser i rapporter om datalæk og eksempelvis hacking af overvågningskameraer, som pro-russiske grupper har taget æren for.
Ifølge Faktabaaris egen undersøgelse var noget af det overvågningskameramateriale, som den pro-russiske hackergruppe Morningstar offentliggjorde på Telegram, allerede bevidst gjort offentligt tilgængeligt.
Penge fra Kreml
Hacktivisme er vokset markant som fænomen siden Rusland invaderede Ukraine i 2022, siger Samuli Könönen. I krigens tidlige fase havde mange mennesker fra lande, der støttede Ukraine, et ønske om at slå igen mod Rusland.
”The IT Army of Ukraine” blev etableret i Ukraine og koordinerede sine aktiviteter via Telegram og X. Gruppen inviterede frivillige hackere fra hele verden, som støttede Ukraine, til at deltage. De begyndte at udføre DDoS-angreb mod Rusland. I slutningen af februar 2022 meddelte gruppen, at den blandt andet havde lagt hjemmesiderne for Moskvas børs og Sberbank, Ruslands største bank, ned.
”Pro-russiske hackergrupper som NoName opstod som en reaktion på det,” siger Könönen.
Og det tyder på, at Kreml er tilfreds med deres indsats. Rusland har støttet både NoName og Z-Pentest med blandt andet økonomiske ressourcer.
Ifølge den amerikanske cybersikkerhedsmyndighed CISA står Rusland sandsynligvis bag støtten til oprettelsen af grupperne ”The People’s Cyber Army of Russia” (CARR) og NoName057(16). Z-Pentest Alliance opstod i 2024 og består af medlemmer fra begge grupper.
Det er vurderingen fra Rasmus Larsen, Director of Operational Intelligence i den danske cybersikkerhedsvirksomhed CSIS Security Group, at grupperne i bred forstand er anerkendt af Rusland.
”Alt tyder på, at disse grupper udspringer af personer, der befinder sig i Rusland eller i nogle af de stater, der er tæt knyttet til Rusland. Derfor er det svært at forestille sig, at det foregår uden de russiske myndigheders stiltiende accept som et absolut minimum,” vurderer han.
Forsøg på at stoppe grupperne
Antallet af hacktivister, der deltager i ideologisk motiverede DDoS-angreb, er mange, og de opererer fra mange forskellige lande, hvilket gør netværkene vanskelige for myndighederne at håndtere.
Sidste år blev den 33-årige ukrainske statsborger Victoria Eduardovna Dubranova dog udleveret til USA og sigtet for involvering i både CARR’s og NoNames ulovlige aktiviteter.
I juli 2025 kunne Europol fortælle, at de sammen med Eurojust - EU's agentur for samarbejde i EU om bekæmpelse af terrorisme og grov organiseret kriminalitet - havde angrebet NoNames infrastruktur ved at ødelægge ”en stor del af gruppens centrale serverinfrastruktur og mere end 100 systemer verden over”. Europol foretog også to anholdelser og tilføjede fem russiske personer til sin liste over ”Most Wanted” som led i ”Operation Eastwood”.
”Operationen bragte NoNames aktiviteter til fuldstændig stilstand i nogle uger i sommeren 2025,” siger Samuli Könönen.
”Siden da er aktiviteterne fortsat mere eller mindre som før. I slutningen af sommeren 2025 var de endda lidt mere intense i en periode, da målene omfattede flere enheder, som havde deltaget i Operation Eastwood.”
Derudover er informationerne om de mange prorussiske hacktivistgrupper begrænsede.
Et af NoNames mange opslag, hvor de viser deres følgere, at medier skriver om deres angreb. Foto: Skærmbillede fra Telegram
Vi ved dog, at de er interesserede i at læse om deres egne angreb i vestlige medier. Det kan hænge sammen med deres mål om at skabe ”forstyrrelse”. Meget få mennesker i Norden følger deres Telegram-kanaler, ligesom de fleste sandsynligvis ikke bemærker, når en hjemmeside lejlighedsvis er utilgængelig i kort tid.
”De holder meget nøje øje med, hvornår og hvem der skriver om dem, og hvad der bliver skrevet. De er også meget højlydte på deres onlinekanaler. Se på os, lyt til os,” siger Rasmus Larsen.
Et eksempel på deres ønske om opmærksomhed blev særligt tydeligt i januar, hvor TjekDet selv blev angrebet af hackerne efter at have offentliggjort flere artikler om grupperne.
Angriber TjekDet
Den 31. januar forsøger formanden for TjekDets bestyrelse at få adgang til hjemmesiden TjekDet.dk. I stedet for de seneste faktatjek mødes hun af en besked om, at hjemmesiden er utilgængelig.
Hun kontakter TjekDets chefredaktør, som længe har frygtet et angreb fra grupperne, netop fordi mediet selv har skrevet om dem. Han kan heller ikke få adgang til siden.
Samtidig tikker en e-mail ind i indbakken. Afsenderen er hackergruppen Inteid.
”Hej, jeg er ejer af hackergruppen Inteid. I dag udførte jeg et DDoS-angreb mod jeres hjemmeside www.tjekdet.dk,” står der.
Afsenderen forklarer også, hvad de kræver for ikke at angribe TjekDet igen. Det handler ikke om penge, men om synlighed.
”Hvis I ikke offentliggør en artikel om mit angreb på jeres hjemmeside, vil jeg angribe jeres hjemmeside igen i nær fremtid. I skal også videresende denne information til andre mediehjemmesider, så de også offentliggør en artikel om mit hackerangreb mod jeres hjemmeside. I har stadig tid,” står der.
Derudover kræver de, at TjekDet anmelder gruppen til politiet, fordi de ifølge dem selv gerne vil erklæres efterlyst af myndighederne.
Imens er chefredaktøren i kontakt med Peytz, virksomheden der står bag TjekDets hjemmeside, som kan oplyse, at hjemmesiden oplever et usædvanligt højt trafikniveau.
I flere timer er hjemmesiden ustabil og skifter mellem at være online og offline.
“Der er et massivt netværk bag DDoS-angrebet,” lyder det i en opdatering fra Peytz til TjekDets chefredaktør. “Det er svært at blokere dem, men alle gør alt, hvad de kan.”
Senere samme aften lykkes det Peytz at afværge angrebet.
Praler
Denne trang til opmærksomhed og eksempler på påstande om, at de eksempelvis har adgang til fortrolige statsdokumenter, som de vil offentliggøre - men ikke gør - er en af grundene til, at Rasmus Larsen ikke vurderer den reelle trussel fra dem som særlig høj.
”Typisk er det sådan, at de mennesker, der virkelig kan noget, er dem, man aldrig hører fra. De har ikke travlt med at vise sig frem. De har travlt med at gøre ting, der faktisk virker, og som kan forårsage skade. Det er dem, vi bekymrer os om.”
Han forklarer, at de arbejder med tre trusselsniveauer, og at hacktivister som dem, der omtales i denne artikel, befinder sig på det tredje og laveste niveau.
Hacktivister håner Sverige efter et angreb. På dansk står der: "En stand-up klovn fra hul 404 (henvisning til den fejl, man kan møde, hvis en hjemmeside ikke virker, red.) prutter ned i en vandpyt igen; de rådne sildespisere (sandsynligvis en henvisning til surstrømning, red.) vil snart kaste 150 flyvende papkondomer mod dem. Så skal vi tage på en safari til de rådne madspisere nu. Foto: Skærmbillede
”Disse aktivistgrupper virker langt mere løst organiserede og slet ikke på samme niveau som de andre grupper, vi ser,” siger Rasmus Larsen.
Han mener heller ikke, at hacktivisterne besidder kapaciteter, som de blot vælger ikke at vise lige nu, fordi vi trods alt ikke er i egentlig krig med Rusland.
”Men det betyder ikke, at de ikke kunne få adgang til den slag kapaciteter, hvis det en dag skulle komme så vidt,” siger han.
Et svar på Ukraine-støtte
Ifølge årsrapporten for 2025 fra EU’s cybersikkerhedsagentur ENISA var de nordiske lande ikke blandt de fem mest angrebne lande i 2025. NoName rettede flest DDoS-angreb mod de store EU-medlemslande – Tyskland, Frankrig, Italien og Polen.
Der findes dog stadig grupper, som undersøgelsen her viser, der retter angreb mod Norden, og på det seneste især Danmark.
Rasmus Dahlberg, lektor ved Roskilde Universitet, har en teori om, hvorfor Danmark er det hårdest ramte land i Norden. Han er vicecenterleder for forskningscentret Centre for Societal Security and Resilience (SECURE) ved Roskilde Universitet.
”En oplagt hypotese er, at det skyldes, at Danmarks regering har været meget tydelig i sin støtte til Ukraine. Danmark har ikke lagt skjul på, at vi er et stort donorland med stærk folkelig opbakning til Ukraine i krigen mod Rusland,” siger han.
De prorussiske hackergrupper har også ved flere lejligheder peget på støtten til Ukraine som begrundelse for angrebene. Den 28. januar skriver Russian Legion, en alliance dannet af flere forskellige grupper, på sin Telegram-kanal:
”Den danske regering planlægger at yde en militær hjælpepakke til en værdi af 1,5 milliarder dollar. Vi betragter dette som direkte deltagelse i konflikten og finansiering af krigen imod vores interesser. Danmark har 48 timer til offentligt og officielt at afvise overførslen af disse midler. Afvisningen skal være klar, ubetinget og fremsat på landets ledelsesniveau.”
Den svenske myndighed for civilt forsvar (MCF) har konkluderet, at antallet af angreb hænger tæt sammen med Sveriges position i det geopolitiske landskab. Når noget usædvanligt sker, kan situationen hurtigt eskalere, som da Sverige blev medlem af NATO i marts 2024. I den periode steg antallet af DDoS-angreb med 466 procent ifølge it-udbyderen Cloudfare.
Andre gange, hvor Sverige er kommet i hackernes søgelys, har været i forbindelse med støtten til Ukraine. I februar 2026 afslørede den svenske NORDIS-partner Källkritikbyrån, at pro-russiske grupper havde hacket overvågningskameraer i Sverige.
Billeder fra kameraerne blev lagt ud på en åben Telegram-kanal samme dag, som Sverige havde annonceret en ny støttepakke til Ukraine med millioner til sundheds- og socialområdet. Formålet? At skræmme og opkræve en form for ”skat” for aktiviteter, der går imod de pro-russiske gruppers visioner, fortæller eksperter, som det Källkritikbyrån har talt med.
Når NORDIS undersøger Telegram-kanaler, der tilhører disse og lignende hackergrupper, står det klart, at en række pro-russiske grupper har hævdet at have udført angreb i forbindelse med lignende begivenheder.
Den 24. november 2025 var Sverige vært for Crimea Platform, et årligt topmøde, der skal samle støtte til Ukraine og modstand mod den russiske besættelse af Krim-halvøen.
I dagene op til topmødet angreb en af de grupper, som NORDIS har fulgt, 28 svenske mål, blandt dem politiske partier som Miljöpartiet og Centerpartiet samt flere by- og kommunale hjemmesider.
Synlighed frem for alt
Ola Billger fra det svenske Försvarets radioanstalt understreger, at selv om myndighederne tager grupperne opslag på Telegram alvorligt, bør man også være på vagt. Gruppens villighed til at dele indholdet kan skyldes et ønske om opmærksomhed, som kan føre til flere opgaver og bedre betaling.
”Nogle gange tager disse grupper faktisk ansvar for handlinger, som de ikke står bag. Det er en af grundene til, at vi nogle gange er forsigtige med at kommentere på, hvem der står bag et angreb. Vi ønsker ikke at give unødig opmærksomhed til grupper, der lever af netop den slags,” lyder det fra Ola Billger.
Det samme synspunkt findes også i Norge. Under den norske politiske festival Arendalsuka i sommeren 2025 sagde chefen for det norske sikkerhedspoliti, Beate Gangås, at formålet med gruppernes angreb sandsynligvis er at bidrage til bredere påvirkning, ud over at skabe frygt og uro blandt befolkningen.
Efter at nyheden om cyberangrebet mod dæmningen i Norge blev offentlig kendt i august, blev en YouTube-video og nyhedsartikler om angrebet også delt i Telegram-kanalerne. I disse opslag skrev hackeralliancen selv, at deres mål ”ikke er at forårsage skade, men at demonstrere vores beredskab til at forsvare Ruslands interesser og handle beslutsomt, hvis det bliver nødvendigt.”
En krig i sindet
Selv om konsekvenserne af DDoS-angreb specifikt normalt er begrænsede - en hjemmeside, der ikke kan tilgås, typisk i en kort periode - mener Rasmus Dahlberg fra Roskilde Universitet, at de kan være ganske effektive i den type krigsførelse, der foregår i det såkaldte kognitive domæne. Det er også dette domæne, der rammes, når en fremmed stat forsøger at sprede desinformation.
Rasmus Dahlberg beskriver Ruslands taktik som ”død ved 1.000 stik”.
”Det er kendetegnet ved hybrid krigsførelse. Vi bliver ikke udsat for en stor digital udgave af Pearl Harbor. Det er en hel serie af små angreb, som over tid potentielt kan underminere tillid, sprede bekymring og dermed nedbryde sammenhængskraften i vores samfund,” siger han og peger på, at der er grund til bekymring for, at DDoS-angreb eksempelvis kan afsløre myndighedernes manglende evne til at forhindre denne type angreb.
Ifølge Rasmus Dahlberg er det svært at vurdere, hvor godt Danmark rent teknisk er beskyttet mod cyberangreb. Det er heller ikke nødvendigvis det vigtigste spørgsmål, mener han. For i virkeligheden er det ikke en kamp, der udkæmpes i cyberspace, men i vores alles bevidsthed. Eller med forskernes sprog: det kognitive domæne.
Derfor skal myndighederne være gode til at forebygge de sekundære effekter af eksempelvis et DDoS-angreb. Det kræver blandt andet, at myndighederne er transparente og giver bred information, så de ikke efterlader offentligheden bekymret.
”Jeg er ikke helt overbevist om, at vi er stærke nok til det endnu. Og det var den pæne måde at sige det på,” siger han.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
