De startede med at udgive sig for at være bekymrede borgere. Nu har de skiftet spor.

I halvandet år har et storstilet russisk påvirkningsangreb forsøgt at oversvømme medier fra hele verden - inklusiv TjekDet - med mails med falske historier, som de beder os om at faktatjekke. Med det formål at give liv til de falske historier, der skal forestille at være udgivet i anerkendte medier som The Economist, France24 og The Insider. I mailene optræder ofte skærmbilleder af de anerkendte mediers artikler, men det hele er altså falsk.

Afsenderne af mailene foregiver at være bekymrede borgere, som deler links med os til TikTok, X, Bluesky og Telegram, hvor de falske historier optræder. Afsenderne har derfor ikke udgjort en særlig rolle i påvirkningsangrebet, der går under navnet Operation Overload.

Men det har ændret sig. Siden midten af august har aktørerne bag foregivet at være journalister fra anerkendte medier og organisationer, og de skriver, at de har brug for vores assistance til projekter, de arbejder på.

I deres mails er der stadig links til de falske artikler, som alle omhandler emner, der har Ruslands interesse - særligt EU og krigen i Ukraine. De seneste måneder har det især handlet om falske korruptionshistorier rettet mod den vestligt sindede og EU-positive præsident i Moldova, Maia Sandu. En tendens, som TjekDet beskrev tilbage i juni.

Nu er budskabet i deres mails så, at de er journalister og har brug for vores hjælp til afslørende projekter om Moldovas præsident eller korruptionssager hos vestlige ledere. Sådan har det været i over 20 mails, som TjekDet har modtaget siden den 13. august.

Og det er ikke bare en ændring i udformningen af deres mails. Det er en helt ny strategi fra aktørerne bag Operation Overload. Sådan lyder vurderingen fra det finske analysebureau CheckFirst, som har udgivet flere rapporter om Operation Overload.

“Det er nyt for os, at de efterligner journalister og udgiver sig for at være tilknyttet anerkendte medier og organisationer som Insider, Correctiv, Reuters og NewsGuard,” siger Guillaume Kuster, som er administrerende direktør hos CheckFirst.

TjekDet og medier verden over udsat for storstilet russisk påvirkningsangreb

Går efter bekæmper af desinformation

Særligt det anerkendte amerikanske medie og analysefirma NewsGuard er i fokus. Newsguard bliver nævnt i samtlige mails, hvor afsenderen foregiver at være journalist. Enten påstår de at repræsentere NewsGuard, eller også arbejder de på et projekt om NewsGuard for medier som Reuters eller The Insider.

Det interessante ved aktørernes fokus på NewsGuard er, at de ikke er et publicistisk medie i samme stil som de andre. Newsguard har godt nok journalister ansat, men i stedet for at skrive klassiske nyhedsartikler analyserer de nyhedshistorier og informationskilder og laver troværdighedsvurderinger. De har altså fokus på at bekæmpe mis- og desinformation.

Deres artikler er derfor ofte analyser, der identificerer desinformationskampagner og propaganda. Eksempelvis i en artikel fra 19. august i år, hvor de identificerer en russisk påvirkningskampagne, der er rettet mod den armenske premierminister.

Og nu bliver falske udgaver af NewsGuards artikler altså misbrugt i Operation Overload og delt med TjekDet og andre medier verden over i mails med links til opslag på særligt X og TikTok, hvor de falske historier optræder.

I de falske artikler er der fokus på Moldova, hvor der er parlamentsvalg i slutningen af september i år. Men i stedet for, at det er forskellige nyhedsartikler med falske korruptionspåstande om præsidenten, Maia Sandu, er det nu analyser, der for eksempel hævder at påvise, at en fransk statslig sikkerhedstjeneste har ført en hybrid påvirkningsoperation på vegne af den moldoviske regering frem mod parlamentsvalget.

Den falske artikel er delt på X som et skærmbillede og ligner til forveksling en artikel, man kunne finde på NewsGuards hjemmeside. Og de tre forfattere, der står på bylinen til artiklen, er faktisk personer, som arbejder for NewsGuard. Men hverken de eller andre på NewsGuard har skrevet om en fransk indflydelse i det moldoviske valg, oplyser Newsguard til TjekDet.

Til gengæld har de tre rigtige forfattere udgivet en artikel den 15. juli 2025 om, at Moldova er seneste mål for Ruslands propagandamaskine.

De falske Newsguard-artikler spredes på X. Her er det en række fabrikerede historier om Moldova - blandt andet historien om, at den franske sikkerhedstjeneste har udført en påvirkningskampagne for landet. Profilen bag opslaget er falsk, og profilbilledet AI-genereret, viser TjekDets research. Foto: Skærmbillede.

Igangsatte angreb lige efter ny rapport

NewsGuard fortæller til TjekDet, at de allerede den 1. august i år blev opmærksom på, at den russiske desinformationsmaskine havde rettet fokus mod dem.

Lidt simpelt sagt kan Operation Overload nemlig beskrives som tredje led i en storstilet russisk desinformationskampagne, hvor vestlige medier bliver misbrugt. Første led kaldes Operation Doppelgänger, der blev identificeret i 2022. Den handler om at lave videoer og skærmbilleder af artikler, der ser ud til at være udgivet i anerkendte vestlige medier.

Næste skridt er operationen Matryoshka, som går ud på at dele de falske artikler på sociale medier og tagge en masse internationale medier i opslagene og på den måde forsøge at sprede kendskabet. Sidste år blev Operation Overload så identificeret, hvor russiske aktører sender links til de opslag på sociale medier, hvor de falske artikler deles direkte ind i modtagernes mailindbakker. Modtagerne her er fortrinsvis vestlige medier.

Det er ikke blevet entydigt påvist, at de tre desinformationskampagner har samme afsender, men tretrinsraketten er til at få øje på.

Så selvom CheckFirst og vi på TjekDet identificerede desinformationen med NewsGuard som offer midt i august, var de første skridt tilsyneladende allerede taget. Ifølge NewsGuard selv kom det i forlængelse af deres rapport den 15. juli om det russiske fokus på Moldova.

Godt to uger senere, den 31. juli, refererede Maia Sandu, Moldovas præsident, indirekte til NewsGuards rapport, og et døgn senere begyndte det russiske desinformationsapparat at imitere NewsGuard.

Ifølge McKenzie Sadeghi, NewsGuards redaktør for AI og udenlandsk indflydelse samt direktør for efterretningsprodukter, indikerer det, at NewsGuards rapportering og Maia Sandus tilsyneladende offentlige anerkendelse ramte et ømt punkt, og at aktørerne bag kampagnen reagerede med det samme ved at forsøge at undergrave og miskreditere den kilde, der afslørede dem.

“Når de ondsindede aktører ser en troværdig trussel mod deres narrativ, reagerer de ofte ved at imitere kilden. Hvis de kan få et pålideligt medie til at fremstå kompromitteret, kan dets rapportering miste sin gennemslagskraft, allerede før den bliver læst,” skriver McKenzie Sadeghi i en mail til TjekDet.

Her er Operation Overload: Sådan bliver medier forsøgt udnyttet i russisk propagandakrig

Har klaget til X og Bluesky

Hun fortæller videre, at NewsGuard allerede den 1. august indrapporterede til Bluesky og X, at de falske NewsGuard-artikler florerede på deres platforme, da det er et brud på retningslinjerne hos både X og Bluesky at udgive sig for at være andre med det formål at vildlede, forvirre eller bedrage.

Modsat X er Bluesky generelt hurtige til at fjerne disse opslag, og McKenzie Sadeghi kan ikke sige med sikkerhed, om Bluesky handlede på deres klage. Men den 5. august havde de stadig ikke hørt tilbage fra nogen af platformene, og derfor handlede NewsGuard i stedet som medie og tog kontakt til deres presseafdelinger. Men i skrivende stund har de ikke modtaget svar gennem hverken den ene eller anden kanal.

McKenzie Sadeghi mener, at X's og Blueskys tavshed er sigende.

“Selv når der foreligger klare og veldokumenterede beviser på fjendtlig udenlandsk manipulation, reagerer techplatformene langsomt – hvis de da reagerer overhovedet. Resultatet er, at byrden med at identificere og handle på disse kampagner fortsat falder på journalister, forskere og offentligheden, mens de systemer, der angiveligt skulle forhindre denne form for manipulation, forbliver uden ansvar og tilsyneladende underbemandede,” skriver hun i mailen til TjekDet.

TjekDet har forelagt X og Bluesky NewsGuards kritik. 

Blueskys presseafdeling oplyser i en mail til TjekDet, at de ikke har modtaget nogen klager. McKenzie Sadeghi har imidlertid sendt os dokumentation for NewsGuards to henvendelser. Vi har kontaktet Bluesky igen og henvist til NewsGuards dokumentation, men det har de ikke svaret på. 

X er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.