Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

USA's udenrigsminister anklager sin russiske modpart for at sprede "en tsunami af misinformation"

Indsigt 5. dec 2024  -  1 min læsetid
Tjekdet
Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov og hans amerikanske modpart udenrigsminister Anthony Blinken. Foto: Phill Magakoe/Stefani Reynolds/AFP
  • Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, optrapper krigen i Ukraine ved massivt at sprede misinformation, siger den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken

  • Det siger han i en tale ved det årlige møde i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

Skrevet af: AFP

USAs udenrigsminister Antony Blinken anklager torsdag Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov for at sprede en "tsunami af misinformation" og beskylder Moskva for at optrappe krigen i Ukraine. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

De to ministre deltager i det årlige ministermøde i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), der afholdes på Malta.

Det var Sergej Lavrovs første besøg i et EU-land siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

"Jeg må indrømme, at jeg ærgrer mig over, at vores kollega, hr. Lavrov, har forladt lokalet og ikke engang viser den høflighed at blive og lytte til os, som vi lytter til ham. Og selvfølgelig er vores russiske kollega meget dygtig til at oversvømme sine tilhørere med en tsunami af misinformation," siger Anthony Blinken.

"Men lad os ikke narre os selv, og lad os ikke lade ham eller nogen anden narre os. Det her handler ikke om, og har aldrig handlet om, Ruslands sikkerhed. Det handler om hr. Putins imperialistiske projekt om at slette Ukraine fra landkortet," sagde han og tilføjede:

"En af vores kolleger nævnte optrapning. Han har fuldstændig ret. Lad os tale om optrapning."

Anthony Blinken nævner, at Nordkorea sender soldater for at kæmpe i krigen mod Ukraine, samt "det fortsatte angreb på Ukraines energiforsyning, inklusive dets nukleare transmissionssystem, som udgør en stor trussel mod ethvert land i dette lokale."

Der er ikke planlagt noget bilateralt møde mellem Anthony Blinken og Segej Lavrov på Malta.

lb-ide/ar/tw/AFP

Opdateret 10. dec 2024