Falske og vildledende opslag får lov at blive liggende på X

Mængden af misinformation på det sociale medie X har ifølge flere undersøgelser været stigende, siden Tesla-milliardæren Elon Musk købte den daværende platform Twitter tilbage i oktober 2022.

Særligt efter krigen mellem Israel og Hamas begyndte, har blandt andre EU kritiseret X og Elon Musk for den manglende moderering af misinformerende indhold om krigen. 

Spørgsmålet er, om X fjerner opslag, som er blevet dokumenteret som mis- eller desinformation?

TjekDet har været tilbage i arkivet og fundet vores første faktatjeksartikler fra krigen, som handlede om misinformation på X, for at se, hvor mange af opslagene, der fortsat er at finde på platformen.

Særligt i dagene efter Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober var der meget misinformation i omløb på X, og det førte til, at TjekDet - og mange internationale faktatjekmedier - fik travlt.

Vi har gennemgået 11 opslag, som vi faktatjekkede, og hvor indholdet dokumenterbart var falsk.

Blot få dage inde i krigen udgav vi de to første artikler med faktatjek, der tog udgangspunkt i opslag på X.

I artiklen “Ikke fra Israel og Gaza: Misvisende videoer i omløb på sociale medier” faktatjekkede vi tre videoer, som hævdede at være fra den aktuelle krig mellem Israel og Hamas.

I skrivende stund optræder to af videoerne stadig på det sociale medie. I den ene ser man flere personer dale fra himlen i faldskærme, og det hævdes at være Hamas-terrorister fra angrebet mod Israel. I virkeligheden viste vores arbejde, at det er en video af en faldskærmsøvelse i Egypten.

I den anden video ser man angiveligt israelske angreb i Gaza. Men vores faktatjek konkluderede, at man i virkeligheden ser glade fodboldfans fra Algeriet, da fodboldklubben CR Belouizdad blev kåret som algeriske mestre og efterfølgende hyldet af klubbens fans med pyroteknik og fyrværkeri.

Den tredje video er ikke længere at finde på X (kun via arkiveret link), men den hævdede at vise en missilaffyring fra en Hamas-soldat. Sekvensen var dog taget fra computerspillet Arma 3. 

Profilen, der i sin tid uploadede klippet er nu suspenderet fra X, så her ser man formentlig et tilfælde af, at X har været inde og fjerne en profil, som i hvert fald har spredt misinformation.

Børnene i buret

I den anden artikel, vi udgav få dage inde i krigen, tjekkede vi en meget delt video af børn siddende i et bur. Og det blev brugt af begge fløje i krigen, for der blev både påstået, at børnene var israelske og palæstinensiske.  

Vores faktatjek konkluderede, at videoen var optaget flere dage før den verserende krig mellem Israel og Hamas brød ud. Og desuden stod manden, der efter alt at dømme står bag videoen, frem og forklarede, at børnene var hans slægtninge, og at videoen var optaget for sjov.

I artiklen fremlagde vi fem forskellige opslag fra X med videoen af børnene i buret. Går man igennem opslagene, kan man stadig finde fire af dem, mens et af opslagene er blevet slettet.

Vores arbejde sluttede ikke efter de første dages faktatjek. Mængden af misinformation fortsatte i takt med, at krigen udviklede sig.

Da der kom fokus på Israels ageren omkring hospitalerne i Gaza, centrerede meget misinformation sig om dem.

Eksempelvis faktatjekkede vi i november en video, som foregav at være fra Al-Shifa-hospitalet i Gaza City, hvor Israel havde gang i en militær operation.

I virkeligheden var videoen flere dage gammel og stammede fra et helt andet hospital i Gaza - nemlig det indonesiske hospital i det nordlige Gaza.

I dag florerer videoen stadig på X.

Houthi-bevægelsens missiler i Det Røde Hav

Krigen mellem Israel og Hamas har været årsag til andre regionale konflikter. Også her har vi afdækket misinformation.

Det gælder blandt andet Houthi-bevægelsens angreb mod den internationale skibsfart i Det Røde Hav, hvor særligt USA og Storbritannien har svaret igen. 

Allerede dagen efter det første vestlige modsvar på Houthi-bevægelsens angreb udgav vi en artikel med et faktatjek af et opslag med billeder, som var i omløb på X.

Den ene del af billedet hævdede at vise en stor eksplosion som følge af USA og Storbritanniens modsvar. Men vores faktatjek påviste, at billedet i virkeligheden stammede fra en eksplosion på et lager i Kina indeholdende brændbare og giftige produkter tilbage i 2015.

I skrivende stund er billedet fortsat på X - med over 1,7 millioner visninger.

Et andet faktatjek fra konflikten i Det Røde Hav var af den kendte amerikanske konspirationsteoretiker Alex Jones, som ellers var blev udelukket fra platformen tilbage i september 2018, da den stadig hed Twitter. 

Kort efter sit opkøb af Twitter i oktober 2022 hævdede Elon Musk, at Alex Jones ikke ville blive lukket indenfor igen. Men det gjorde han, og derfor havde han i januar i år mulighed for at dele en video og påstå, at det viste en voldsom brand på et amerikansk skib som følge af et angreb fra Houthi-bevægelsen

Men vores faktatjek viste, at det i virkeligheden var en brand på et containerskib ud for Sri Lankas kyst, som ikke havde noget med konflikten at gøre.

Vores gennemgang viser, at af de 11 opslag, hvor vi har fundet dokumenteret misinformation, er ni af dem fortsat at finde på X flere måneder efter - mens to af videoerne er blevet slettet.

Det overrasker ikke Yevgeniy Golovchenko, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab og SODAS (Copenhagen Center for Social Data Science) på Københavns Universitet.

“X har nedprioriteret deres bekæmpelse af misinformation, og det er ret tydeligt, at mange af de tiltag, som Twitter havde før, er blevet rullet tilbage,” forklarer Yevgeniy Golovchenko.

Vil man undersøge, hvordan moderering fra X’s side foregår i skrivende stund, så kommer man ikke særlig langt, forklarer han.

“Systemet er ikke særligt transparent, og det er svært at finde ud af, hvem der reelt sidder og modererer på nuværende tidspunkt”, forklarer Yevgeniy Golovchenko.

Går man ind ser på, om nogle af de ni tilbageværende opslag i det mindste har fået en fællesskabsnote, som kunne påpege misinformationen, så optræder fem uden en note, mens fire har fået en fællesskabsnote, som gør opmærksom på, at der er misinformation i det pågældende opslag.

Elon Musk ville sætte platformen fri

Ændringerne, siden Elon Musk købte Twitter og ændrede platformen til X, skyldes blandt andet, at Elon Musk har ønsket at “sætte platformen fri”.

Det forklarer Yevgeniy Golovchenko.

“For Elon Musk er moderering en slags censur, og han har tidligere kritiseret Twitter for at gå på kompromis med ytringsfriheden,” forklarer han.

Elon Musk kan også have haft et økonomisk incitament til at fjerne sine moderatorer, siger Yevgeniy Golovchenko.

Da Elon Musk købte Twitter, var firmaet nemlig allerede i økonomiske problemer, så det var et sted, som var oplagt for ham at skære ned på.

“Den manglende moderering på X er både en del af hans filosofi, men også et forsøg på at gøre X mere profitabel,” siger Yevgeniy Golovchenko.

Flere ting peger i retning af, at den tankegang, indtil videre, ikke har hjulpet på platformens underskud.

For en undersøgelse fra investeringsfonden Fidelity fra november i 2023 viste, at X var faldet med 71 procent i værdi siden Elon Musks overtagelse.

Og det er der en helt særlig grund til, forklarer Yevgeniy Golovchenko.

Selvom der er penge at spare ved ikke at have mennesker til at moderere, så har den manglende moderering givet andre økonomiske problemer.

“Større firmaer har trukket sig fra X og har ikke længere lyst til at reklamere på platformen, fordi der deles misinformation, hadtale, racisme og så videre, så der er selvfølgelig en økonomisk risiko forbundet ved at lave de her omprioriteringer,” vurderer Yevgeniy Golovchenko.

Nogle af de firmaer, der har trukket sig fra X, er Apple, Disney og Paramount.

TjekDet har forelagt denne artikels kritikpunkter for X, men virksomheden er kun vendt tilbage med et automatsvar: “Busy now, please check back later”.

Denne artikel er den sidste i vores serie om Elons X. Du kan læse de andre artikler her. Hvis du ønsker at følge med i vores artikler kan du følge os på Facebook eller skrive dig op til vores nyhedsbrev.