Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Med Henriette Ergemann viste konspirationsmiljøet sit ansigt i toppen af dansk politik. Men hvorfor skete det netop nu?

Indsigt 21. feb 2023  -  8 min læsetid
Tjekdet
Henriette Ergemann har trukket sig som næstformand for Nye Borgerlige efter afsløringer af, at hun blandt andet har misinformeret om coronavaccinerne. Hun nægter at være konspirationsteoretiker, men en ekspert er uenig. Og der er en helt særlig grund til, at konspirationsteorier vinder indpas i toppen af dansk politik netop nu. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • Nye Borgerliges nu tidligere næstformand, Henriette Ergemann, har fået kritik for at misinformere om coronavaccinerne og rette grove anklager mod politikere

  • Inden sin afgang fra næstformandsposten beklagede hun “uhensigtsmæssige” udtalelser, men fremhæver, at hun ikke er konspirationsteoretiker

  • Det er ekspert i konspirationsteorier ikke enig i. Henriette Ergemanns har i flere tilfælde talt ind i konspirationsteorier

  • Og når konspirationsteorier nu er rykket ind i toppen af dansk politik, skyldes det, at de usikkerheder, som tidens kriser medfører, giver grobund for konspirationsteorier

Mandag trak Henriette Ergemann sig som næstformand for Nye Borgerlige, efter det kom frem, at hun har misinformeret om coronavaccinerne og overdænget politikere med grove anklager om deres ageren i forbindelse med pandemien.

Inden hun trak sig fra posten, nåede Henriette Ergemann at beklage sine ”uhensigtsmæssige” ytringer om coronahåndteringen, ligesom hun har bedyret, at hendes kritik ikke betyder, at hun er konspirationsteoretiker.

Men ifølge en ekspert på området har hun i flere henseender talt ind i konspirationsteorier - og endda i mere end én af slagsen.

Dermed er konspirationsteorier flyttet fra obskure hjørner af internettet og helt ind i toppen af dansk politik. Og opbakningen er tilsyneladende stor. Henriette Ergemann har - kritikken til trods - mødt massiv opbakning til sine synspunkter, og i konspiratoriske kredse hilses det systemkritiske islæt i Nye Borgerlige velkomment.

Men hvorfor sker det netop nu? Ifølge ekspert giver tendenser i tiden næring til konspirationsteoretiske tanker.

Ondsindede sammensværgelser og saltvandssprøjter

Ifølge Henriette Ergemann er hun ikke konspirationsteoretiker. Men det er Kasper Grotle Rasmussen ikke i, når man ser på de kommentarer, hun har skrevet på sociale medier. Han er lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i netop konspirationsteorier.

Han forklarer, at en konspirationsteori grundlæggende kan defineres som en ubekræftet teori om, at flere personer er gået sammen om at planlægge og udføre en ulovlig eller umoralsk handling, som ofte kommer bagmændene selv til gode.

Og netop den tankegang gør Henriette Ergemann sig skyldig i, når hun eksempelvis hævder, at danske politikere har modtaget saltvandssprøjter i stedet for vacciner for at sælge “skadelige” vaccinationer til “pøblen.”

Tjekdet

“I det ligger der jo en antagelse om, at hele vaccinationsprogrammet har nogle andre bagtanker end dem, der officielt er givet udtryk for. Antagelsen er, at der er nogle, der har vidst, at de her vacciner var uhensigtsmæssige og skadelige. Så det er klart en konspiratorisk virkelighed, hun taler ind i,” siger Kasper Grotle Rasmussen.

“Glæder mig til retsopgøret”

I december 2021 gik Henriette Ergemann til tasterne på Twitter og og reagerede på et tweet, der taler for tvangsvaccination.

“Jeres straf venter forhåbentlig lige rundt om hjørnet,” svarede hun. “Glæder mig til retsopgøret,” skrev hun et andet sted.

Samme ordlyd fandt man i den periode mange steder i vaccinekritiske og coronaskeptiske kredse, hvor der blev kaldt på et retsopgør, der skulle stille pandemiens “begmænd” til ansvar.

Tjekdet

Mens Henriette Ergemann skrev sit tweet, gik der faktisk forlydender om, at sådan en retssag allerede var under forberedelse. Det skrev TjekDet om i februar 2022. Det forestående retsopgør gik under navnet Nürnberg 2.0 - opkaldt efter den retssag efter Anden Verdenskrig, hvor tyske krigsforbrydere blev stillet til ansvar. 

Men det eneste ‘retsopgør’, der var under opsejling, var en internetbaseret ‘retssag’ planlagt af en gruppe tyske advokater, der ville fælde den “djævleklike” og “pengemafia”, der efter advokaternes egne udsagn lukrerede på pandemien. Der var dog ikke tale om en ny Nürnbergproces, fremhævede en advokat fra gruppen.

Ifølge Kasper Grotle Rasmussen kan også Henriette Ergemanns ønske om et retsopgør ses som et udtryk for konspirationsteoretisk tænkning.

“Selvom man ikke nødvendigvis skulle tro det, har konspirationsteorier også en meget optimistisk måde at se fremtiden på. Mange af de nyere konspirationsteorier omfatter en forestilling om, at hvis der blot når nok informationer ud til den almene borger, og man kan vække befolkningen, så vi alle sammen kan se klart, så vil der rejse sig et massivt krav om, at konspirationernes bagmænd skal stilles til ansvar,” forklarer han og fortsætter:

“Der er en forestilling om, at retfærdigheden vinder til sidst.”

World Economic Forum og The Great Reset

I tidens løb har flere mere eller mindre lyssky grupperinger været omdrejningspunkt for konspirationsteorier - det kunne være Frimurerordenen eller satanistiske pædofiliringe, der vist mest af alt er et produkt af konspirationsteoretikeres livlige fantasi.

Men særligt én organisation har den seneste tid befundet sig i den konspirationsteoretiske orkans øje - nemlig World Economic Forum (WEF), der består af beslutningstagere fra hele verden, der med mellemrum mødes og diskuterer verdens økonomiske problemstillinger.

Det var dén organisation, Nye Borgerliges nye formand, Lars Boje Mathiesen, fik kritik for at udtale sig om, da han sagde, at han ikke ønsker, at WEF skal udvikle sig til en "verdensomspændende skyggeregering". Og helt tilbage i starten af 2021 beskrev TjekDet, at der i coronaskeptiske kredse spirede teorier om, at organisationen i virkeligheden ønsker at “nulstille” verdenssamfundet og indføre en form for kommunistisk, globalistisk diktaturtilstand - det såkaldte “Great Reset.”

Da Henriette Ergemann stillede op til folketingsvalget for Nye Borgerlige i 2022 var et af hendes løfter også, at hun aldrig ville “samtykke, stemme for eller blive medlem af WEF,” som hun kaldte globalister.

“Jeg er stik uenig med de partier, der mener, WEF blot er en tænketank, hvor man sammen udtænker en bedre fremtid for alle,” skrev hun dengang i et facebookopslag.

I opslaget skriver hun også, at en af WEF’s målsætninger er, at størstedelen af jordens befolkning ingenting skal eje - en misforstået påstand, der ofte går igen blandt tilhængere af teorien om The Great Reset. TjekDet har berettet om den ad flere omgange og forklaret, hvorfor opfattelsen bunder i en misforståelse. Samme misforståelse gjorde Nye Borgerliges tidligere formand, Pernille Vermund, sig skyldig i, da hun under seneste valgkamp omtalte WEF i et facebookopslag. Dengang vurderede eksperter overfor TjekDet, at hun med opslaget også talte ind i konspirationsteorien om The Great Reset.

Med sine kommentarer om WEF balancerer Henriette Ergemann på grænsen mellem almindelig politisk kritik af organisationens gøren og laden og konspirationsteoretiske forestillinger, vurderer Kasper Grotle Rasmussen.

“Jeg synes, at hendes udtalelser reproducerer mange af de elementer, som ligger i konspirationsteorien om The Great Reset - altså at organisationen planlægger, at mens eliten skal sidde på alle verdens midler, skal vi andre være fattige,” siger han.

Opbakning i konspiratoriske kredse

Pernille Vermunds, Lars Boje Mathiesens og særligt Henriette Ergemanns ytringer har gjort dem populære i coronaskeptiske og konspirationsteoretiske kredse

Blandt de toneangivende stemmer i de kredse er partiet Frihedslisten, der siden 2021 har markeret sig som kritikere af coronahåndteringen, vaccinerne og som systemkritikere i mere generel forstand. 

Partiet formand, Flemming Blicher, der blandt andet var medarrangør af de såkaldte klinke-klonke-demonstrationer foran Christiansborg, har blandt andet kaldt Henriette Ergemann en af de “bedste formidlere af sandhederne om systemet”. Frihedslisten har også rost Nye Borgerlige for at flytte blandt andet de budskaber, Kasper Grotle Rasmussen kalder konspiratoriske, væk fra akrogene og ud i mainstream-medierne.

Også Connie Ringgaard, der driver facebooksiden ‘Den Frie Presse’ med 12.000 følgere, hvorfra der jævnligt udbredes coronaskeptisk og vaccinekritisk indhold, nåede at udtrykke opbakning til Nye Borgerliges nye ledelse, inden Henriette Ergemann forlod den igen.

Hverken Flemming Blicher eller Connie Ringgaard vil medvirke i denne artikel.

Genlyd hos vælgerne

For Kasper Grotle Rasmussen taler det også sit tydelige sprog, at det overhovedet er lykkedes for en politiker med konspirationsteoretiske tendenser at blive valgt som næstformand for et folketingsparti. Hendes budskab giver genlyd blandt vælgerne - og ikke bare i kernen af de konspiratoriske miljøer.

Han peger på den afstemning blandt Nye Borgerliges medlemmer, der gjorde Henriette Ergemann til partiets næstformand. Af i alt 317 stemmer fik hun 204 af dem. Da hun i 2021 stillede op til kommunalvalget i Kalundborg Kommune høstede hun fjerdeflest stemmer blandt kommunens kandidater.

“Vi skal huske på, at de her holdninger findes blandt befolkningen, ikke bare blandt Nye Borgerliges vælgere. Så man skal passe på med at sige, at det her er noget, vi kan marginalisere. Hun taler jo som repræsentant for et vælgersegment,”  siger Kasper Grotle Rasmussen.

Tjekdet
Da Henriette Ergemann trådte til som næstformand for Nye Borgerlige var det side om side med partiets nye formand, Lars Boje Mathiesen. De to har begge været kritiseret for at give næring til konspirationsteorier med deres udtalelser. Efter Henriette Ergemanns tilbagetræden har formanden dog erkendt, at hun er gået for langt med visse udtalelser. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Og det vælgersegment er muligvis blevet større i kølvandet på talrige kriser som coronapandemien og krigen i Ukraine, der også har været en medspiller til at forværre forsynings- og inflationskrisen.

For som Kasper Grotle Rasmussen siger, opstår konspirationsteorier ikke, når solen skinner, og alt er godt. De opstår, når der er behov for at skabe orden i en kaotisk og utryg situation, som har kendetegnet tiden, siden coronapandemien brød ud.

“Lige nu overtager kriserne hinanden, og det bidrager til usikkerheden. Og så stemmer folk på de politikere, der italesætter de utrygheder, der kan være i befolkningen på grund af kriserne. Det er jo det repræsentative demokrati,” siger han.

Det kan også spille ind, hvis der er en oplevelse af, at der er for stor afstand mellem borgere og politikere. Det kan ifølge Kasper Grotle Rasmussen give en fornemmelse af, at der er “nogen”, der trækker i trådene.

“Hvis politik bliver mere uigennemsigtig, end det er i dag både nationalt og internationalt, og man i øvrigt føler, at der er stor afstand mellem befolkning og politikere, så er det realistisk, at konspirationsteorier vil blive flere og mere udbredte.”


“...jeg oplever blødninger, hver gang jeg er sammen med vaccinerede i længere tid...”


Ikke forenelig med Nye Borgerlige

Flere markante stemmer i Nye Borgerlige afviser, at partiet generelt har et konspirationsteoretisk islæt. 

Partiets organisatoriske næstformand, Jesper Hammer, har, efter Henriette Ergemann trak sig fra formandsposten, taget afstand fra hendes udtalelser i en mail sendt til partiets medlemmer. Her udtrykker han, at han mener, Henriette Ergemann har truffet den rigtige beslutning ved at trække sig tilbage.

“Holdninger og teorier om, at coronavaccinerne er opdelt, så regeringen får saltvand – og dermed indikerer, at der er en ond og konspiratorisk bagtanke med at give vaccinerne til befolkningen – er ikke foreneligt med Nye Borgerliges politik.,” skriver han ifølge Jyllands-Posten.

“Vi er hverken konspirationsteoretikere eller anti-vaxxere. Vi gør en dyd ud af at basere vores politik på fornuft og have saglige argumenter til at underbygge den,” skriver han videre.

Tjekdet
Nye Borgerliges nu tidligere formand, Pernille Vermund, talte ind i konspirationsteorier, da hun under valgkampen i november 2022 omtalte World Economic Forum i et facebookopslag, vurderer eksperter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Partiets formand, Lars Boje Mathiesen, har tidligere forsvaret Henriette Ergemanns påstand om, at hun oplever blødninger, når hun har været i selskab med coronavaccinerede i længere tid ad gangen. I et interview bragt af B.T. den 10. februar siger han, at det er godt, at Henriette Ergemann “stiller spørgsmål.”

Men efter Nye Borgerliges gruppemøde tirsdag erkender han, at Henriette Ergemann er gået for langt med sin kritik ved at påstå, at politikere har fået saltvandssprøjter frem for rigtige vacciner.

“Det var ikke, og det bliver heller aldrig Nye Borgerliges politik. Så den opfattelse deler jeg ikke,” siger han til B.T.

Ved samme lejlighed fremhæver han, at Nye Borgerlige generelt ikke er et vaccinekritisk parti.

“Jeg mener jo generelt, at vacciner er et af de største kvantespring for folkesundheden,” slår han fast.

Tjekdet
Efter to uger på posten meddeler Henriette Ergemann i et facebookopslag, at hun trækker sig fra posten som Nye Borgerliges næstformand. Foto: Skærmbillede fra Facebook

Vil ikke kaldes konspirationsteoretiker

Henriette Ergemann skriver i et opslag på Facebook, at hun står ved, at hun er kritisk overfor coronahåndteringen, men at det ikke gør hende til konspirationsteoretiker. Og det er interessant, siger Kasper Grotle Rasmussen.

“Når hun skriver, at det ikke gør hende til konspirationsteoretiker, handler det tilsyneladende væsentligt mindre om det, hun siger, som i min faglige vurdering er konspirationsteorier, men mere om, at hun ikke vil påduttes titlen konspirationsteoretiker, fordi hun synes, det er problematisk at blive kaldt det, fordi begrebet har fået nogle hug gennem tiden,” siger han.

Og netop stigmaet, der er forbundet med at være konspirationsteoretiker, gør det svært at have en ordentlig samtale om de bekymringer, teorierne egentlig bunder i, siger han.

“Måske skulle man prøve at bløde lidt op for termen og tale om, hvad det egentlig er, de siger, og finde ud af, hvad det egentlig er, de er bange for. Det handler jo om, at der er en frygt i befolkningen - og nu også blandt politikere - for, at man ikke er i kontrol over sit eget liv.”

TjekDet ville gerne have spurgt Henriette Ergemann, præcis hvilke af hendes ytringer hun finder "uhensigtsmæssige" og hvorfor. Vi ville også gerne have spurgt, hvordan hun mener, hendes ytringer adskiller sig fra konspirationsteorier. Men det har ikke været muligt at få en kommentar.

Heller ikke Lars Bøje Mathiesen vil udtale sig til artiklen. Han har “ikke mere at sige i sagen,” lyder det fra Nye Borgerliges pressetjeneste.

Ikke alle kritiske udsagn er konspiratoriske

Ikke alle udsagn, der retter kritik mod coronahåndteringen eller restriktionerne, der blev indført i forbindelse med pandemien, er konspiratoriske. Det fortalte Mette Bengtsson, lektor i retorik ved Københavns Universitet, i forbindelse med udgivelsen af et forskningsprojekt om udbredelsen af konspirationsteorier i Danmark under coronakrisen. Forskningsprojektet blev til i samarbejde med TjekDet.

 

"Det er vigtigt at differentiere mellem forskellige typer udsagn. Der er mange, der kalder noget konspiratorisk, hvor der nærmere er tale om antisystemiske udsagn eller er helt almindelige argumenter om håndteringen af pandemien. Det er vigtig ikke bare at omtale det hele som konspirationer," sagde Mette Bengtsson i november sidste år, hvor forskningsprojeketet blev udgivet.

 

Forskerne bag projektet skelner mellem fire forskellige typer af kritiske udsagn og placerer dem på en trappe fra mindst til mest yderligtgående:

 

Utilfredshed: Udtrykker utilfredshed med den nuværende situation.
 

Argumenterende: Udtrykker tvivl og kritiserer konkrete forslag. Fremsætter argumenter, som ikke nødvendigvis er særlig overbevisende. Misinformation kan være en del af diskursen.
 

Antisystemiske: Kritiserer regeringen eller andre eliteaktører. Er i opposition til det etablerede system og hegemonisk magt.
 

Konspiratoriske: Fremsætter teorier om hemmelige komplotter udført af magtfulde eliter
 

Kilde: Roskilde Universitet

ARTIKLEN ER OPDATERET | 23-02-2023 | KL. 13:42

Det fremgik tidligere af artiklen, at Lars Boje Mathiesen har kaldt World Economic Forum for en "international skyggeregering". Det er ikke korrekt. Han har retteligt udtalt, at han finder det meget skadeligt, hvis World Economic Forum vinder større indpas, fordi han ikke har behov for en verdensomspændende skyggeregering.

Opdateret 12. apr 2023