Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

27. jan 2020 -
6 min læsetid
This describes the image

Nu går den ikke længere.

Facebook, Google, Youtube og andre store sociale platforme må til lommerne. De skal fremover betale mere til samfundskassen, i takt med at de scorer flere og flere milliarder kroner i annonceindtægter på internettet.

Det anbefaler Demokratikommissionen i sin nye betænkning, som tager temperaturen på det danske demokrati anno 2020.

Formanden for kommissionen, tværgående chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen Lisbeth Knudsen, mener, at forslaget vil sikre en mere fair konkurrence.

"Vi har i kommissionen været optaget af den konkurrencemæssige ubalance, der er mellem de professionelle danske medier, som producerer vigtigt indhold set i et demokratisk perspektiv, holder et vågent øje med magten og betaler skat til fællesskabet, og så de store tech-virksomheder, som suger annoncekroner ud af landet, som ikke betaler til fællesskabet og ikke producerer indhold selv," siger Lisbeth Knudsen.

Demokratikommissionen blev nedsat af DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd i oktober 2018 og lancerer nu en stribe anbefalinger til at styrke demokratiet.

  • Sociale platforme pålægges at give et økonomisk bidrag
  • Forsøg med valgret for 16-årige ved bestemte valg
  • Oprettelse af Folkestyrekommission eller opdatering af Magtudredningen fra 2003
  • Bedre adgang til efteruddannelse og opkvalificering for politikere
  • Større åbenhed om private økonomiske bidrag til partierne
  • Partierne skal styrke medlemsindflydelsen og politikudviklingen
  • Solnedgangsklausul i forligsaftaler
  • Fritidspas for udsatte grupper til at deltage i civilsamfundet
  • National handlingsplan for digital dannelse
  • Offentlighedsloven skal tages op til revision

Hele betænkningen kan læses på Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside www.duf.dk

Den kommer ikke med en fiks og færdig model til, hvor meget og hvordan Google, Facebook og andre store platforme i højere grad skal bidrage økonomisk. Der kan være flere forskellige modeller. Kommissionen peger dog selv på, at det eksempelvis kunne være en skat udregnet som en procentsats af de sociale mediers annonceomsætning.

"Vi har ventet meget længe på, at der skulle findes internationale løsninger i OECD eller EU på spørgsmålet om en fair beskatning af tech-selskabernes aktiviteter. Nu er enkelte lande selv begyndt at lovgive om det. Vi understreger bare behovet for fair og ordentlige konkurrenceforhold," siger Lisbeth Knudsen.

Scorer milliarder på annoncer

Kommissionens anbefaling kommer på et tidspunkt, hvor de danske medier er udfordret af en historisk omfattende global konkurrence. Den griber dybt ind i deres eksistens- og udviklingsmuligheder og presser dem på deres forretningsmodel opbygget gennem mange årtier.

Flere og flere danskere bruger de sociale platforme som den dominerende kanal til deres nyheder. De vælger i stigende grad at bruge tid og penge på internationale tjenester og indhold – lige fra Youtube og Netflix til Facebook, Instagram og Snapchat.

Artiklen fortsætter under grafikken


Det betyder, at store amerikanske tech-mastodonter som Google, Facebook og andre udenlandske virksomheder år efter år snupper en stadig større del af kagen for annoncekroner på internettet. De tegner sig nu for 61 procent af markedet – svarende til 4,8 milliarder kroner om året. For ti år siden sad de på 19 procent af omsætningen.

Udviklingen ser ud til bare at fortsætte. De udenlandske virksomheder stod således for hele 85 procent af væksten i annonceomsætningen i 2018 på internettet, mens de danske virksomheder blot tegnede sig for 15 procent.

Alene Googles andel af annonceomsætningen i Danmark er næsten ottedoblet på få år og udgør nu over en fjerdedel af den samlede annonceindtægt – svarende til 27 procent. Facebook tegner sig for 8 procent, og dermed er det sociale medie også – ligesom Google – større end samtlige trykte dagblade tilsammen målt på annonceindtægter. Det viser den seneste opgørelse fra Kulturministeriet.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Alex Ahrendtsen, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti
Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors
Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI
Chris Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd
Christian Elmelund-Præstekær, institutleder, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Eva Kjer Hansen, tidl. minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, medlem af Folketinget for Venstre
Jan Juul Christensen, partisekretær for Socialdemokratiet
Jonas Christoffersen, direktør, Institut for Menneskerettigheder
Lisbeth Bech Poulsen, medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti
Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen, formand for Demokratikommissionen
Lisbeth Trinskjær, formand, Folkehøjskolernes Forening
Mette Abildgaard, medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti
Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør, Danmarks Idrætsforbund
Rasmus Meyer, forstander, Krogerup Højskole
Per Lyngby, tidl. formand for hhv. Danske Medier, Danske Dagblades Forening og European Newspaper Publishers’ Association
Peter Munk Christiansen, institutleder, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Peter Skov-Jakobsen, Biskop over Københavns Stift
Victoria Velásquez, medlem af Folketinget for Enhedslisten
Tom Jensen, chefredaktør, Berlingske Tidende
Torsten Gejl, medlem af Folketinget for Alternativet
Sandy French, nyhedsdirektør for DR Nyheder
Svend Thorhauge, landsformand, Radikale Venstre
Solvejg Schultz-Jacobsen, sekretariatschef i KL

Rå og hadefuld debat

Eksperterne i Demokratikommissionen er bekymrede for denne udvikling. For når en stigende andel af annonceomsætningen forsvinder fra de publicistiske medier, bliver det sværere at lave professionel journalistik og fungere som en vagthund, der holder øje med magthaverne.

"Vi er i særlig grad bekymrede for den lokale og regionale nyhedsdækning, hvor bemandingen på de frie og uafhængige nyhedsredaktioner efterhånden er så presset, at antallet af kommunikationsmedarbejdere i kommunerne og virksomhederne overstiger ressourcerne hos de medier, der skal holde øje med dem og sikre en kritisk, uafhængig journalistik," siger Lisbeth Knudsen.

Samtidig vil de politiske debatter i endnu højere grad end i dag foregå på de sociale platforme, hvor tonen ofte er meget rå, hadefuld, og hvor det tit kan være mere end svært at skelne mellem fake og fakta, lyder advarslen.

Det bliver også dokumenteret i en måling foretaget af Megafon for Demokratikommissionen blandt politikere i kommuner, regioner og Folketinget.

Artiklen fortsætter under billedet

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør i mediehuset Altinget - herunder faktatjekmediet TjekDet.dk. Hun har være tformand for Demokratikommissionen under dens 18 måneder lange arbejde. Et af forslagene er også udarbejdelsen af en national handlingsplan for digital dannelse. (Foto: Mandag Morgen)

Hele 88 procent af politikerne er helt eller delvist enige i, at den hårde tone i debatten på de sociale medier er skadelig for den offentlige demokratiske samtale, fremgår det af den nye betænkning.

Stort set lige så mange – 87 procent – af politikerne mener, at falske nyheder og misinformation på nettet og de sociale medier har svækket den offentlige demokratiske samtale.

Formanden for Demokratikommissionen, Lisbeth Knudsen, efterlyser, at digital dannelse nu for alvor sættes på dagsordenen.

"En massiv stor del af vores demokratiske debat er flyttet fra aviserne til de sociale platforme. Samtidig siger danskerne i stort tal, at man har meget lidt tillid til indholdet på de sociale platforme, og mange holder sig helt væk fra at debattere der på grund af tonen. Andre vælger at debattere i lukkede grupper frem for i fuld åbenhed. Det fremmer ikke ligefrem den fælles offentlighed. Kommissionen foreslår derfor en national handlingsplan for digital dannelse, hvor alle relevante interessenter – politikerne, medierne og civilsamfundet – går sammen om at sætte fokus på emnet og uddanne danskerne til bedre at navigere i de nye fora," siger Lisbeth Knudsen.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020