“Det er noget pladder!” Viral video med falske corona-påstande hitter nu også i Danmark
Coronavirussen er ikke opstået naturligt. Du bliver syg af at bære mundbind. Og er du vaccineret mod influenza, har du større risiko for at få covid-19.
Sådan lyder det blandt andet fra amerikanske Judy Mikovits, en tidligere virolog, der i en dokumentarfilm med titlen "Plandemic: Den hemmelige dagsorden bag covid-19" tordner mod både den filantropiske multimilliardær Bill Gates og den amerikanske epidemichef Anthony Fauci, som er det amerikanske svar på danske Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen.
Ifølge filmen er coronapandemien opstået for at en elite kan tjene penge på en vaccine mod covid-19.
Tidligere på måneden kunne amerikanske medier berette, at videoen er set millioner af gange alene på YouTube, der nu har fjernet videoen fra sin platform. Det samme har Facebook og Twitter med begrundelsen, at Plandemic spreder misinformation.
Men Twitter meddeler at have besvær med at holde videoen væk fra platformen, ligesom videoen alligevel pibler frem på Facebook. Nu også i en version med danske tekster, der bliver delt flittigt i vaccineskeptiske facebookgrupper fra mindre kendte videotjenester.
Men centrale påstande i videoen er uden hold i virkeligheden, viser vores faktatjek.
Artiklen fortsætter under videoen
Coronavirussen er ikke opstået naturligt. Du bliver syg af at bære mundbind. Og er du vaccineret mod influenza, har du større risiko for at få covid-19. Det er bare nogle af de påstande, som den tidligere amerikanske Judy Mikovits fremsætter i en video. Klikker du på billedet herover åbner videoen på streamingtjenesten Brighteon.
Fordrejer egen historie
Den måde Judy Mikovits bliver præsenteret på i filmen er også forkert. At hun tidligere har været forsker ved det amerikanske nationale institut for cancer, er rigtigt nok. Og det er sandt, at hun senere var forsker ved The Wittemore Peterson Institute i Nevada.
Men hun blev ikke fyret derfra, fordi hun gjorde en opdagelse, som rystede forskningsmiljøet, som hun hævder i videoen.
Hele sagen har rod i en artikel udgivet i tidsskriftet Science i 2009, hvor Judy Mikovits var en af forfatterne. Artiklen hævdede at have opdaget årsagen til sygdommen kronisk træthedssyndrom. Hvad der forårsagede sygdommen havde hidtil været ukendt.
Angiveligt skulle der være en mærkelig XMRV-virus på færde, og virussen, hævdede Judy Mirovits, kunne behandles med en type HIV-medicin.
Men det lykkedes ikke andre forskere at genskabe Judy Mikovits’ opsigtsvækkende resultater, og to år senere trak tidsskriftet artiklen tilbage, efter forskere nåede frem til, at Judy Mikovits’ resultater simpelthen skyldtes en tilfældighed, og at hendes resultater derfor ikke var til at stole på. Tidsskriftet Science udruller i en artikel hele forløbet.
Umiddelbart herefter blev hun fyret fra sit job i Nevada og desuden meldt til politiet i 2011 for at stjæle fra laboratoriet. Angiveligt stjal hun notesbøger med informationer og data, som hun gemte på sin egen computer. Hun blev anholdt, men sigtelsen blev frafaldet.
Siden 2012 har den tidligere virolog ikke udgivet en eneste forskningsartikel. I stedet har hun deltaget i debatten om autisme og blandt andet hævdet, at vacciner mod sygdomme er farlige.
Artiklen fortsætter under billedet
Uddrag af teksten fra en dansk facebookbruger, der deler Plandemic-videoen. (Skærmbillede fra Facebook)
Tjekdet har samlet og faktatjekket fire centrale påstande fra Plandemic herunder.
Kan sagtens være naturlig
Det er meget tydeligt, at den ny coronavirus er manipuleret af mennesker, siger Judy Mikovits i videoen. Hun mener ikke nødvendigvis, at den er skabt af mennesker, men det er helt udelukket, at SARS-CoV-2, som virussen også kaldes, er opstået naturligt.
"Hvis den (SARS-CoV-2, red.) var et naturligt fænomen, ville det tage op til 800 år at komme dertil. Virussen udviklede sig fra SARS-CoV-1 inden for et årti. Den er ikke en naturlig forekomst," siger hun i videoen.
Og dermed må den ny coronavirus, SARS-CoV-2 være manipuleret i et laboratorium, hvis den skulle kunne nå at udvikle sig fra SARS, der brød ud i 2003, hævder Judy Mikovits.
Men den forklaring afviser Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet.
"Det er noget pladder. Hun forudsætter, at etteren er blevet til toeren, men de kan være to helt uafhængige events, og det er netop det, der er tilfældet. Man skal se det sådan, at de begge er opstået for eksempelvis 800 år siden, de har bare udviklet sig parallelt, og det er lidt tilfældigt, hvornår de så er hoppet over i mennesker," siger han.
Storpolitisk uenighed
Det er imidlertid ikke endegyldigt afklaret, helt præcist hvorfra virussen stammer.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anfører, at al tilgængelig evidens peger på, at virussen er naturlig og er hoppet fra dyr til mennesker, og at SARS-CoV-2 hverken er fabrikeret eller manipuleret i et laboratorium.
Men tidligere på måneden lagde den amerikanske præsident Donald Trump skylden for coronapandemien på Kina. Han hævder at have set beviser på, at SARS-CoV-2 er skabt i et kinesisk laboratorium.
Artiklen fortsætter under billedet
USA's præsident Donald Trump med sin udenrigsminister Mike Pompeo. Begge har udtalt, at de har set bevis på, at coronavirussen stammer fra et laboratorium i Wuhan i Kina. (Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix)
Og få dage efter siger USA’s udenrigsminister Mike Pompeo i et interview, at der eksisterer en "betydelig mængde bevismateriale for, at det her stammer fra et laboratorium i Wuhan."
Omvendt beskylder Kinas udenrigsminister amerikanerne for at have bragt virussen til Wuhan.
Mundbind aktiverer ikke virus
Også mundbind er på dagsordenen i videoen. I en dansk kontekst har det været debatteret, om der kunne være en fidus i at råde danskerne til at bære mundbind eller ansigtsmasker, når de befinder sig i det offentlige rum.
En række andre lande opfordrer nemlig sine borgere til at bære mundbind, men danske myndigheder finder ikke tilstrækkelig evidens for, at mundbind mindsker smittespredningen af coronavirus. Så danskerne er ikke blevet bedt om at iklæde sig mundbind.
I interviewet siger Judy Mikovits dog, at man ligefrem risikerer at blive syg af at have mundbind på.
"At bære maske aktiverer din egen virus. Du bliver syg af din egen genaktiverede coronavirus, og hvis det tilfældigvis er SARS-CoV-2, så er det et stort problem," siger hun i videoen.
Artiklen fortsætter under billedet
Judy Mikovits hævder i videoen, at mundbind er farligt at have på, fordi man risikerer at genaktivere coronavirus, hvis man allerede er smittet og måske endda har været syg med covid-19. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Men også den idé afviser Jan Pravsgaard Christensen:
"Det er også pladder. Hvis man er smittet, er man smittet, og man kan ikke blive mere eller mindre smittet. Det kan være mere eller mindre alvorligt, men det skyldes ikke mundbind. Jeg vil nærmest æde min hat på, at det tager lige lang tid at komme sig over influenza eller covid-19 med eller uden mundbind," siger han.
Nogle danske forskere mener dog, at mundbind vil kunne føre til yderligere smitte, fordi folk kan komme til at røre sig mere i ansigtet for at justere på mundbindet og dermed ved et uheld påføre sig smitten.
Fejllæser vaccinestudie
Judy Mikovits kommer også med et bud på, hvorfor det er gået så galt med coronavirus i Italien. Blandt andet skulle italienerne i begyndelsen af 2019 have fået en ny type influenzavaccine, og derfor har den italiensk befolkning været særligt udsat for coronavirus:
"Influenzavaccinen øger risikoen for at få covid-19 med 36 procent," hævder Judy Mikovits i videoen.
Hun henviser til et studie fra januar i år udgivet i tidsskriftet Vaccine og hævder, at det skulle vise, at testpersoner i det amerikanske militær angiveligt skulle have haft 36 procent større risiko for at få influenza, hvis de havde fået en vaccine mod samme sygdom.
Artiklen fortsætter under billedet
Patienter på intensivafdelingen på Papa Giovanni XXIII Hospital i den italienske by Bergamo. Særligt Italien har været hårdt ramt af coronavirussen. Judy Mirovits hævder, at det blandt andet skyldes en ny type influenzavaccine, der har øget italienernes risiko for at få covid-19 med 36 procent. (Foto: Flavio Lo Scalzo/Reuters/Ritzau Scanpix)
Men det er ikke en korrekt udlægning af studiet, siger Jan Pravsgaard Christensen, der har læst det igennem for TjekDet.
"Konklusionen, hun når frem til, er ikke den, forfatteren når frem til. Forfatteren når til den konklusion, at der ikke er nogen forøget risiko over for andre respiratoriske sygdomme. Og så er det en anden coronavirus, de har testet for, det er ikke covid-19," siger han.
Coronavirusser er der nemlig flere af, og den, der giver sygdommen covid-19, er kun en enkelt af dem. De fleste oplever en almindelig coronavirus som en forkølelse.
Men det kan for så vidt være rigtigt nok, at nogen kan få større risiko for at blive ramt at den virus, de bliver vaccineret mod, tilføjer Jan Pravsgaard Christensen.
"Når vi vaccinerer folk, og de laver antistoffer mod virussen, så er der nogle situationer, hvor antistoffer godt kan binde sig, men ikke neutraliserer virusset, så det faktisk forstærker risikoen for at blive smittet. Men det er typisk inden for den samme virusstamme. Så vaccinerer man mod for eksempel denguefeber, så var der en årgang et problem med, at folk havde større risiko for at blive alvorligt syge af denguefeber," siger han.
At man har større risiko for at få covid-19, hvis man er vaccineret mod influenza, er der umiddelbart ikke evidens for.
"Det er ikke veldokumenteret, at man har større risiko for at få en virus, hvis man har antistoffer mod et andet. Jeg kan ikke udelukke det, men jeg vil mene, at det er rimelig usandsynligt," siger han.
Evidens for malariamedicin mangler stadig
Plandemic-filmen hævder også, at malariamedicinen hydroxoklorokin er effektiv til at behandle covid-19.
"Det er effektivt mod de her virusfamilier. Det er essentiel medicin og de (amerikanske myndigheder, red.) holder den fra folket," siger Judy Mikovits i videoen.
Men der eksisterer ikke evidens for, at malariamedicinen er det mirakelmiddel mod covid-19, som hun og flere andre hævder.
I marts kunne flere forskere fortælle, at det var aldeles usikkert, om hydroxoklorokin virker mod covid-19. Malariamedicinen trådte ind i coronadebatten, særligt efter et fransk studie skulle påvise en dokumenteret effekt.
Artiklen fortsætter under billedet
Thomas Benfield er professor og forsker i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital. Han leder et dansk forsøg med at behandle covid-19-patienter med malariamedicinen hydroxoklorokin. (Foto: Hvidovre Hospital)
Men studiet blev heftigt kritiseret, og den danske lægemiddelstyrelse frarådede brug af medicinen til coronapatienter.
I begyndelsen af april blev et forsøg med hydroxoklorokin på coronapatienter imidlertid igangsat på Hvidovre Hospital.
Men professor Thomas Benfield, der leder forsøget, oplyser, at forsøget i mellemtiden ikke har gjort os klogere.
"Vi ved lige så lidt, som vi har vidst hele tiden. Der er ikke kommet nye data. Der er observationsdata fra USA, hvor medicinen har været ret brugt. Her har man kigget på om det gik covid-19 patienter anderledes, hvis de fik hydroxoklorokin. Men det gjorde det ikke. Det kan der dog være mange grunde til. For eksempel kan de mere syge have fået hydroxoklorokin. Vi mangler stadig et lodtrækningsforsøg til at afgøre det," siger Thomas Benfield.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet