Bureij

Artikel 29. feb 2024  -  2 min læsetid
Tjekdet
Billedet er taget den 18. januar 2024. Foto: Mohammed Saber/EPA/Ritzau Scanpix. Grafik: Nathalie Damgaard Frisch.

Gaza i billeder

Bureij er en af de i alt fire FN-drevne flygtningelejre i den centrale Gazastribe. I juli 2023 - før den verserende krig - registrerede FN godt 46.600 beboere i lejren, men ligesom det gør sig gældende for de øvrige flygtningelejre i Centralgaza, Nuseirat, Al Maghazi og Deir al-Balah, har krigen påvirket antallet af beboere i lejren markant.

Flygtningelejre i Gaza

Den verserende krig i Gazastriben har sendt mange mennesker på flugt internt i området. Men de i alt otte FN-drevne flygtningelejre, der er lokaliseret på tværs af Gazastriben, eksisterede også før den aktuelle krig. De fleste blev etableret helt tilbage i årene efter den arabisk-israelske krig og Israels grundlæggelse i 1948, hvor hundredtusindvis af palæstinensere blev sendt på flugt. Siden da har mange boet fast i Gazastribens flygtningelejre, hvor de er afhængige af humanitær hjælp for at overleve.

 

Kilde: FN
 

Da israelske myndigheder forud for landinvasionen den 27. oktober 2023 udsendte evakueringsordrer til palæstinensere i den nordlige Gazastribe, flygtede mange mod syd til lejrene i Centralgaza, der på det tidspunkt blev omtalt som en del af en såkaldt “sikker zone”. 

I perioder åbnede det israelske militær, IDF, såkaldte humanitære korridorer i fire timer om dagen, der skulle gøre det muligt for flygtninge fra nord at flygte mod syd ad Salah al-Din - en hovedvej, der strækker sig hele vejen gennem Gazastriben. I de fire timer gav IDF lovning på at holde inde med angrebene.

Men da IDF i starten af december 2023 proklamerede, at de ville udvide deres landoffensiv ned mod Bureij, Nuseirat og Al Maghazi for angiveligt at ramme Hamas-medlemmer og deres våbenlagre, der ifølge IDF var lokaliseret i lejrene, flygtede mange palæstinensere videre mod syd.

Også inden da havde Bureij dog været under angreb. Allerede tidligt i krigens forløb hævdede Israel, at højtstående Hamas-medlemmer opholdt sig i lejren, og allerede den 17. oktober 2023 meddelte IDF, at de havde dræbt Ayman Nofal, der var topkommandant i Hamas’ militære enhed, Al-Qassam Brigaderne, i et luftangreb. Hamas bekræftede efterfølgende drabet.

Siden angrebene på Bureij begyndte, har Israel ad flere omgang fremlagt, hvad der angiveligt er beviser på, at Hamas holder til i lejren. Eksempelvis berettede de i januar 2024 om at have fundet en fabrik, hvor Hamas producerede langtrækkende raketter. Fabrikken skulle være den største, der på det tidspunkt var fundet i Gazastriben, og på IDF’s hjemmeside skriver de, at de i området fandt kilometerlange tunneler nær Salah al-Din ved Bureij, hvor Hamas angiveligt både producerede og opbevarede raketter og havde faciliteter til at fremstille “kemiske substanser.” 

I starten af januar skrev IDF også, at de var blevet forsøgt angrebet af en bevæbnet terrorcelle I Bureij. Efterfølgende dræbte IDF efter eget udsagn terroristerne i et luftangreb.

Ingen af de ovenstående udlægninger har været mulige at bekræfte.

På satellitbilleder fra Bureij ses det, hvordan angrebene i krigens løb har efterladt spor i landskabet. På de to billeder nedenfor fra henholdsvis 15. oktober 2023 - kort efter krigens udbrud - og 13. januar 2024 ses det især i nederste venstre hjørne, at grønne områder er blevet ryddet, og bygninger er jævnet med jorden.

Men zoomer man ind på specifikke punkter i Bureij, som vi ved hjælp af geoverificerede videoer har gjort på billedet nedenfor, ses det, at flere steder end som så har været under angreb.

Punkt 1 markerer stedet, hvor IDF den 17. oktober udførte et luftangreb, der dræbte Ayman Nofal, et højtstående medlem af Hamas' militære afdeling. Punktet linker til et X-opslag fra IDF, hvori der også er en video af angrebet set fra luften.

I en anden video, der linkes til ved punkt, kan man se, hvordan luftangrebene manifesterer sig på landjorden. Videoen er delt den 2. november på Instagram og viser en hel boligblok i ruiner.

 

Foto: Image © Planet Labs PBC. Grafik: Nathalie Damgaard Frisch.

Opdateret 29. feb 2024

Vil du vide mere?