Nuseirat er en af de fire flygtningelejre, FN driver i det centrale Gaza. Med 85.400 registrerede beboere i juli 2023 var Nuseirat før krigen klart den folkerigeste af de fire. Ifølge FN kan der dog også før krigen have været flere beboere, end de havde registreret.

Ligesom de øvrige tre flygtningelejre i Centralgaza består lejren ikke, som man måske kunne forestille sig, fortrinsvis af telte eller deslige, men mest af boligblokke, der ifølge FN mange steder er blevet udbygget med interimistiske tilbygninger i takt med, at kapaciteten i lejren ikke kunne følge med.

Der findes ikke tal på, hvor mange mennesker, der aktuelt opholder sig i Nuseirat, men flere internationale medier har berettet, at et stort antal palæstinensere i krigens løb er flygtet fra lejren videre mod syd.

Mange flygtede, da det israelske militær, IDF, i december 2023 udvidede sin landoffensiv for at nå Nuseirat og to af de øvrige flygtningelejre i Centralgaza Al Maghazi og Bureij. 

I december og januar udførte IDF flere angreb på Nuseirat, og i tiden deromkring udsendte de ifølge internationale medier flere evakueringsordrer til lejrens beboere med budskab om at flygte længere mod syd til flygtningelejren Deir el-Balah, der dog ifølge FN allerede var fyldt til bristepunktet med internt fordrevne, der havde søgt tilflugt der.

De evakueringsordrer er få af mange i krigens løb. Allerede kort efter Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023 udsendte IDF krigens første evakueringsordre til palæstinenserne. Det skete forud for landinvasionen den 27. oktober 2023. 

I krigens begyndelse var Israels fokus primært rettet mod det nordlige Gaza med angreb på byer som Beit Lahiya og Beit Hanoun og på lokationer i og omkring Gazastribens største by, Gaza City, der ifølge IDF skulle udgøre et Hamas-højsæde.

Inden angrebene i det nordlige Gaza havde Israel udsendt evakueringsordre til de omtrent 1,1 millioner beboere i områderne. I den forbindelse anbefalede den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, palæstinenserne at flygte mod syd til såkaldte “sikre zoner”. 

I flere tilfælde har Israel altså omtalt områder i Gazastriben som sådanne hellesteder, og ifølge IDF er formålet med evakueringerne at undgå civile tab. Det skrev de eksempelvis i en meddelelse til det palæstinensiske folk kort efter våbenhvilen i november. Med meddelelsen fulgte også et kort, hvorpå IDF har inddelt Gazastriben, der omtrent er på størrelse med Langeland, i 621 zoner. 

Formålet er ifølge IDF, at palæstinenserne på den måde løbende skal kunne holde øje med, hvilken zone de befinder sig i og derved følge evakueringsordrer for specifikke zoner udsendt af IDF i “forskellige medier”.

“Det er en sikker måde at bevare din sikkerhed, dit liv og dine forældres liv,” skrev de.

Men de mange evakueringsordrer i løbet af krigen har været genstand for stor kritik fra flere kanter. Et kritikpunkt lyder for eksempel, at de har været forvirrende og uoverskuelige med de mange zoner og skiftende meldinger. Samtidig har FN påpeget, at zonekortet er svært for palæstinenserne at gøre brug af, fordi krigen har skabt begrænset adgang til elektricitet og internet i Gazastriben.

Men endnu større har kritikken været, fordi de påståede “sikre zoner” i talrige tilfælde også har været udsat for angreb - og i nogle tilfælde både mange og ødelæggende af slagsen. Det har eksempelvis været tilfældet i flygtningelejren Rafah i det sydlige Gaza, der efter angrebene først på Nordgaza og siden lejrene i Centralgaza blev betragtet som det sidste “sikre” sted i Gazastriben og ifølge FN på et tidspunkt husede i omegnen af 1,5 millioner palæstinensere. Flere internationale medier har berettet om lignende angreb på områder, der af israelske myndigheder har været omtalt som sikre.

Angrebene på Nuseirat har IDF forklaret med, at en af lejrens FN-skoler skulle huse Hamas-soldater, der ifølge IDF desuden både har opbevaret og produceret våben i lejren. Det skrev IDF i pressemeddelelser fra 15. og 18. januar 2024, hvor der også er billeder af de våben, de angiveligt fandt under en militær operation i lejren. Vi har ikke kunnet verificere nogen af de påstande, og Hamas har ikke officielt bekræftet dem.

På billedet nedenfor sammenholdes satellitbilleder af et område i Nuseirat fra henholdsvis 15. oktober 2023, kort efter krigens udbrud, og 13. januar 2024. Selvom alle detaljerne selvfølgelig ikke er helt tydelige på satellitbillederne, ses der spor efter bombardementerne - for eksempel i form af et svedent krater i øverste højre hjørne.

Punkt 1 på nedenstående billede markerer lokaliteten på en video, der viser, hvad der har skabt krateret - nemlig et luftangreb udført af IDF, der hævder at have dræbt to højtstående Hamas-medlemmer i angrebet. Vi har ikke kunnet verificere den udlægning, ligesom påstanden om, at Nuseirat har huset Hamas-medlemmer, i det hele taget fortsat ikke er verificeret.

Allerede inden angrebene i december var der  flere angreb på Nuseirat, som efterlod hele bygninger jævnet med jorden. At dømme ud fra satellitbillederne står de fleste bygninger dog stadig.

Det ses nedenfor, hvor et område i Nuseirat er fotograferet henholdsvis den 15. oktober 2023 og den 13. januar 2024.

På satellitbilledet fra den 13. januar kan man dog skimte, at enkelte bygninger er forsvundet til fordel for murbrokker, og når vi ved hjælp af geolokaliserede videoer fra sociale medier bevæger os ned på gadeplan, bekræftes det billede.

På punkt 2 og 3 på nedenstående billede kan du se, hvordan hele bygninger er jævnet med jorden.