Sådan faktatjekker TjekDet

Når faktatjekmediet TjekDet laver faktatjek, foregår det som regel efter en bestemt fremgangsmåde. Netop den fremgangsmåde sikrer nemlig, at alle faktatjek bliver lige grundige, og at TjekDet har dokumentationen i orden, når de vurderer, om noget er sandt, falsk eller et sted derimellem.

Nedenfor kan du skridt for skridt følge TjekDets fremgangsmåde.

Hvad er målet med et faktatjek? 

Når TjekDet laver faktatjek er målet at hjælpe danskerne med at navigere i den demokratiske samtale på et oplyst grundlag. Derfor er det afgørende, at alle faktatjek er uafhængige, transparente, grundige og klart formidlet. 

Hvis vi skal have en konstruktiv politisk debat og finde løsninger på samfundets problemer og udfordringer, er vi nemlig nødt til at være enige om, hvad der er fakta, og hvad der ikke er. 

STEP 1: PÅSTANDEN VURDERES                                                          

Hvordan afgør man, om en historie skal faktatjekkes? 

TjekDet skelner overordnet set mellem påstande og holdninger. Påstande indeholder informationer, der enten kan være sande eller falske, og som derfor kan faktatjekkes. Man kan derimod ikke faktatjekke holdninger, da de er individuelle og personlige. Man kan altså godt være enten enig eller uenig i en holdning, men man kan ikke sige, at en holdning er rigtig eller forkert. Nogle gange er det svært at afgøre, om der er tale om det ene eller det andet. I så fald vil redaktionen typisk lade tvivlen tale til fordel for personen, der har fremsat påstanden eller holdningen, og faktatjekket bliver derfor ikke til noget. 

Hvem faktatjekker man? 

Som udgangspunkt skal personen, organisationen eller virksomheden have en vis vægt i den offentlige debat. Med andre ord skal personen have adgang til en bred skare af følgere eller i øvrigt have magt til at påvirke demokratiet. Det kan for eksempel være en politiker eller anden beslutningstager eller medier med mange brugere, seere, læsere eller lyttere. 

Betyder antallet af likes og delinger noget? 

Ja, det gør de. Man behøver nemlig ikke være politiker eller beslutningstager for at have betydelig vægt i den offentlige debat. Hvis en påstand opnår stor spredning gennem likes og/eller delinger, vil det også give påstanden vægt, fordi mange mennesker på den måde får kendskab til den. Det kan eksempelvis være, at Lis på 58 fra Fuglebjerg på Sydvestsjælland skriver på sociale medier, at russerne arbejder på en ny type atomvåben. Hvis hendes opslag får rigtig mange likes eller delinger, kan det godt give mening at faktatjekke hendes påstand. Er TjekDet i tvivl om, hvor skadeligt opslaget kan blive, så analyserer redaktionen muligheden for, at det spredes yderligere og opnår stor opmærksomhed på et senere tidspunkt. Derefter beslutter faktatjekkerne, om det er relevant at lave et faktatjek på den baggrund. 

STEP 2: PÅSTANDEN UNDERSØGES                                                 

Hvem ved noget om emnet? 

Når TjekDet har besluttet sig for at faktatjekke en påstand, er journalistens første skridt oftest at spørge sig selv, hvem der ved noget om emnet, faktatjekket drejer sig om. Et faktatjek skal altid hvile på den bedste mulige dokumentation. Hvis TjekDet skriver, at noget er forkert, eller at noget er rigtigt, skal det underbygges af pålidelige kilder. Det kan for eksempel være i form af videnskabelige undersøgelser eller officielle statistikker. Som regel er første skridt at kontakte eksperter med stor viden om det emne, en given påstand handler om. TjekDet taler som udgangspunkt altid med mindst to forskellige eksperter, der ikke har en relation til hinanden ved eksempelvis at være ansat på samme universitet. På den måde undgår man interessesammenfald, og faktatjekkeren kan konstatere, om der synes at være enighed om, hvorvidt en påstand er helt, slet ikke eller delvis falsk.  

STEP 3: PÅSTANDSHAVER KONTAKTES                                         

Hvad med ophavspersonen? 

Personen, der har fremsat den påstand, der faktatjekkes, skal altid have mulighed for at kommentere på faktatjekket og uddybe sin påstand. TjekDet det skal ligesom de fleste andre danske medier overholde de presseetiske regler. Det betyder blandt andet, at mediet faktisk er forpligtet til at kontakte personen, der har fremsat påstanden. Journalister må ikke bare kritisere nogen, uden samtidig at lade dem komme til orde i en artikel. I nogle tilfælde kan det da også have den konsekvens, at personen kan fremlægge ny dokumentation, som understøtter eller nuancerer påstanden, TjekDet har faktajekket. Hvis det er tilfældet, skal TjekDet undersøge den nye dokumentation - eventuelt i samarbejde med eksperter - for at vurdere, om det ændrer ved faktatjekkets konklusion. Det kan dog være sværere end som så at få kontakt til påstandshaveren, og det er ikke altid, det lykkes. Det kan eksempelvis være svært, hvis man kun har personens facebookoplysninger. 

STEP 4: DET FÆRDIGE FAKTATJEK                                                       

I nogle tilfælde er et faktatjek ret simpelt at vurdere, og det er derfor relativt nemt at drage en konklusion. Det gælder, når påstanden kan tilbagevises på baggrund af officielle valide statistikker fra eksempelvis Danmarks Statistik. Men i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser mellem eksperter eller væsentlige og komplicerede nuancer, må journalisten enten opsøge flere ekspertudsagn eller i sidste ende nøje redegøre for, hvor og hvorfor der ikke er enighed, og hvilke afgørende nuancer der er.