Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det er faktisk slet ikke ualmindeligt at erklære USA i nødretstilstand  

21. feb 2019 -
4 min læsetid
This describes the image
Foto: Jim Young/Reuters/Ritzau Scanpix

 

 

Opdateret 22-02-2019: Artiklen er opdateret så det nu tydeligt fremgår, at præsident Donald Trump har erklæret USA i nødretstilstand, og ikke undtagelsestilstand.

 

 

I sidste uge erklærede den amerikanske præsident Donald Trump landet i krise for at sikre finansieringen af en mur langs grænsen til Mexico, hvilket er præsidentens måske mest omdiskuterede valgløfte.

Det er nemlig ikke lykkedes præsidenten at få Kongressen til at spytte penge i den mere end 1.000 kilometer lange grænsemur til nabolandet i syd.

Muren er ifølge Donald Trump akut nødvendig for at sikre USA’s sikkerhed mod narkosmugling og øvrig kriminalitet, og derfor tyer han nu til ekstraordinære metoder for at få valgløftet igennem ved at erklære landet i national krise, hvilket udløser nødretstilstand.

Men det er nu ikke så ualmindeligt, at amerikanske præsidenter erklærer landet i krise, og dermed benytter sig af nødret, som man ellers kunne tro.

Amerikanske præsidenter fik i 1976 beføjelsen til at erklære en national krise, og når en sådan er erklæret, kan præsidenten foretage hurtige indgreb, uden at vente på Kongressen. Siden 1979 har skiftende præsidenter hele 58 gange gjort brug af den, skriver det amerikanske faktatjekmedie Politifact.

En national krise er typisk blevet erklæret, når USA for eksempel har haft behov for at indføre sanktioner mod personer eller lande, der har udgjort en trussel mod amerikanernes sikkerhed.

Det er også sket i forbindelse med udbrud af sygdomme som svineinfluenza og i ekstreme tilfælde ved at indsætte tropper i et fremmed land, eller reagere hurtigt på naturkatastrofer.

"Alle præsidenter i nyere tid har på det ene eller andet tidspunkt benyttet nødret," forklarer Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til TjekDet.

 

 


Professor i statskundskab på Københavns Universitet

 

Hvert år tager den siddende præsident så stilling til, om den lov, som tidligere præsidenter har udstukket i forbindelse med disse nationale kriser, stadig skal gælde. Og det gør 32 af dem faktisk stadig, hvis man regner Donald Trumps seneste med.

Trump er alligevel usædvanlig

Den demokratiske præsident fra 1993 til 2001, Bill Clinton, erklærede national krise 17 gange. Herefter tegnede republikaneren George Bush sig for 12 gange, mens Barack Obama tyede til nødretten 13 gange. Og i sidste uge erklærede Donald Trump en national krise for fjerde gang, siden han blev indsat som præsident i begyndelsen af 2017.

Men selv om der sådan set ikke er noget usædvanligt i, at amerikanske præsidenter erklærer USA i krisetilstand, så er Donald Trumps påskud alligevel lidt af et særtilfælde, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

"Det, der vækker undren i denne situation, er, at Trump bruger nødretten på et område, der sådan set er dagligdagspolitik."

For dét, præsident Trump vil benytte krisetilstanden til nu, er nemlig at tage penge fra militærbudgettet og i stedet bruge dem på at opføre muren mod Mexico. Og det er spørgsmål, der normalt ville falde på plads i Kongressen uden at gøre brug af nødret, forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

Den nationale krisetilstand er i juridisk forstand slet ikke det samme som en undtagelsestilstand. Og man må holde for øje ikke at forveksle de to, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Erklærer præsidenten USA i militær undtagelsestilstand, bliver eksisterende lovgivning sat ud af kraft, så borgernes retssikkerhed ikke længere gælder. Men det er ikke tilfældet her.

"Jeg kan slet ikke komme i tanker om hvornår der sidst har været militær undtagelsestilstand i USA".

LÆS OGSÅ: Er Trumps nye nationaldag udtryk for storhedsvanvid?

LÆS OGSÅ: Nej Trump, USA betaler ikke 80 procent af udgifterne til NATO

LÆS OGSÅ: Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

LÆS OGSÅ: Donald Trump anklager medier for at have hadefuld dagsorden

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 28. sep 2020