Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Er du intelligent, hvis du ofte spilder mad ud over dig selv?

Faktatjek 19. sep 2019  -  4 min læsetid
Tjekdet
Foto: Pixabay

 

 

Det er et tegn på intelligens, hvis du ofte spilder, når du spiser eller drikker

Kilde: En artikel på betagende.dk


Ifølge artiklen påstår forskere, at intelligente mennesker ofte har for vigtige ting at tænke på til at kunne koncentrere sig om noget så simpelt som at spise og drikke. Men artiklen nævner ingen forskere ved navn, og der er heller ingen henvisning til eksisterende forskning, der bekræfter påstanden.

Heller ikke de tre forskere, TjekDet har talt med, kender til sådan forskning, og alle tre finder det desuden usandsynligt, at det at spilde ofte skulle have en sammenhæng med høj intelligens.

 

 

"Er du bange for at spise med en hvid skjorte? Er ketchup din værste fjende? Så kan du være meget intelligent!"

Sådan indledes en artikel, der er kommenteret mere end 11.000 gange på Facebook i løbet af få dage. Artiklen fortsætter med at forklare, hvordan det er et tegn på intelligens, hvis du ofte spilder, når du spiser eller drikker.

Det skyldes ifølge artiklen, at den intelligente hjerne har vigtigere ting at tænke på end noget så simpelt som at spise eller drikke, og derfor går det ofte galt.

Artiklen fortsætter under billedet

Eksempler på reaktioner fra Facebook, hvor folk glæder sig over, at de tilsyneladende er intelligente, fordi de ofte spilder. Facebookopslaget fremgik på siden 'Dyrejokes', men det er nu blevet fjernet.

Men artiklen er det rene vrøvl, fastslår tre forskere over for TjekDet. Det er ikke et tegn på høj intelligens, hvis du spilder meget.

"Som udgangspunkt er det noget sludder. Der kan være rigtig mange grunde til, at man spilder mad på tøjet, men intelligens er ikke en af dem," siger Troels Wesenberg Kjær, der er professor og hjerneforsker ved Københavns Universitet.

Den opfattelse deler Kjeld Fredens, der er tidligere professor ved Aalborg Universitet, forfatter til flere bøger om hjernen og i dag selvstændig foredragsholder.

"Artiklen er det rene nonsens," fastslår han og bakkes op af Jon Sigurd Wegener, der er ekstern lektor på CBS.

"Det er min vurdering, at der ikke er noget belæg for påstanden. Jeg kan jo aldrig være helt sikker, men jeg mener helt bestemt ikke, der er belæg for det. Det er simpelthen så langt ude," siger han.

Plagsom sludder

I den populære artikel står, at det er forskere, der har fundet en sammenhæng mellem intelligens og det at spilde. Men ingen steder i artiklen angives navngivne forskere, og der henvises heller ikke til eksisterende forskning.

Alle tre forskere, TjekDet har talt med, er da også enige om, at artiklen er særdeles mangelfuld.

"Der er ingen præcisering af begreberne og en ringe argumentation, som bygger på den udokumenterede påstand, at det er forskningsbaseret. Det kan betragtes som plagsom sludder," skriver Kjeld Fredens i en mail til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet

Kjeld Fredens, forfatter, hjerneforsker og tidligere professor ved Aalborg Universitet. (Foto: Nikolaj Svennevig/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix)

Jon Sigurd Wegener finder det ligeledes problematisk, at artiklen slet ikke refererer til forskning. Det gør det nemlig umuligt at vurdere, om der rent faktisk kan være noget om snakken – også selvom han ikke tror det.

"Det kan sagtens være, at nogen, der kalder sig forskere, påstår det her. Forskere tager jo også fejl nogle gange. Men det kan vi ikke vide, for artiklen giver os ikke mulighed for at finde ud af det, fordi den ikke henviser til navngivne forskere eller forskning," siger han.

Fortællingen om den distræte professor

Ingen af de tre forskere kender til forskning, der har påvist en sammenhæng mellem intelligens og det at spilde ned ad sig selv. Men Jon Sigurd Wegener gætter på, at artiklen kan have misforstået forskning om autisme.

Autister kan nemlig have en ekstremt høj intelligens, men ofte har de også flere sociale udfordringer end folk uden diagnose. Det betyder dog ikke, at man kan lave den kobling, at alle intelligente mennesker har tendens til at spilde mere.

"Artiklen begår en klassisk fejl og bytter om på årsag og virkning. For det kan jo godt være, at de allermest intelligente, som er helt oppe i autismespektret, spilder mere end andre mennesker eller bander mere, men det er ikke nødvendigvis, fordi de er intelligente. Det skyldes nok nærmere, at de har nogle sociale udfordringer," siger Jon Sigurd Wegener.

Artiklen fortsætter under billedet

Jon Sigurd Wegener, ekstern lektor på CBS, hvor han underviser i neuroøkonomi, det vil sige hvordan hjernen påvirker økonomiske beslutninger. (Foto: Martin Boensvang/Tempazia.dk)

Ifølge ham beskriver artiklen i virkeligheden bare det at være distræt, og det er ikke nødvendigvis forbundet med intelligens.

"Vi kender jo alle sammen det at være optaget af et eller andet, og så begår man flere fejl. Hvis jeg er helt vildt optaget af en telefonsamtale og samtidig tager en tår kaffe, er der større risiko for, at jeg spilder," siger han.

Samme udlægning har Troels Wesenberg Kjær, der kalder historien for en gammel traver.

"Det er jo fortællingen om, at distræte mennesker er kloge. Den distræte professor. Det er en god historie, men det er altså ikke bevist," siger han.

Facebookopslag fjernet

Vi ville gerne have spurgt folkene bag artiklen, hvilke forskere de har talt med, og hvordan de forholder sig til, at de tre forskere, vi har talt med, afviser påstanden. Men ingen af de steder, vi har forsøgt os, har vi fået svar på vores henvendelser.

På siden betagende.dk, som har offentliggjort artiklen, er der en kontaktformular, men forespørgslen er indtil videre uden resultat. Der er heller ingen forfatter angivet til artiklen, som vi kan kontakte.

Betagende.dk har heller ingen facebookside, men artiklen kan til gengæld findes i et opslag på siden ‘Dyrejokes’, der har mere end 32.000 følgere. Heller ikke via den kanal har vi har dog fået svar, men efter vores henvendelse er opslaget blevet fjernet.


Sådan så facebookopslaget på siden 'Dyrejokes' ud, inden det blev fjernet.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023