Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fake news er ’old news’ i Estland

16. maj 2019 -
5 min læsetid
This describes the image
Foto:

Christina Henriette la Cour er ph.d.-studerende ved Det Europæiske Universitetsinstitut (EUI) i Firenze i Italien. EUI er en mellemstatslig organisation, der blev etableret i 1972 af de daværende EU-medlemslande. Hovedmålet er at bidrage til kulturel og videnskabelig udvikling af samfundsvidenskaben med et europæisk perspektiv.

Hun forsker i landes politiske tiltag, der skal dæmme op for online desinformation og propaganda

I en artikelserie for TjekDet.dk giver hun et indblik i de europæiske landes initiativer på området. Denne artikel er nummer seks i serien.

LÆS OGSÅ: Kampen om amerikanernes hjerter og sind fortsætter

LÆS OGSÅ: De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

LÆS OGSÅ: Tyskland: Jurister og "cyber-tropper" bekæmper desinformation og propaganda

LÆS OGSÅ: Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

LÆS OGSÅ: Myndigheder, civilsamfundet og medier i fælles front: Her er de franske initiativer mod desinformation

I 2007 blev Estland udsat for et af historiens mest omfattende cyber-angreb. Angrebet blev sporet til Rusland og var angiveligt en reaktion på fjernelsen af en gammel sovjetisk bronzestatue fra Estlands hovedstad Tallinn. Hændelsen lærte én gang for alle esterne om de mange farer, der lurer i cyberspace.

Samtidig mindede angrebet også esterne om Ruslands engagement i Estlands affærer. Dette engagement er imidlertid ikke nyt. Esterne har et hav af historiske erfaringer med propaganda og desinformation fra deres store nabo mod øst.

Det er derfor næppe overraskende, at estiske desinformationspolitikker er tæt forbundet med landets Ruslands-politik. Estiske desinformationsinitiativer bliver simpelthen lanceret side om side med politikker, som er designet til at holde russisk indflydelse ude af Estland samt at fremme nationalfællesskabsfølelsen blandt Estlands russisktalende mindretal, der udgør cirka en fjerdedel af befolkningen. Et af de vigtigste redskaber i denne forbindelse er strategisk kommunikation.

Strategisk kommunikation og mediekendskab

Under den estiske regeringens kommunikationskontor blev der i 2018 etableret et særligt team, som arbejder dagligt med at tackle desinformation. Teamet blev til som resultat af regeringens sikkerhedspolitiske strategi, der fastslår behovet for at oppe befolkningens opmærksomheden på Estlands sikkerhedspolitiske situation, herunder risikoen for desinformation og udefrakommende indflydelseskampagner.

Teamet huser syv rådgivere, som specifikt arbejder med strategisk kommunikation. Disse folk arbejder med at punktere falske historier og bistår andre regeringskontorer i at udvikle deres strategiske kommunikation. Teamet arbejder desuden for at opbygge befolkningens modstandsdygtighed over for desinformation ved blandt andet at fremme initiativer, der udbreder mediekendskab og kildekritiske værktøjer.

Også Estlands uddannelsessystem spiller en vigtig rolle for Estlands modstandsdygtighed over for desinformation. Kildekritik er et væsentligt emne på pensum på ungdomsuddannelser over hele landet. Samtidig er der i gymnasierne et obligatorisk fag, som handler om mediekendskab. Dette fag giver eleverne indblik i forskellige medietyper, udstyrer dem med basal viden om medieetik og klæder dem på til kritisk at evaluere indholdet i forskellige medier.

Propastop

Et andet væsentligt initiativ, som står centralt i Estlands kamp mod desinformation, er en blog ved navn Propastop. Denne blog har til formål at opfange og udstille desinformation, propagandakampagner og indflydelsesoperationer i Estland.

Folkene bag bloggen arbejder med at fakta-tjekke historier og holder et vågent øje med udenlandske forsøg på at manipulere informationer i landets offentlige debat. Bloggen er uafhængig af regeringen og drives af frivillige. Mange af disse frivillige har dog tilknytning til en forsvarsorganisation, der bedst kan beskrives som Estlands pendant til hjemmeværnet. Og denne organisation hører formelt under det estiske forsvarsministerium.

Ej blot desinformation

Hvis man ser på initiativer, der ikke er direkte rettet mod desinformation, men snarere udenlandske indflydelseskampagner som helhed, træder særligt Estlands medie- og cyberpolitik frem.

På mediefronten har Estland i 2016 søsat en spritny tv-kanal, ETV+, der kun sender udsendelser på russisk. Målet med denne nye kanal er at nå ud til Estlands russisk-talende mindretal, som ellers typisk forbruger russiske nyhedskanaler som Sputnik og RT.

I det hele taget tyder noget på, at estiske myndigheder ikke har meget til overs for russiske medier. Det estiske interne sikkerhedspoliti har decideret frarådet politikere og embedsmænd at udtale sig til mediet Sputnik med den begrundelse, at Sputnik i deres optik ikke er ’et rigtigt medie’.

På cyber-fronten har Estland også tre væsentlige organisationer, som arbejder for at passe på landets digitale infrastruktur.

For det første er der Styrelsen for Informationssystemer, som formelt hører under det estiske økonomi- og kommunikationsministerium. Denne styrelse bidrager til at udvikle Estlands cybersikkerheds-politikker, koordinerer statens IT-infrastruktur, overvåger computernetværk, løser forskellige cyberproblemer og tackler sågar eventuelle cyber-kriser.

Det er imidlertid ikke Styrelsen for Informationssystemer, som oftest fremhæves, når Estland hyldes som et af de bedst beskyttede lande hvad angår cybersikkerhed. I stedet fremhæves Den Estiske Forsvarsligas Cyber-enhed. Denne enhed drives af frivillige kræfter og hører under den føromtalte estiske pendant til Hjemmeværnet.

Endelig huser Estland et internationalt cyberforsvarscenter (Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence), der rådgiver NATO medlemslande. Og så har Estland faktisk også en cyber-ambassadør.

Internationale initiativer mod desinformation

Måske er det netop på grund af Estlands ekspertise på cyberområdet, at det er lykkedes esterne at skubbe en desinformations-dagorden frem i EU. Estland spillede – blandt andet sammen med Danmark – en nøglerolle for etableringen af EU’s såkaldte East StratCom Task Force, som arbejder med strategisk kommunikation og bekæmpelse af desinformation på europæisk plan.

Dertil kommer, at Estland deltager i det Helsinki-baserede Center for Hybride Trusler og er sponsornation for NATO’s særlige Center for Strategisk Kommunikation (StratCom CoE) beliggende i Riga. Estiske sikkerhedstyrker og eksperter fra den frivillige forsvarsliga er aktivt involveret i det arbejde, som centret foretager.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020