Er afrikanere ikke en del af det danske samfund? Black Lives Matter fordrejer Mette Frederiksens ord

16. sep 2020 -
5 min læsetid
This describes the image
Foto: På sociale medier spreder der sig et rygte om, at statsminister Mette Frederiksen (S) har udtalt, at afrikanere ikke er en del af det danske samfund. Men har hun udtalt det? Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • “Afrikanere er ikke en del af det danske samfund,” siger Mette Frederiksen (S) ifølge titlen på en youtubevideo og organisationen Black Lives Matter Denmark
  • Men videoen citerer statsministeren for noget, hun ikke har sagt
  • Mette Frederiksen afviser i stedet, at mennesker, der udfører en afrikansk skik med at skære børn i ansigtet, er en del af det danske samfund

“Afrikanere er ikke en del af det danske samfund”.

Sådan lyder titlen på en Youtube-video, der for tiden rejser rundt på sociale medier. 

Samtidig er sætningen et citat tilskrevet statsminister Mette Frederiksen (S), der angiveligt skulle have sagt de ord i et interview med TV 2 Nyhederne 10. september.

I udgaven på Youtube er interviewet barberet ned til 40 sekunder, og blandt andre organisationen Black Lives Matter Denmark har delt klippet på Facebook og på Instagram.

Og det har fået stimer af brugere på sociale medier til at rase mod statsministeren.

Men i interviewet siger Mette Frederiksen slet ikke, hvad personen bag videoen har citeret hende for.

 

Black Lives Matter deler youtubevideoen med titlen 'Mette Frederiksen: "Afrikanere er ikke en del af det danske samfund"'. (Foto: Skærmbillede)


Hitter på Instagram

TjekDet har lyttet TV 2-interviewet med Mette Frederiksen igennem. Og på intet tidspunkt udtaler hun: “Afrikanere er ikke en del af det danske samfund”. (Læs udskrift af hele TV2-interviewet i bunden af artiklen).

Til B.T. siger talsperson for Black Lives Matter Denmark, Bwalya Sørensen, at “Mette Frederiksen siger præcis de ord - alle kan høre det”.

Det samme skriver Bwalya Sørensen i kommentarer til sit eget facebookopslag med videoen.

På Instagram deler Black Lives Matter Denmark videoen med teksten “Afrikanere er ikke en del af det danske samfund. Det fortæller statsminister Mette Frederiksen”.

Klippet på Instagram er vist knap 155.000 gange, ligesom flere end 17.000 brugere har liket opslaget.

TjekDet ville gerne høre Bwalya Sørensens bud på, hvornår i interviewet Mette Frederiksen ordret siger: “Afrikanere er ikke en del af det danske samfund”.

Men Bwalya Sørensen ønsker kun at svare på TjekDets spørgsmål, hvis de handler om Udlændingecenter Ellebæk.

 

Black Lives Matter Denmark har lagt den barberede udgave af interviewet på Instagram og hævder, at statsministeren i interviewet siger, at afrikanere ikke er en del af det danske samfund. (Foto: Skærmbillede)  


Siger ikke “afrikanere”

I TV 2-interviewet spørger vært Cecilie Beck statsministeren, hvorfor regeringen ikke vil støtte et forbud mod omskæring af drengebørn. 

Mette Frederiksen svarer, at Danmark efter jødeudryddelsen under anden verdenskrig afgav et løfte til danske jøder om, at Danmark skulle være et land til dem. 

Og Danmark vil altså ikke kunne være et land for jøder, hvis det bliver forbudt at omskære drengebørn.

Herefter spørger TV 2-værten til afrikanske traditioner med at skære børn i huden: 

“Der er for eksempel traditioner af stammer fra Afrika, hvor man stadig skærer børn i huden i ansigtet for at lave stammekendetegn. Der er tale om folkeslag, der har været slavegjort, koloniseret og undertrykt af europæere, så må de vel også have lov til at udføre de ritualer herhjemme, hvis de skulle have lyst?”

Og statsministeren svarer:

“Næ. Det skal de da overhovedet ikke have lov til. Her taler du om mennesker, der ikke er en del af det danske samfund. Det er danske jøder. Og jeg synes, der mangler noget proportionalitet,” siger Mette Frederiksen, inden TV 2-værten afbryder hende:

“Vil det sige, at afrikanere, der stammer ud fra den kultur, de er ikke en del af det samme samfund eller hvad? Hvad er det for en særstatus, jøderne har?” spørger Cecilie Beck.

Og inden Mette Frederiksen når at færdiggøre næste sætning, slutter videoen, som Black Lives Matter Denmark deler på Facebook og Instagram.

 

Bwalya Sørensen vil kun svare på TjekDets spørgsmål, hvis de handler om udlændingecenter Ellebæk. Her demonstrerer talspersonen for Black Lives Matter Denmark mod netop Ellebæk. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)


Brugere på sociale medier får derfor ikke hørt statsministeren sige, at værtens eksempel med at skære i afrikanske børn ikke finder sted i Danmark.

“Nu taler du om nogle ritualer, som ikke foregår i Danmark. Jeg taler om danske jøder. Og jeg taler om det faktum, som jeg synes, er overset i debatten i dag, at både danske og europæiske jøder, stadigvæk oplever at blive forfulgt også i vores eget samfund,” siger Mette Frederiksen i TV 2-interviewet.

Mette Frederiksen udtaler sig altså ikke om afrikanere generelt i interviewet. Hun siger end ikke ordet “afrikanere”, som hun er citeret for på sociale medier. I stedet udtaler statsministeren sig om afrikanske stammer, der skærer i huden på børn.

Ikke stammekendetegn i Danmark

TjekDet har forsøgt at finde frem til, hvor udbredt skikken, hvor man skærer stammekendetegn i ansigtet på børn, er i Danmark.

Hverken Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed eller Sundhedsstyrelsen kender til nogen tilfælde af den slags. Sundhedsstyrelsen har dog nævnt skikken i en håndbog om sundhedsarbejde i folkeskolen fra 2015. Men en af børnelægerne bag håndbogen siger til TjekDet, at hun ikke i sine 20 år i faget er stødt på tilfælde, hun forestiller sig er lavet i Danmark. 

Professor emeritus Holger Bernt Hansen, tidligere leder af Københavns Universitets Center for Afrikastudier, kan ikke forestille sig, at der i Danmark bliver skåret i ansigtet på børn af afrikansk afstamning. Generelt er skikken endda ved at dø ud i de afrikanske lande, hvor det ellers er blevet praktiseret, siger han.

TjekDet har fundet frem til personen, der sandsynligvis står bag youtubevideoen. Men brugeren har ikke svaret på vores henvendelse. Til gengæld er videoen nu blevet gjort privat, så den kun kan ses af brugeren selv og dem, som brugeren har givet adgang. 

Læs hele TV 2's interview med statsministeren

Cecilie Beck: I melder ud her i dag, at I ikke vil støtte et forbud mod omskæring af drengebørn. Hvorfor vil I tillade noget, som lægerne kalder uetisk, fordi det kan indebære smerte, give risiko for komplikationer, og det kan ikke gøres om? 

 

Mette Frederiksen: Jeg vil meget gerne appellere til, at vi ikke ser det her som en enkeltsag, og jeg anerkender alle dilemmaerne, og jeg er ikke selv tilhænger af omskæring. Men vi gav et løfte i Danmark efter anden verdenskrig til jøderne om, at Danmark fortsat skal være et land til dem. Og ligegyldigt, hvordan vi vender og drejer det, så er Europas historie en historie om jødeforfølgelse, og det kulminerer i det, der er vores mørkeste kapitel med holocaust under anden verdenskrig. Og rigtig mange jøder finder det ikke foreneligt at leve i et land, hvor der er et forbud mod omskæring, og jeg mener simpelthen ikke, at vi kan træffe en beslutning, hvor vi derved ikke lever op til det løfte, vi gav - nemlig at de danske jøder fortsat skal være en del af Danmark.

 

Cecilie Beck: Hvem udover jøderne har været udsat - historisk set - for så store overgreb, at de kan få en særstatus til at gøre ting, som vi ellers ikke bryder os om, eller som du selv siger, du ikke går ind for?

 

Mette Frederiksen: Det er jo et interessant spørgsmål at stille, og jeg er egentlig glad for, at du stiller det, for der er måske i virkeligheden ikke i mange af de diskussioner, vi har i dag, en ordentlig bro til vores fortid. Det her er jo et religiøst ritual. Vi har haft jøder i Danmark i vel omkring 400 år. Det har fungeret fuldstændig uproblematisk. Men de danske jøder kommer jo hertil på grund af jødeforfølgelserne. Antisemitismen er en meget, meget stor del af Europas historie. Som jeg sagde det før, er holocaust i mine øjne det mørkeste af alle mørke kapitler i Europas historie. Og vi skylder tilbage for den gang, og selv om der er gået 75 år, så mener jeg, at vi skal bære den historiske arv videre, og vi skal stå ved det løfte, vi gav. De danske jøder skal blive ved med at være en del af den danske befolkning, og vi skal passe på dem. I 2015 kommer der et terrorangreb. Der svigtede vi. Der evnende vi ikke at passe på danske jøder. Jeg mener ikke, vi må begå fejltagelser af den karakter igen.

 

Cecilie Beck: Jeg prøver lige at komme med et eksempel så. Der er for eksempel traditioner af stammer fra Afrika, hvor man stadig skærer børn i huden i ansigtet for at lave sådan nogle stammekendetegn. Der er tale om folkeslag, der har været slavegjort, koloniseret og undertrykt af europæere, så må de vel også have lov til at udføre de ritualer herhjemme, hvis de skulle have lyst?

 

Mette Frederiksen: Næ. Det skal de da overhovedet ikke have lov til. Her taler du om mennesker, der ikke er en del af det danske samfund. Det er danske jøder. Og jeg synes, der mangler noget proportionalitet. 

 

Cecilie Beck: Vil det sige, at afrikanere, der stammer ud fra den kultur, de er ikke en del af det samme samfund eller hvad? Hvad er det for en særstatus, jøderne har?

 

Mette Frederiksen: Nu taler du om nogle ritualer, som ikke foregår i Danmark. Jeg taler om danske jøder. Og jeg taler om det faktum, som jeg synes, er overset i debatten i dag, at både danske og europæiske jøder stadigvæk oplever at blive forfulgt også i vores eget samfund. Der er kun én skole i Danmark, hvor børn og unge ikke kan få lov til at gå i skole, fordi der er nogle, der ikke vil dem det godt. Og det er den jødiske skole. Så vi har stadig et problem med antisemitisme. Vi har stadig et problem med, at jøder ikke kan leve i fred. Det ansvar at løse den opgave med den historiske arv - som i mine øjne stadig skal tynge - gør, at jeg ikke kan anbefale et forbud.

 

Cecilie Beck: Er der andre folkeslag, der har opnået sådan en særstatus gennem historiske overgreb, at de har ret til at skære legemsdele af børn? For det er jo dybest set det, man gør her.

 

Mette Frederiksen: Ja, du vælger jo at betone det med de ord, som du synes, er de rette. Jeg er ikke sikker på, at den her debat egner sig til den meget hård tone og den hårde konfrontation, som jeg også kan se ude på de sociale medier. Vi bliver nødt til at finde en vej i det her. Og selvfølgelig er det et fuldstændigt rimeligt krav at stille, at det her ritual skal foregå på en ordentlig måde, og at man skal passe ordentligt på de børn, som er en del eksempelvis af det jødiske mindretal. Men vi skal passe på med at betragte enhver diskussion kun som en enkeltsag. Og jeg synes, vi har en forpligtelse som et folk og som en del af det europæiske kontinent og få bygget broen fra vores fortid med alt, hvad den indeholder - ikke mindst det, der sker under anden verdenskrig - til vores nutid og til vores fremtid. Og jeg erkender alle dilemmaerne. Jeg er ikke selv tilhænger af omskæring af drenge, men jeg bliver nødt til at vedkende mig vores historiske ansvar for de danske jøder, og jeg håber, at alle - også med det indlæg, jeg kommer med her - vil give det en ekstra tanke.

 

Cecilie Beck: Jeg ved også godt, at jeg trækker det hårdt op, men det er, fordi jeg prøver at afsøge grænserne her. Så jeg kunne godt lige tænke mig at høre dig her til sidst. Hvis der kommer nogle til dig, som siger: ‘Jeg er blevet omskåret, og det, er jeg utrolig ked af, er sket.’ Er dit svar så til dem: ‘Ja, det kan jeg godt forstå, at du er ked af. Men det er faktisk noget, mine forfædre har lovet dine forfædre på et tidspunkt. Og det skal vare i al evighed’?

 

Mette Frederiksen: Jeg forsøger egentlig altid at give et nuanceret og ordentligt svar til dem, der henvender sig til mig. Og jeg ved godt, at mange mennesker er imod omskæring - også nogle af dem, der har været udsat for det. Og du siger selv i indslaget her, at jeg tror det er 86 procent af danskerne er imod det. Men vi har en jødedom, der er vel en af de mest truede religioner overhovedet, hvis ikke det er den mest truede religion. Og rigtig mange danske jøder - og det, tror jeg også, gælder i andre europæiske lande - er af den klare overbevisning, at et forbud vil betyde, at de ikke længere vil kunne se sig selv som en del af vores samfund, og den beslutning mener jeg simpelthen ikke, at vi kan træffe.

 

Opdateret 16. sep 2020