Bliver bilejerne brandbeskattet?

"Bilisterne bliver beskattet langt ud over rimelighedens grænser" skriver Joachim B. Olsen, der er finansordfører for Liberal Alliance, i et blogindlæg på TV2.dk.

Her påstår han blandt andet, at bilisterne "skal betale næsten tre en halv gange så meget i afgifter, som staten bruger" på dem, og at det er helt urimeligt, fordi "ikke engang miljø, trængsel og ulykker kan forklare den form for brandbeskatning", som bilisterne må afholde.

Det er sandt, at staten tjener penge på bilisterne. Samlet set overstiger statens indtægter fra diverse afgifter, der er forbundet med bilisme, de udgifter, staten har til de gener, som motorkøretøjerne medfører - slid på veje, broer, trængsel, forurening, ulykker osv.

Men er der virkelig så stor uoverensstemmelse mellem, hvor meget man betaler for at være bilist, og hvor store udgifter staten har ved bilismen, som Joachim B. Olsen påstår?

Lad os se på, hvor han har sine tal fra.

Påstanden om, at bilisterne betaler næsten 3,5 gange mere, end de får igen, stammer fra rapporten "A Better Deal for Motorists".

Rapporten, der er udarbejdet af FIA - de europæiske bilklubbers paraplyorganisation - ser på forholdet mellem, hvor mange penge 27 EU-lande hiver ind i skatter og afgifter i forbindelse med motorkøretøjer, og de udgifter de enkelte lande har, hvad angår drift, vedligehold og investeringer i veje, broer og anden relateret infrastruktur. Ifølge FIA-rapporten overfinansierer bilisternes afgifter i Danmark omkostningerne ved infrastrukturen med 342 procent.

Det lægger bilisterne i statskassen

Én ting af FIA-rapportens opgørelse over, hvor meget bilafgifterne giver staten i indtægter. Men kommer staten frem til samme tal?

Statens indtægter på motorkøretøjer består af registreringsafgift, vægtafgift (grøn ejerafgift), afgift af ansvarsforsikring og afgift af vejbenyttelse.

Afgiften på motorkøretøjer udgør ifølge Skatteministeriet godt ti procent af statens samlede indtægter fra afgifter i perioden 2010-2015. Og det er registreringsafgiften, der betales ved køb af en bil, der udgør størstedelen.

I 2015 tjente den danske statskasse i alt 30,4 milliarder kroner på motorkøretøjer ifølge Skatteministeriets provenuoversigt. En stigning på 6,8 procent sammenlignet med 2014. Når indtægterne svinger fra år til år, skyldes det både antallet af bilkøb, og hvor meget bilisterne bruger deres bil årligt. Bilkøbene påvirker særligt indtægterne via registreringsafgiften.

Alene registreringsafgiften ventes i 2016 at give staten en indtægt på omkring 19,7 milliarder kroner.

Men Joachim B. Olsen skriver jo, at bilejerne betaler 47 milliarder kroner til staten hvert år - et tal, der umiddelbart er en hel del højere end det, der fremgår af Skatteministeriets opgørelse.

Hvordan hænger det sammen?

De 47 milliarder kroner om året stammer fra en beregning af størrelsen på bilafgifter i 2015, som bilejerforeningen FDM har lavet. Her medregner de, udover forsikring, vægt- og registreringsafgift, også afgiften på diesel og benzin samt CO2-afgifter. Dieselafgiften i regnestykket er en estimeret andel af, hvor stor en del af afgifterne til olieprodukter, dieselbilejere har betalt sidste år.

Endelig medregner FDM også momsen af brændstofafgifter.

Ifølge professor Mogens Fosgerau fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) giver det god mening at tage afgifter for brændstof med i regnestykket over de samlede bilafgifter, fordi de er forbundet med det at bruge en bil.

Det giver staten tilbage til bilisterne

Det er staten og kommunerne, der har ansvaret for de offentlige veje i Danmark. Ifølge de nyeste tal fra Vejdirektoratet, kostede det i 2014 ca. 17,4 milliarder kroner at vedligeholde og udvikle den bilist-relaterede infrastruktur.

Udgifterne til vedligehold og investeringer i veje modsvarer altså langt fra den samlede sum penge, som staten kræver ind fra bilisterne i afgifter. Og det er ved at sammenholde disse udgifter og indtægter, FIA i sin rapport er kommet frem til, at for hver gang staten bruger 100 kroner på infrastruktur, betaler bilisterne næsten 3,5 gange så meget i afgifter.

Men det er ikke helt rimeligt at gøre det op på den måde, som FIA gør, hvis man spørger Mogens Fosgerau. Man bør også tage højde for ulykker, støj, slid, miljøpåvirkning og lignende - også kaldet negative eksternaliteter, som også rammer andre end bilisterne.

"Selvom bilisterne ud fra en samfundsøkonomisk opgørelse betaler så mere end rigeligt i afgifter, er det ikke noget godt økonomisk kriterium at se bort fra de negative eksternaliteter og kun se på investeringerne i infrastruktur," fortæller han.

 

Der er dog også positive sideeffekter ved et velfungerende transportsystem, som er centralt for at økonomien kører rundt. Det er for eksempel mobilitet på arbejdsmarkedet, transport af varer og tjenesteydelser.

Isoleret set er afgiftsniveauet for højt

Men for at vende tilbage til vores oprindelige spørgsmål, har Joachim B. Olsen så ret i, at bilisterne beskattes urimeligt højt - det vil sige udover, hvad de såkaldte negative eksternaliteter - miljøpåvirkning, støj, ulykker osv. - kan retfærdiggøre?

Det har Mogens Fosgerau set nærmere på.

"Når man ser på forskellen mellem indtægter og udgifter på transportområdet, handler det grundlæggende om tre ting. For det første hvorvidt bilisterne betaler for de gener, de påfører samfundet, for det andet at skabe en indtægt til statskassen, og for det tredje er der et spørgsmål om ulighed i samfundet og omfordeling", forklarer han.

Joachim B. Olsen forholder sig i sit indlæg kun til det første punkt; altså hvorvidt afgiften på biltransport er passende i forhold til at kompensere for de gener, bilister pådrager omgivelserne. Og her har Joachim B. Olsen - ifølge Mogens Fosgeraus beregninger - ret.

Beregningerne tager udgangspunkt i DTU’s "Transportøkonomiske Enhedspriser", der indeholder tal på de "marginale eksterne omkostninger", det vil sige udgifter til trængsel, ulykker, forurening mv., som konsekvens af bilismen.

"Ifølge de tal hænger det i Danmark ikke sammen. Her er afgiftsniveauet for højt", forklarer Mogens Fosgerau.

Fosgeraus beregninger viser, at danske bilister i gennemsnit betaler 1,40 kroner i afgifter pr. kørt kilometer. Men det koster kun samfundet 70 øre pr. kilometer en bilist kører, hvad angår statens udgifter til for eksempel uheld, trængsel, støj og miljøbelastning.

Også et politisk spørgsmål om fordeling og ulighed

Men det giver ikke nødvendigvis mening isoleret at spørge, som Joachim B. Olsen gør, om det er retfærdigt, at staten tjener mere, end bilisterne får igen.

Indretningen af vores afgiftssystem handler også om at sikre en indtægt til statskassen og om fordelingspolitik.

"Hvis det udelukkende handler om at gøre samfundskagen så stor som muligt, så er det rigtigt, at bilisterne gennem afgiftssystemet kun lige netop bør dække de marginale eksterne omkostninger, der er ved deres kørsel", siger han, men fortsætter:

"Registreringsafgiften er med til at omfordele fra rig til fattig ved at vende den tunge ende op ad. Derfor er det også en afvejning mellem efficiens og fordeling, som politikerne skal tage stilling til."

Staten hiver altså flere penge hjem fra bilisterne, end den bruger på drift, vedligehold og investeringer i veje, broer osv. Også når sideeffekter som miljø, støj og ulykker regnes med, betaler bilisterne stadig mere i afgifter, end staten har af udgifter til bilismen. Men om der er tale om "brandbeskatning", som Joachim B. Olsen siger - altså om beskatningen er urimelig høj - kommer an på, hvilke politiske briller, man har på.