Børn i syriske lejre kan ikke nødvendigvis få forældre med til Danmark

Flere danske medier har de seneste uger bragt historier om danske statsborgere og deres børn, der netop nu sidder i fangelejre i det nordlige Syrien. Forældrene rejste til Syrien for at tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat, men er efterfølgende endt i to store lejre, al-Hol og al-Roj-lejrene, der er kurdisk kontrollerede.

En 13-årig dansk dreng blev for et par uger siden hentet ud af en af lejrene af en udsending fra det danske udenrigsministerium. I første omgang skal drengen, der har lammelser i benene, til et tredjeland til medicinsk stabilisering.

Men flere danske politikere frygter, at drengens hjemkomst betyder, at hans tilbageholdte mor også kommer til Danmark. Drengens ret til familieliv er nemlig beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen. Begge underskrevet af Danmark. Og danske politikere frygter således, at den danske drengs sag vil danne præcedens for de andre børn og deres forældre i lejrene.

Særligt Dansk Folkeparti har advaret mod at tage børnene hjem, da deres forældre kunne følge efter:

"De (syrienskrigere, red.) skal heller ikke komme via deres børn. Så hvis deres børn skal til Danmark, skal det som minimum garanteres, at forældre ikke følger med bagefter," skriver formand Kristian Thulesen Dahl på Facebook.

Også gruppeformand, Peter Skaarup, understreger, at børnene bør blive i Syrien, igen for at undgå at deres forældre også kommer hertil. Det har partiet delt på Facebook.

 

 

Men de juridiske eksperter, som TjekDet har spurgt, vurderer ikke, at det er givet, at forældrene har en konventionsbeskyttet ret til at komme tilbage til Danmark, blot fordi børnene bliver hentet hjem. På trods af Børnekonventionens regler er Danmark nemlig ikke forpligtet til at tage personer hjem fra Syrien, hvis de udgør en sikkerhedstrussel.

"Man kan godt forhindre, at forældrene kommer med til Danmark. Men så skal man begrunde det, og det skal der være nogle konkrete, tungtvejende grunde til. Det kan være af sikkerhedshensyn, eller at de er skadelige for barnet," siger Peter Vedel Kessing, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Og at en mor til en dansk dreng meldte sig under Islamisk Stats faner kan sagtens være en god grund til at lade hende blive i Syrien.

"Ja, det kunne absolut være en tungtvejende grund. Ved en mor, der er et nært familiebånd, skal der være tunge grunde til at gøre indgreb i barnets ret til familieliv. Og det kan bestemt være, hvis moderen er en sikkerhedsrisiko, da hun har været aktiv i Islamisk Stat, siger han.

Ikke de almindelige regler om familiesammenføring

Ifølge flere danske medier, blandt andre Politiken, er der i skrivende stund otte danske børn og fem mødre samlet i al-hol-lejren i det nordlige Syrien. Yderligere fem børn skulle ifølge avisen være registreret som danske i de øvrige kurdisk kontrollerede lejre.

 

 

De juridiske eksperter, som TjekDet har talt med, forklarer, at Danmark ikke er retligt forpligtet til at hjemtage danskere, der er rejst til udlandet, herunder også Syrien, men at vi omvendt heller ikke bare kan afvise danske statsborgere indrejse. Og der gælder særlige forpligtigelser over for børn.

 

 

"Det er ikke de almindelige familiesammenføringsregler, der er gældende. Fordi børnene er mindreårige, så har vi også overfor børnekonventionen et særligt ansvar over for danske børn," siger juraprofessor ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher.

Hvad med børn af forældre, der har begået krigsforbrydelser, kan de forældre komme hertil?

"Vi ved ikke, før sagen har været prøvet ved en domstol, om der er blevet begået forbrydelser. Det skal bevises. Men om det er det bedste for barnet at få en far hertil, der været med i sådan en krig, det er jo ikke givet," understreger Kirsten Ketscher.

Der er politikere, der advarer imod, at hvis man tager de andre børn hjem, også dem, der ikke kræver akut, lægelig behandling så kan deres forældre eller eventuelt kun deres mor, komme med. Er det korrekt?

"Det er klart, at hvis de er danske statsborgere, så skal man virkelig overveje, om man kan nægte danske statsborgere at komme ind i deres eget land. Det er ikke helt nemt. De fleste af dem, der er taget afsted, er kriminelle, fordi de har indgået i og understøttet den her krig. Så det er ikke de rene uskyldigheder, der sidder i de lejre. Derfor bliver man også nød til at undersøge forholdene meget nøje i hver situation. Der er ingen mekaniske regler her," svarer Kirsten Ketscher og modsiger altså de politikere, der har kaldt det en selvfølge, at også forældrene skal til Danmark.

Også Udenrigsministeriet understreger efter evakueringen af den sårede dreng, at en tværministeriel myndighedsgruppe belyser de konkrete sager enkeltvis.

 

 

Krigsforbrydelserne er afgørende

Det springende punkt er altså oftest, om forældrene har begået krigsforbrydelser. Og ifølge Claus Juul, juridisk konsulent, Amnesty International Danmark, skal dette undersøges ved en domstol, inden man beslutter at genforene familien:

"Når vi taler om Syrien, så er der en lang række krydsende hensyn på spil. Som udgangspunkt vil det være det rigtigste og det bedste for de børn, der sidder i lejre i det nordlige Syrien, at komme hjem til Danmark. Men hvis der er begrundet mistanke om, at forældrene har deltaget i kamphandlinger og krigsforbrydelser for Islamisk Stat, skal de retsforfølges enten i Syrien eller i Danmark, inden man ser på at genforene familien. Ikke-danske statsborgere kan i givet fald blive nægtet indrejse i Danmark," Claus Juul.

Det kan så komme til, at forældrene må afsige sig myndigheden for at lade børnene forlade Syrien. For eksempel måtte moderen til den 13-årige sårede dreng ifølge Politiken underskrive, at det var OK, at han blev sendt hjem.

I Norge diskuterer man, om man kan bringe børnene hjem uden samtidig at tage mødrene hjem, også selv de ikke har givet informeret samtykke. Det mener Kirsten Ketscher godt, at man kan, hvis det er til barnets bedste:

"For eksempel hvis barnet dør, hvis ikke det kommer under lægebehandling, og moderens forhold er tvivlsomme. Formentlig skal mange af børnene straks anbringes uden for hjemmet, når de er tilbage," siger Kirsten Ketscher.

Ifølge FN er 55.000 krigere og deres familier lige nu tilbageholdt i Syrien og Irak.

Artiklen fortsætter under billedet

Al-Hol flygtningelejren i i Syrien, hvorfra en dreng med dansk statsborgerskab blev evakueret til Danmark sidst i juni måned 2019. (Foto: Ali Hashisho/Ritzau Scanpix)

---

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet