Danmarksdemokrat bruger fejlagtigt antallet af sæler som argument for godt havmiljø

Hvordan kan det påstås, at det står skidt til med fiskebestanden i de indre farvande, når vi har flere sæler og skarver end nogensinde før?

Det spørgsmål rejste Danmarksdemokraternes fiskeriordfører, Kim Edberg Andersen, i går i folketingssalen, da den såkaldte gødskningslov L5 blev tredjebehandlet og senere samme dag stemt igennem af et politisk flertal.

Den omstridte gødskningslov, også kaldet kvælstofloven, træder i kraft ved årsskiftet og skal regulere landbrugets udledning af næringsstoffer i vandmiljøet og naturen. I forbindelse med gårsdagens behandling af lovforslaget var Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, på talerstolen, og til hendes tale knyttede Kim Edberg Andersen kommentaren:

“Hvis der er nogen, der kan fange fisk, så er det alle de sæler, vi har. Vi har aldrig haft flere sæler. Hvordan kan vi have så mange sæler, når der ingen fisk er i de indre farvande? Vi har i øvrigt heller aldrig haft flere skarver. De æder også fisk i vildskab,” sagde han.

Men er det rigtigt, når fiskeriordføreren siger, at vi aldrig har haft flere sæler og skarver, end vi har nu? Hvordan står det til med fiskebestanden i de indre farvande? Og hvordan kan de ting kobles sammen?

Det har TjekDet undersøgt.

Faldende antal sæler

Lad os først se på sælerne. Ifølge Kim Edberg Andersen har vi altså aldrig haft flere af dem i Danmark, og - som han sagde i folketingssalen - med mindre de er blevet veganere, så er der vel fisk.

Men der er ikke belæg for at sige, at vi har flere sæler i Danmark end nogensinde før. Faktisk er sælbestanden i tilbagegang. Det forklarer Anders Galatius, som er seniorforsker hos Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og er ansvarlig for overvågningsprogrammerne for sælerne i Danmark.

“Det er spættede sæler, vi har flest af i Danmark, og dem er der ifølge vores optællinger kommet færre af de seneste ti år. I samme periode er der kommet lidt flere gråsæler, men dem er der slet ikke lige så mange af. Så alt i alt har vi færre sæler i Danmark i dag, end vi havde for ti år siden,” siger Anders Galatius.

Det er dog rigtigt, at der i dag er flere sæler end tidligere, hvis man sammenligner med for 50 år siden. Senest blev der i 2024 optalt cirka 8.500 spættede sæler i Danmark, hvilket er en tilbagegang fra 2014, hvor det toppede med 9.400. For gråsælerne er tallet omkring 2.000 i seneste optælling, hvor der for 25 år siden kun var ganske få.

Antallet af sæler i Danmark er, modsat hvad Kim Edberg Andersen påstår, faldende. På billedet ses en spættet sæl - den type sæl, vi har flest af i Danmark - og en gråsæl. Foto: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix

Men at der er flere nu end tidligere, har ikke noget med havmiljøet at gøre. Det skyldes fredningen af sælen i 1976. Før den blev fredet, var der cirka 2.000 spættede sæler i Danmark, mens gråsælen helt var udryddet fra de danske farvande.

Anders Galatius forklarer, at gråsælen først begyndte at genindvandre til de danske farvande i nævneværdigt antal for 20 år siden, og den spættede sæl var i 1988 og 2002 udsat for to epidemier, da de blev ramt af det, man i folkemunde kalder sælpest. Ved begge lejligheder blev cirka halvdelen af bestanden i Danmark udryddet.

“Sælen har altså fået nogle slag og oplevet en tilbagegang, hvor antallet er kommet langt under det niveau, som miljøet ellers godt kan bære. Derfor har der været mulighed for at vokse i antal. De er ikke vokset, fordi miljøet er blevet bedre i perioden,” siger Anders Galatius.

Et tilpasningsdygtigt dyr

Så kan man overhovedet bruge det relativt høje antal sæler i dag i forhold til tidligere som argument for, at der er et sundt havmiljø med masser af fisk i de danske farvande?

Nej. Ikke hvis man spørger Morten Tange Olsen, som er lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet, hvor han forsker i havpattedyr.

“Alle data viser, at der er iltsvind i fjordene, og der er stort set ikke noget fiskeri i indre danske farvande, der er rentabelt. Fiskebestandene er jo meget dårligere kørende, end de har været længe, men selvfølgelig er der stadig fisk i Danmark,” siger Morten Tange Olsen.

Stort fokus i landbrugskredse, men… Spildevand har begrænset betydning for iltsvind i vores vandmiljø

Når sælerne kan overleve, selvom havmiljøet forringes, og fiskebestandene bliver mindre, skyldes det blandt andet, at de er gode til at tilpasse sig.

“Det er klart, at hvis der overhovedet ikke var nogen fisk i Danmark, så ville der ikke være sæler og skarver. Men sælerne er jo meget tilpasningsdygtige, så de spiser, hvad der er. De kan også spise hundestejler, små kutlinger og andre småfisk, som man måske ikke nødvendigvis fanger i de store, kommercielle fiskerier,” siger han.

Anders Galatius påpeger også, at sælerne er tilpasningsdygtige.

“Sælen er et meget fleksibelt dyr, der kan indrette sig efter ændringer i miljøet, for eksempel mængden af en fødekilde. Men når de kompenserer, vil det altid være i retning af en ringere løsning, og så bliver det lidt værre gang for gang,” siger han.

Tegn på værre havmiljø

Det er derfor Anders Galatius’ bedste vurdering, at havmiljøet tværtimod kan ses som en årsag til den nedadgående udvikling for sælerne.

“Vi er tilsyneladende nu omkring det niveau, der er miljøets bæreevne for spættede sæler, og det betyder, at udviklingen i bestanden begynder at være en indikator for kvaliteten i miljøet - altså om der er nok fisk til at understøtte bestanden,” siger Anders Galatius og tilføjer:

“Vores havmiljø har svært ved at understøtte populationen af sæler og får stadig sværere ved det. Vi kan se, at der bliver færre og færre større fisk derude, så det bliver sværere for sælerne at få tilstrækkeligt med mad,” siger han.

Anders Galatius nævner Limfjorden, hvor de blandt andet foretager deres optællinger, som et konkret eksempel. Her blev sælerne ramt af et virusudbrud i december 2002, hvor halvdelen af bestanden døde. Siden er bestanden ikke vokset igen, men har i stedet ligget på et stabilt niveau.

“Det er jo nok også et tegn på, at miljøet i Limfjorden er blevet forværret i perioden, når bestanden i 24 år ikke har formået at komme sig,” siger Anders Galatius.

Hvad med skarverne?

Som en del af sin begrundelse for, at det ikke står så dårligt til med fiskebestanden, som nogen gør det til, nævner Kim Edberg Andersen også, at der heller aldrig har været flere skarver.

Den påstand har TjekDet fremlagt for Thomas Bregnballe, som er seniorforsker hos Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og medforfatter til en opgørelse over skarver i Danmark.

Normalt tæller man kun antallet af skarvreder - altså par af skarver - i yngletiden, men for TjekDet har Thomas Bregnballe forsøgt at estimere udviklingen i antallet af skarver i udvalgte områder af de indre danske farvande.

Næsten alle folketingspolitikere var mødt frem torsdag, da den omstridte gødskningslov - også kaldet kvælstofloven - først blev debatteret i folketingssalen og senere samme dag stemt igennem af et klart flertal. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Thomas Bregnballe fortæller, at estimaterne giver et gennemsnit for antallet af skarver gennem hele året, og selvom de er behæftet med ret stor usikkerhed, tyder de på, at der i de seneste år har været flere skarver end i de forrige årtier.

Beregningerne er foretaget på tre områder, men kan ifølge Thomas Bregnballe godt bruges til at sige noget om udviklingen i hele Danmark. En udvikling, der blandt andet kan forklares ved, at vi i Danmark får gæstende skarver fra Sverige og andre lande, og at ynglebestanden i Sverige er fortsat med at gå frem.

“Når jeg tør gætte på, at der har været et lidt lignende mønster i Danmark som et hele, skyldes det blandt andet, at jeg ved, at ynglebestanden langs den svenske vestkyst er gået markant frem, og en del af disse skarver kommer over til Jyllands østkyst efter yngletiden,” siger Thomas Bregnballe.

Oplever mange sæler

TjekDet har forelagt Kim Edberg Andersen forskernes pointer og spurgt ham, hvad han baserer det på, når han siger, at vi aldrig har haft flere sæler.

“Jeg baserer det på, at vi har kæmpe problemer med sæler i alle farvande, der spiser. Jeg kan ikke dokumentere, om det er 200 eller 202, jeg ved bare, at det er mange.“

Vi har talt med en forsker, der står bag et studie, hvor de har optalt sælerne over tid, og han fortæller, at godt nok har der været en stigning i halvfemserne og frem til 2026, men de seneste 10 år har der været et fald. Var du bekendt med den viden?

“Nej, det var jeg ikke. Men jeg siger det ud fra Franciska Rosenkildes påstand om, at der ikke er nogen fisk tilbage i vores have. Hvis ikke sælerne er blevet veganere, så må der jo være nogle fisk tilbage at spise. Hvis det skal være rigtigt, som Rosenkilde, ministeren og De Radikale siger, så skal der være nul nu.”

Forskeren bag rapporten siger til os, at der tyder på at være en sammenhæng mellem det faldende antal sæler og så den forværrede tilstand i de indre farvande. Hvad siger du til det?

“Jeg argumenterer ikke imod, at forholdene er blevet forværret. Kvælstof er et problem, og vi skal gøre meget for fisken. Jeg siger bare, at der er faktorer, og vi skal også gøre noget ved spildevandet, som er en del af den cocktail.”

Fisker-fejde: Hvor skadeligt er bundtrawl egentlig?

I stedet for at sige, at der aldrig har været flere sæler, burde du så have sagt, at der stadig er mange sæler?

“Det ved jeg faktisk ikke. Hvis jeg skal til at lægge alt, jeg siger, op på en guldvægt, så håber jeg da på, at I også tager fat i ministeren, som påstår, at der ingen fisk er.”

Vil du ikke medgive, at det er forkert at sige, at der aldrig har været flere sæler end nu?

“Jeg har ikke læst den rapport, der siger, at der er kommet færre sæler, og jeg har ikke kigget på, hvornår der har været flest sæler, men man kan sige, at der er væsentlig flere sæler nu, end der var, dengang landbruget var på sit højeste.”

Når du ikke har undersøgt, hvad der har været af rapporter om det, hvorfor siger du så, at der aldrig har været flere sæler?

“Fordi min oplevelse er, at der er rigtig mange sæler. Og jeg er helt sikker på, at de sæler, der er der, oplever, at der er fisk.”

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.