Forskere afviser dansk godsejers påstand om alger og spildevand

Faktatjek 5. jul 2024  -  5 min læsetid
Tjekdet
En frivillig gør ålegræs klar til at komme på bunden af Vejle Fjord. Iltsvind og alger i danske farvande fortsætter med at være en politisk debat, og nu har landbruget Rødkilde Gods fundet et canadisk forsøg, der skulle bevise, at det er fosfor fra spildevand og ikke landbrugets kvælstof, der er skyld i alger i det danske havmiljø. Foto: Jamen Brooks/AFP
  • Det er ikke kvælstof fra landbrug, men fosfor fra byernes spildevand, der giver algevækst i danske farvande

  • Sådan lyder det i et facebookopslag fra Rødkilde Gods, der henviser til et eksperiment fra en canadisk sø

  • Men forskere afviser, at forsøget skulle bevise, at landbrugets kvælstof ikke er skyld i algevækst i dansk havmiljø

Det er ikke kvælstof fra landbruget, men primært fosfor fra byerne, der giver algevækst i danske farvande.

Det skriver Rødkilde Gods i et facebookopslag, der er blevet særdeles populært i kølvandet på den såkaldte grønne trepart, hvis aftale lægger op til at mindske landbrugets udledninger af kvælstof. 

Udover at være et landbrug er Rødkilde Gods på Facebook en landbrugsvenlig debattør, hvis opslag ofte nyder stor udbredelse.

Som dokumentation for, at fosforen fra byernes spildevand er skyld i algerne i danske farvande, henviser Rødkilde Gods i opslaget til et forsøg fra Canada, hvor en forsker i 1973 tilsatte fosfor til en sø.

Forsøg i ferskvand

Forsøget i Lake 226, som Rødkilde Gods henviser til, blev udført i 1973 af vandmiljøforskeren David Schindler, som en del af en række eksperimenter i søer i Ontario i Canada. 

I forsøget delte David Schindler søen op i to. Den ene del af søen blev tilført kulstof og kvælstof. Den anden del af søen blev tilført kulstof, kvælstof og fosfor.


 

Null

Facebookopslaget fra Rødkilde Gods. Foto: Skærmbillede fra Facebook


Inden for det første år af eksperimentet fandt David Schindler en stor algevækst i den del af søen, hvor der var tilført fosfor. Den anden del af søen havde ingen algevækst. Han påviste altså, at fosfor er en stor medvirkende faktor til algevækst i søer.

Rødkilde Gods mener, at forsøget viser, at fosfor er synderen bag algerne i danske farvande. Og ifølge Rødkilde Gods kommer fosforudledningerne fra overløb af byernes spildevand.

Men havmiljøforskere siger til TjekDet, at Rødkilde Gods ikke tager højde for, at vandet i den canadiske sø er ferskt. Vandet i danske farvande er derimod mere eller mindre salt.

Den forskel er vigtig for algerne og økosystemet som helhed, siger Jens Würgler Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

“Man kan ikke sammenligne æbler og pærer. Så man kan ikke bruge et forsøg udført i ferskvand til at sige noget om forholdene i saltvand. Videnskaben er enig om, at kvælstof er det dominerende næringsstof i saltvand,” siger han.

Afskyr saltvand

Det canadiske forsøg fokuserer på mængden af en særlig type blågrønalger. Denne type trives i søer, hvor der ikke er salt i vandet, og de har brug for fosfor for at vokse. Derfor er der massevis af alger i den del af søen med fosfor. 

Den type alger vil derimod ikke kunne overleve i danske farvande, hvor der er salt i vandet. I stedet er der andre arter af blågrønalger, kiselalger og grønalger ved fjorde og kyster i Danmark. Men de har brug for kvælstof for at vokse.

“Forskerne taler mod bedre vidende”

Ifølge Anders Erichsen, der er afdelingsleder hos DHI A/S og forsker i vandmiljø, betyder  brakvandet i Østersøen og i sjældnere tilfælde fjorde, at saltindholdet er så lavt, at blågrønalger som dem i søerne kan trives. 

“De kan godt overleve i en del af Østersøen, og nogle gange kommer de også ind i Faxe Bugt og Køge Bugt for eksempel. Men hvis vi ser på de danske farvande overordnet, kan blågrønalger ikke leve der. I Kattegat og Lillebælt er der stort set aldrig den type alger,” siger Anders Erichsen:

“Så man kan ikke overføre forsøget i den canadiske sø til noget, der giver mening i de danske farvande,” siger han.

Også fosfor fra landbruget

Ifølge forskerne er kvælstof det vigtigste næringsstof for de alger, der giver problemer for havmiljøet i danske indre farvande som fjorde og bælter.

Omtrent 70 procent af kvælstof i havmiljøet kommer fra landbruget. Godt 20 procent stammer fra naturlig afstrømning fra jorden og 10 procent fra spildevand. I 2022 er der beregnet en udledning af kvælstof fra land til hav på cirka 45.000 tons.

 

Derfor er kvælstof fra landbruget hovedårsagen til et dårligt vandmiljø i indre danske farvande, selvom fosfor og spildevand også kan spille en rolle, siger forskerne. 

“I de inderste dele af fjordene og ved spildevandsudledninger er fosfor et problem. Man kan derfor få et bedre miljø ved at reducere udledningen af fosfor. Men det er bare svært at gøre, fordi meget af det kommer fra landbruget selv,” siger Jens Borum, som er lektor emeritus i ferskvandsbiologi ved Københavns Universitet. 

I 2022 endte der for eksempel 1.500 tons fosfor i danske farvande. Punktkilder, altså renseanlæg, stod bag en tredjedel, mens de diffuse kilder tegner sig for resten. Det dækker over dyrkede og ikke-dyrkede arealer og spredt bebyggelse som sommerhuse, der ikke er koblet på kloaksystemet.

Tidligere har TjekDet undersøgt en påstand om, at urenset spildevand er hovedårsag til det dårlige vandmiljø. Her udtalte Brian Kronvang, der er forskningsprofessor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, at der også skylles fosfor ud fra landbrugsjord.

Cirka en tredjedel af det fosfor, der løber ud i fjordene, kommer fra landbruget,” siger Brian Kronvang.

Godsejer holder fast

Præsenteret for forskernes forklaringer holder Kim Rasmussen fra Rødkilde Gods fast i, at det er fosfor, der giver algevækst i farvande. Dog har Rødkilde Gods efter TjekDets henvendelse redigeret en smule i opslaget. “Algevækst” er blevet til “grønalgevækst”.

“Forskerne taler mod bedre vidende, hvis de ignorerer basal viden om algevækst og ikke mener, at der er ferskvand eller brakvand i områder med mest iltsvind. Det er landbrugsbashing,” skriver han i en mail.

I samme mail giver han yderligere forklaringer på, at især fosfor giver algevækst. Blandt andet skriver han, at “de fleste af vores nabolande fokuserer på fosfor som styringsmekanisme for blågrønalgevækst.” 

For eksempel skulle kortet her vise, at de fosforbetingede blågrønalger rejser hertil fra Rusland.

Hertil svarer Anders Erichsen, at det er korrekt, at der ofte er blågrønalger i den centrale del af Østersøen. 

“Derfor er der netop fokus på fosforreduktioner til den centrale del af Østersøen, men der er også krav til reduktioner i kvælstoftilførslerne,” siger han.

Kim Rasmussen har også en anden forklaring på, at fosfor må være problemet:

“I de sidste mange år med vandplaner med mere er udledningen af kvælstof fra landbruget gået ned og ned. Det har intet hjulpet,” skriver indehaveren af Rødkilde Gods.

Ifølge Anders Erichsen forbedrede de store reduktioner i næringsstoffer siden 1990 vandmiljøet.

“Men der er stort set ikke sket ændringer i kvælstoftilførslerne over de sidste 10 til 15 år. Og det er stadigvæk kvælstof, som er den mest betydende faktor for miljøtilstanden,” siger han.

 

Iltsvind og alger er desuden værst, hvor der er mindst salt i vandet, mener Kim Rasmussen:

“De store mængder regn, vi har fået de seneste mange år, gør desuden fjorde og kystnære områder mere ferske, og dermed bliver fosfor i disse områder den styrende faktor for blågrønalger,” skriver han.

Men det er tilførslen af næringsstoffer fra land, der giver alger og dårligt havmiljø i kystnære områder, siger Jens Würgler Hansen. Regnen bidrager til at skylle næringsstofferne fosfor og kvælstof ud i vandet. 

“Grunden til, at problemet er mindre i de mere åbne farvande såsom Kattegat, er fortyndingen af næringsstofferne og ikke det højere saltindhold,” siger han og henviser til, at der i de åbne farvande strømmer vand igennem fra andre have, som TjekDet også tidligere har beskrevet.

I Østersøen er problemet især, “at tilførslen af næringsstoffer er alt for stor, og vandsøjlen er lagdelt, så det iltfattige bundvand i vid udstrækning er isoleret fra det iltrige overfladevand,” siger Jens Würgler Hansen.

Kim Andersen fra Rødkilde Gods skriver desuden, at fosfor fra spildevand er værre end fosfor fra landbruget, fordi det er mere tilgængeligt for alger.

Det er der ifølge Jens Borum fra Københavns Universitet en vis sandhed i.

“Derfor kan betydningen af fosfor fra landbruget være mindre end mængden umiddelbart antyder,” siger han.

“En eventuel forskel i biotilgængelighed for fosfor er heller ikke så vigtig, når det især er mængden og tilgængeligheden af kvælstof, som regulerer væksten af alger i havet,” siger Jens Würgler Hansen.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 5. jul 2024