Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Eksperter afviser Nye Borgerlige-politikers racismeanklage mod Pernille Skipper

30. jun -
5 min læsetid
This describes the image
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

 

 

"Pernille Skipper er heldig, for hun kan gemme sig bag paragraf 57, fordi ellers ville hun sandsynligvis blive dømt for racisme,"

Kilde: Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen i P1 Debat.

Pernille Skippers siger, at der er ting, som Pia Kjærsgaard og hun selv ikke forstår, fordi de er hvide, og ikke oplever diskrimination på samme måde som folk med anden etnicitet. Og udtalelsen, mener Lars Boje Mathiesen, kunne få Pernille Skipper dømt for racisme, hvis ikke hun som folketingsmedlem havde udvidet ytringsfrihed.

Tre juraforskere afviser imidlertid, at Pernille Skippers udtalelse i konteksten er tilstrækkeligt truende, hånende eller nedværdigende til at få hende dømt efter racismeparagraffen. Folketingsmedlem eller ej.

 

Under Folketingets afslutningsdebat mandag den 22. juni 2020 kom Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, under beskydning fra salen, da hun fra Folketingets talerstol udtalte sig om den igangværende racismedebat i Danmark.

"Der er nogle ting, som fru Pia Kjærsgaard og jeg selv ikke forstår, fordi vi har den farve, vi har, og fordi vi ikke oplever den diskrimination i samfundet, som mennesker ellers oplever," sagde hun som svar på et spørgsmål fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard.

Bemærkningen fik Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen til at anklage Pernille Skipper for strafbar racisme. I radioprogrammet P1 Debat to dage senere hævder Nye Borgerlige-politikeren nemlig, at udtalelsen er grov nok til at være ulovlig efter straffelovens paragraf 266 b, der populært kaldes racismeparagraffen.

Men de forskere, TjekDet har haft i tale, afviser alle, at Pernille Skippers udtalelse skulle være strafbar. En af dem er Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

"Pernille Skippers udtalelse er meget langt fra det strafbare," siger han til TjekDet.

Artiklen fortsætter videoen

Se Pernille Skippers svar på Pia Kjærsgaards spørgsmål i Folketingssalen under afslutningsdebatten.

Sandsynlig racismedom?

Havde Pernille Skipper ikke været beskyttet af grundlovens paragraf 57 om udvidet ytringsfrihed for folketingsmedlemmer, også kaldt immunitetsparagraffen, så kunne hun meget vel se frem til en racismedom, mener Lars Boje Mathiesen.

"Pernille Skipper er heldig, for hun kan gemme sig bag paragraf 57, fordi ellers ville hun sandsynligvis blive dømt for racisme," lyder det fra Nye Borgerlige-politikeren i P1 Debat.

"Hvis hun havde gjort det i en avis eller noget andet og udtalt det igen, så ville hun sandsynligvis, hvis der var nogen, der anklagede hende for det, blive dømt for racisme," siger Lars Boje Mathiesen i samme radioprogram.

Ikke i nærheden af ulovlighed

Når folk dømmes for racisme, er det som udgangspunkt efter straffelovens paragraf 266 b. Den omfatter blandt andet trusler og forhånelser på baggrund af hudfarve.

Men ifølge Sten Schaumburg-Müller går Pernille Skippers udtalelse ikke ind under den kategori.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

 

 

Sådan lyder lovteksten

Straffelovens paragraf 266 b

"Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år."

Grundlovens paragraf 57

"Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme."

 

 

"Vi skal altså op på et vist niveau af grovhed, før det er strafbart, for man må jo godt debattere. Man må godt tale om, at nogle grupper har en højere IQ end andre, selvom det er et følsomt emne, men man må altså ikke forhåne en gruppe ved eksempelvis at kalde dem affald eller kræftsvulster eller påstå, at de alle voldtager deres døtre. Det er strafbart," siger han.

Jørn Vestergaard, der er professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, er af samme opfattelse. Han mener ikke, at udtalelsen er forhånende over for hvide hverken i sin mening eller i konteksten.

"Der er jo tale om en form for eftertænksom, kritisk analyse, som til og med har et introspektivt og selverkendende element ved at inddrage Pernille Skipper selv. Og den har formentlig ligefrem støtte i både almindelig erfaring og egentlig forskning," skriver han i en mail.

Også Lene Lentz, adjunkt ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, afviser, at Pernille Skippers ytring kan komme i klemme med racismeparagraffen. Heller ikke, hvis den var fremsat et andet sted end fra Folketingets talerstol.

"Der er en aktuel debat om, hvordan man forstår andres oplevelser af diskrimination på grund af hudfarve. I den kontekst det her indgår, så vurderer jeg, at det vil være under barren for, hvad man bliver dømt for efter paragraf 266 b. Jeg kan ikke se, at nogen trues, forhånes eller fornedres af Pernille Skippers udtalelse," siger hun.

TjekDet ville gerne have uddybet, hvor i Pernille Skippers udtalelse det truende, hånende eller nedværdigende i Pernille Skippers skal findes. Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 28. sep 2020