Er der "massivt flertal" for permanent grænsekontrol?
"Et massivt flertal af de danske vælgere" ønsker permanent grænsekontrol ved de danske grænser.
Det er hovedbudskabet i en annonce, som Dansk Folkeparti blandt andet indrykkede i landets dagblade i denne uge.
Men er der belæg for den påstand? Det spørgsmål har en TjekDet-læser bedt os om at se nærmere på.
I annoncen oplyser Dansk Folkeparti ikke, hvorfra de ved, at der er et "massivt flertal" blandt danskerne for permanent grænsekontrol. Men efter en forespørgsmål fra TjekDet henviser Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, til fire meningsmålinger, der viser et flertal blandt danskerne for grænsekontrollen.
TjekDet har fundet frem til fem forskellige meningsmålinger, der i løbet af det seneste års tid har beskæftiget sig med spørgsmålet om permanent grænsekontrol. Vi har bedt en række eksperter vurdere, hvorvidt målingerne kan bruges som belæg for, at et "massivt flertal" af danskerne ønsker grænsekontrol.
En af meningsmålingerne er foretaget af analyseinstituttet Norstat for Altinget i august. Den konkluderer, at 58 procent af de adspurgte er for en permanent grænsekontrol. En anden meningsmåling for Jyllands-Posten, foretaget af Wilke, viser, at 52,4 procent svarer ja til, at grænsekontrollen skal gøres permanent.
Den seneste meningsmåling stammer fra Epinion for DR og viser, at omkring halvdelen af danskerne bakker op om at gøre grænsekontrollen permanent. 29 procent af de adspurgte er helt enige, og 20 procent er delvist enige i udsagnet: "Danmark skal indføre permanent grænsekontrol med eksempelvis grænsebomme og grænsevagter." 23 procent er helt uenige, og 12 procent er delvist uenige.
"Dansk Folkeparti har en stor annonce i Politiken i dag d. 5.12.2016. Her postuleres det, at "et massivt flertal af danskerne ønsker" en "permanent og synlig grænsekontrol". Men er det nu rigtigt? "Et massivt flertal" er i min bog noget der skal ligne 70%, selv om det naturligvis er en vurderingssag. Men altså... holder den?"
Fraregner man de respondenter i meningsmålingerne, der har svaret neutralt eller bare har svaret "ved ikke", giver det på, tværs af de fem meningsmålinger, en opbakning til grænsekontrollen på mellem 52,1 og 63 procent.
Dansk Folkeparti strammer den
Men er det et massivt flertal?
"Jeg synes, det er at stramme den at kalde det massivt. Men der er ikke nogen tvivl om, at et flertal af danskerne bakker op om grænsekontrollen", siger Kenneth Thue Nielsen, cand.scient.pol, analyseekspert og ejer af virksomheden Methods.
Han pointerer i samme åndedrag, at det er en diskussion om semantik.
"Hvor mange procent, der skal til, for at flertal er massivt, det må være op til den enkelte. Men jeg synes, man skal højere op for at kalde det massivt".
Hvorvidt det er rimeligt at tale om et "massivt" flertal er ifølge de andre forskere, TjekDet har været i kontakt med, også et spørgsmål om fortolkning.
"Jeg ville ikke selv skrive det sådan, men jeg synes heller ikke, det er misvisende", siger Martin Vinæs Larsen, ph.d.-studerende og forsker i vælgeradfærd ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.[graph title="Sådan lyder svarene i meningsmålingerne" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/12/maalinger.jpg" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/12/maalinger.jpg" caption="" text="I løbet af i år er der gennemført mindst fem meningsmålinger, der alle beskæftiger sig med indførelsen af enten permanent eller midlertidig grænsekontrol. " ][/graph]
Man får svar, som man spørger
David Nicolas Hopmann, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, mener, det er mere relevant at se på, hvordan spørgsmålsformuleringerne farver de resultater, meningsmålingerne kommer med.
"Om flertallet er massivt, kan man jo altid diskutere. Det, der er mere interessant, er spørgsmålsformuleringerne for, om folk er for eller imod grænsekontrol. Svaret er jo ikke mere kompliceret, end at man får svar efter, hvordan man spørger", forklarer han.
Spørgsmålsformuleringen i den meningsmåling om grænsekontrol, Norstat foretog for Altinget i maj, lyder spørgsmålsformuleringen:
"Danmark har sammen med en række andre EU-lande anmodet Kommissionen om at få mulighed for at forlænge grænsekontrollen op til to år. Mener du, at det er en god eller dårlig idé, hvis Danmark forlænger grænsekontrollen op til to år?"
Den spørgsmålsformulering er David Nicolas Hopmann ikke helt vild med.
"I den undersøgelse fra maj (Norstat for Altinget, red.), hvor de fleste siger, at det er en god idé, er indledningen til spørgsmålet ret ledende. Enhver, der ikke har en stærk holdning til grænsekontrol vil tænke: Når de andre lande gøre det, hvorfor skal vi så ikke også gøre det?"
Han mener dog ikke, at man kan sige, at Dansk Folkeparti i deres annoncekampagne gør noget forkert.
"Men hvis du gerne vil have meningsmålinger om grænsekontrol, der giver et andet svar, så kan du formentlig nemt få det. Det er ikke det samme som at sige, at nogen snyder eller giver forkerte oplysninger, men når de færreste oplever grænsekontrol i deres dagligdag, vil de svare på baggrund af de informationer, de får. Hvis jeg indledte spørgsmålet med en information om, at borgmestrene i grænselandet er imod, eller hvor mange ressourcer den koster, vil du også få langt flere negative svar," forklarer David Nicolas Hopmann.
"Derfor skal man være forsigtig med at fortolke meningsmålinger" afrunder han.
Der er altså ingen tvivl om, at de fem meningsmålinger rent faktisk viser, at et flertal bakker op om at genindføre permanent grænsekontrol. Og flertallet i målingerne er statistisk signifikante. Men om det kan kaldes et "massivt flertal" er ifølge både Kenneth Thue Nielsen, Martin Vinæs Larsen og David Nicolas Hopmann en smagssag.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet