Er det ”faktuelt forkert”, at 11.000 mennesker skal forlade deres bolig på grund af ghettopakken?
Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år.
Sådan kan man læse i en artikel, som Ugebrevet Mandag Morgen i sidste uge sendte på gaden. Konklusionen bygger på en kortlægning, som mediet selv har foretaget på baggrund af oplysninger fra Boligministeriet, boligselskaber og berørte kommuner.
I artiklens allerførste sætning lyder det, at "tusindvis af mennesker bliver tvunget til at forlade deres bolig i løbet af de kommende år".
Artiklen mødte hurtigt kritik. Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) kaldte på Twitter konklusionen for "faktuelt forkert". Ifølge ministeren er antallet af beboere, der skal forlade deres bolig som følge af lovgivningen "ikke i nærheden af 11.000". Mange vil nemlig af forskellige årsager være flyttet alligevel, bemærker Kaare Dybvad Bek.
Artiklen fortsætter under tweetet.
I @mandagmorgen kan man læse at "11.000 mennesker skal forlade deres bolig" som følge af parallelsamfundspakken. Det er faktuelt forkert. Det har jeg sagt til journalisten. Men de har trykt det alligevel. tråd?#dkpol
— Kaare Dybvad (@KaareDybvad) November 25, 2019
"Det er faktuelt forkert," skriver boligminister Kaare Dybvad Bek (S) om konklusionen på Mandag Morgens artikel.
På Twitter spørger en bruger: "Mon @mandagmorgens artikel kan klare en tur igennem @TjekDet?"
En sådan opfordring kan vi selvfølgelig ikke sidde overhørig. Og det viser sig, at både Mandag Morgen og boligministeren faktisk kan have ret. Det afhænger af, hvordan man læser artiklen.
Tallet når gangene på Christiansborg
Kaare Dybvad Beks tweet fik Jakob Nielsen, der er chefredaktør for Mandag Morgen, til at gå i rette med ministeren. På Twitter stiller chefredaktøren sig uforstående over for kritikken.
"Hvor mange af de 11.000 kan blive boende? Vi skriver ikke, at de tvinges ud af deres hjem. Vi beskriver grundigt (14 sider i bladet!) hele processen med alle dens nuancer," svarer Jakob Nielsen.
Det fik dog ikke kritikken til at forstumme. Tværtimod vandrede den videre på Christiansborgs gange, hvor blandt andet SF’s gruppeordfører, Jacob Mark, har påpeget, at tallet på 11.000 ikke er retvisende.
Ghettopakken blev vedtaget 22. november 2018 af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.
Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre stemte imod lovforslaget.
"Du får det til at lyde, som om 11.000 mennesker bliver tvunget ud i en uvis fremtid. Men faktum er bare, at det altså ikke forholder sig sådan," skrev Jacob Mark på Twitter til Jakob Nielsen.
Senest bragte politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper tallet op ved sidste tirsdags spørgetime i Folketinget.
"Jeg vil spørge til den opgørelse, der kom i går, som viser, at 11.000 mennesker skal til at forlade deres hjem. Det svarer cirka til, at man beder hele Struer eller hele Hobro om at flytte," sagde Pernille Skipper i et spørgsmål til statsminister Mette Frederiksen (S), hvortil statsministeren svarede:
"Jeg forstår, der er lidt diskussion om tallet med de 11.000, fordi der også er en helt naturlig fraflytning fra de her boligområder. Så mon ikke tallet trods alt bliver mindre."
Artiklen fortsætter under tweetene.
Jeg tager det ilde op, fordi I laver to overskrifter, som I ikke har dækning for, men som selvfølgelig breder sig uden alle fodnoterne, og fordi de opgørelser, I laver, er fejlbehæftede, og jeg endda havde sagt det til jer, før I trykte det.
— Kaare Dybvad (@KaareDybvad) November 25, 2019
Dit eget tweet her er et godt eksempel. Du får det til at lyde, som om 11.000 mennesker bliver tvunget ud i en uvis fremtid. Men faktum er bare, at det altså ikke forholder sig sådan. pic.twitter.com/SccPndeC0g
— Jacob Mark (@jacobmark_sf) November 25, 2019
I vælger at læse noget ind i vores rubrik, som ikke står i den − og så kritiserer I det budskab. Læs for pokker den usædvanligt grundige gennemgang i artiklen i stedet for at pindehugge en formulering i timevis.
— Jakob Nielsen (@jakobnielsen) November 25, 2019
Politikerne Kaare Dybvad Bek (S) og Jacob Mark (SF) retter på Twitter kritik mod konklusionen på Mandag Morgens artikel. Chefredaktør Jakob Nielsen forsvarer den.
To læsninger af samme konklusion
Umiddelbart ser der ud til at være uforenelige positioner:
Enten er der 11.000, som skal forlade deres hjem, eller også er der ikke 11.000, som skal forlade deres hjem. Men faktisk er begge dele sande. Mandag Morgens konklusion kan nemlig læses på flere måder, siger forskere, som TjekDet har talt med.
Den kan læses som et udtryk for, at 11.000 mennesker skal tvinges væk fra hus og hjem som følge af lovgivningen. Sådan opfatter Kaare Dybvad, Jacob Mark og landets statsminister konklusionen.
Men den kan også læses som et udtryk for, at der lige nu bor 11.000 personer i de boliger, der som led i ghettoplanen enten skal sælges, ommærkes − altså at eksempelvis en familiebolig ændrer status til ungdoms- eller ældrebolig − eller nedrives. Og de 11.000 vil næppe længere bo der, når ghettoplanen er fuldt udfoldet i år 2030. Altså skal de fraflytte boligen i løbet af perioden – med eller uden tvang.
"Man må gøre sig klart, hvad man taler om," siger Hans Thor Andersen, der er forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.
"Hvis man taler om, hvem der bliver tvunget ud, så er tallet selvfølgelig lavere. Men det er jo ikke kun dem, som er berørt af lovgivningen," siger han til TjekDet.
Nogle flytter af sig selv
Mandag Morgens konklusion er forkert, hvis man forstår den på den første måde – altså at 11.000 vil blive tvangsflyttet. Nogle af de 11.000 vil nemlig, helt som boligministeren skriver, frivilligt være flyttet fra deres bolig, inden de ellers ville blive tvunget derfra.
"Selvfølgelig er der noget frivillig fraflytning i det tal, og det vil der være under alle omstændigheder," lyder det fra Gunvor Christensen, der er chefanalytiker og boligforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).
Artiklen fortsætter under billedet.
Gunvor Christensen er chefanalytiker og boligforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive). (Foto: Vive)
I Mandag Morgens artikel bliver boligminister Kaare Dybvad Bek da også citeret for at sige, at "8-12 procent" af beboerne i ghettoområderne hvert år fraflytter af naturlige årsager. Og længere nede i artiklen skriver Mandag Morgen, at ikke alle 11.000 skal genhuses, da "omkring ti procent" af lejerne fraflytter i løbet af et år.
En fraflytningsprocent på 10-15 procent om året virker som et tilforladeligt gennemsnit for de 15 såkaldt "hårde ghettoer", der er omfattet af ghettoplanen, vurderer Troels Schultz Larsen, der er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet (RUC) over for TjekDet.
Men det betyder ikke, at Mandag Morgen havde fået et mere retvisende tal for konsekvenserne af ghettoplanen ved at nedjustere de 11.000 med 10-15 procent, understreger han (se boks). Det skyldes blandt andet, at de berørte lejligheder ikke er udvalgt tilfældigt.
- Det er ikke tilfældige lejligheder, der skal sælges, ommærkes og nedrives, og derfor kan den gennemsnitlige fraflytningsprocent ikke nødvendigvis overføres til de berørte boliger.
- Fraflytningsprocenten varierer meget fra ghettoområde til ghettoområde og endda inden for de enkelte ghettoområder.
- En del af den frivillige fraflytning vil kunne tilskrives ghettopakken, da nogle folk flytter, fordi deres bolig inden for en årrække alligevel vil blive nedrevet, ommærket eller sat til salg. I teorien kan flyttemønstret betyde, at man slet ikke behøver tvangsflytte nogen. På nuværende tidspunkt vil det derfor være gætværk at sondre mellem, hvem der fraflytter frivilligt, og hvem der fraflytter på grund af lovgivningen.
- Mindre boliger har generelt en højere fraflytningsprocent end større boliger. I ghettoplanen hedder det, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst 40 procent inden 2030. Det kan betyde at flere større boliger, som folk i overvejende grad ellers ikke ville være fraflyttet, nedrives. Små etværelseslejligheder kan dog godt være en familiebolig.
Kilde: Troels Schultz Larsen fra RUC, Gunvor Christensen fra Vive
11.000 er bedst mulige estimat
Ser man derimod Mandag Morgens konklusion som et udtryk for, at der lige nu bor godt 11.000 mennesker i de boliger, som bliver omfattet af ghettopakken, så er den sådan set god nok.
"Det er korrekt at sige, at af de nuværende beboere vil 11.000 være berørt," siger Troels Schultz Larsen.
"Det mest præcise tal ville nok være at sige, hvor mange boliger der bliver nedlagt. Problemet er så, at en bolig kan dække alt fra en etværelseslejlighed til en femværelses med altan. Derfor giver det god mening at have et estimat om de her 11.000," siger Troels Schultz Larsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Troels Schultz Larsen er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet (RUC). (Foto: Roskilde Universitet)
Han bakkes op af Gunvor Christensen fra Vive.
"De 11.000 er interessante, for det er det tal, man kan se, der bliver berørt af, at der skal reduceres i antallet af boliger," siger hun.
Hun påpeger, at intentionen med ghettopakken netop er, at der skal flyttes på nogle mennesker.
"I det lys er de 11.000 et godt bud på, hvor mange der bliver berørt. Det er en ret nøgtern konstatering, som vi også har regnet os frem til. Det er så mange, der skal flytte ud på grund af reduktionen af boliger. Og det er ligesom dét, der er målsætningen," siger Gunvor Christensen og tilføjer:
"Så er der måske 10-15 procent af dem, som hvert år flytter frivilligt, men de skal jo også flytte, for at kabalen kan gå op, når man reducerer i antallet af familieboliger."
Om Mandag Morgens kortlægning siger Troels Schultz Larsen:
"Det er så godt et empirisk estimat som muligt, de har forsøgt sig med, fordi vi ikke har de konkrete tal endnu. Så jeg synes, det er meget lødigt, det de gør."
Lovgivning tvinger ikke 11.000 fra deres bolig
Boligminister Kaare Dybvad Bek mener, det er svært at læse Mandag Morgens konklusion på anden måde, end at 11.000 mennesker bliver tvunget fra hus og hjem. Ifølge ministeren er det sådan, artiklen er blevet opfattet.
"Mandag Morgen skriver, at 11.000 skal flytte på grund af lovgivningen. Det anholder jeg, fordi det bliver opfattet sådan, at 11.000 skal flytte mod deres vilje. Men før der bliver revet noget ned, vil en stor del være flyttet frivilligt," siger Kaare Dybvad Bek til TjekDet.
Men Mandag Morgen skriver også, at nogle beboere vil fraflytte deres lejligheder af naturlige årsager inden salg eller nedrivning.
"Ja, længere nede er artiklen fuldstændig solid. Jeg opponerer mod, at artiklen bliver solgt på, at 11.000 skal flytte på grund af parallelsamfundspakken (ghettopakken, red.)," siger boligministeren og fortsætter:
"Det mener jeg ikke, man kan tale om. Der er et tusindtal, som vil bo i andre områder, når den her lovgivning har nået sin fulde udstrækning. Men hvorfor de er flyttet – om det er på grund af lovgivningen eller ej – det ved vi ikke. Vi kan bare se på statistikkerne, at der er stor gennemstrømning i de boligområder, det handler om."
Artiklen fortsætter under billedet.
Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) mener ikke, Mandag Morgen har ret i, at 11.000 skal flytte på grund af ghettopakken. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Selvom forskerne giver Mandag Morgen ret i, at der lige nu bor omkring 11.000 mennesker i de boliger, der er direkte berørt af ghettopakken, mener boligministeren ikke, at der er dækning for, at så mange mennesker skal forlade deres hjem.
"Min hovedanke er, at man markedsfører historien, som om folk skal flytte på grund af loven, selvom mange flytter, fordi de har lyst til at flytte. Jeg går ud fra, at forskerne er klar over, at der er en frivillig fraflytning på 15-20 procent," siger Kaare Dybvad Bek.
Ja, men forskerne siger også, at man ikke kan bruge de procenter her, blandt andet fordi de lejligheder, der skal nedrives, ommærkes og sælges, ikke er tilfældigt udvalgte.
"Det er rigtigt. Verden er ikke sådan indrettet, at det er dem, der flytter, hvis boliger skal rives ned. Men det, Mandag Morgen påstår, er, at alle i de berørte boliger skal flytte, og det er jo forkert."
Men har Mandag Morgen ikke ret i, at der lige nu bor 11.000 mennesker i de boliger, som bliver direkte berørt af lovgivningen?
"Nej. Hvis man går ud fra, at tallet på de 11.000 passer, så indgår der deri boliger, som skal sælges, hvor der efter vores udregninger bor cirka 1.900 mennesker. De boliger skal man ikke nødvendigvis flytte fra, hvis man laver en aftale med udlejer om at blive boende."
Kaare Dybvad Bek påpeger, at der bor yderligere cirka 2.200 mennesker i de boliger, der skal ommærkes. Af dem vil nogle blive ommærket til ungdomsboliger, hvor man i princippet godt kan blive boende, men kun hvis man er ung, bemærker ministeren.
Men er det alle personer i de lejligheder, der kommer til at blive boende?
"Slet ikke. Specielt for de 2.200 personer er det en lille del. Men for de 1.900, der bor i boliger, der skal sælges, tror jeg ikke, man som udlejer er interesseret i at skulle skifte sine lejere ud og finde nogle helt nye."
Ministeren kan dog ikke svare på, hvor mange af de personer der vil kunne bliver boende.
"Det vil jeg gerne understrege, at vi ikke ved, hvor mange der kan."
Hvis intentionen med planen er at få flyttet nogle mennesker ud af ghettoerne og få nogle andre ind, så er det vel rimeligt at antage, at det er en ret lille del af de mennesker, du omtaler, der får lov at blive boende?
"Jo, men i forhold til målet for lovgivningen må man også se på, hvad der bliver bygget. Der bygges, hvad der svarer til cirka 10.000 lejemål. Det er ikke kun det, der skal rives ned, ommærkes og sælges, der er med til at sikre et blandet boligområde. Det er nybyggeriet også."
Og du kritiserer ikke bare Mandag Morgens artikel, fordi du ikke bryder dig om, at det ser ud, som om regeringen vil skubbe 11.000 mennesker ud af deres hjem?
"Nej, jeg står 100 procent inde for den her lovgivning."
Chefredaktør: Hvis vi mente tvinges, havde vi skrevet det
Chefredaktør på Mandag Morgen Jakob Nielsen mener ikke, at boligminister Kaare Dybvad Beks kritik af artiklen er berettiget. Artiklen handler nemlig slet ikke om, hvor mange der skal tvangsflyttes på grund af ghettopakken.
"Vi har prøvet at indhente tal for, hvor mange mennesker der vil skulle forlade deres bolig på grund af de ændringer, som bliver lavet her. Nogle vil fraflytte naturligt, nogle vil fraflytte frivilligt, fordi de kan se, deres bolig er på vej til at forsvinde. Og nogle vil fraflytte med tvang. Det fremgår alt sammen af artiklen. Men hele pointen er, at 11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo," siger Jakob Nielsen til TjekDet.
"Det er lidt skørt, at vi skal diskutere noget, vi ikke har skrevet," siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
"Jeg er ikke enig i kritikken," lyder det fra Jakob Nielsen, chefredaktør på Mandag Morgen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk)
Det er muligt, du synes, det er en skør diskussion, men hvis det er sådan, artiklen bliver læst, må du vel forholde dig til det?
"Ja, men jeg synes, det er en forkert præmis, at vi skal forholde os til, hvordan ministeren vælger at forstå vores journalistik."
I overskriften bruger I ordet skal, som blandt andet Kaare Dybvad Bek læser som tvinges. På forsiden af Mandag Morgen og på billedet i toppen af artiklen på nettet har I en bulldozer, der kører boligblokke ned, og man ser en familie, der åbenbart er sat på gaden. Du kan vel ikke fortænke folk i at læse det sådan, at ghettopakken direkte tvinger folk ud af deres boliger?
"Jeg er ikke enig i kritikken. Hvad betyder det at blive tvunget? Det er klart, de fleste ikke vil blive sat ud af fogeden, men bundlinjen er, at de skal flytte."
Kan du slet ikke se, at man kan læse et tvinges ud af, ’at 11.000 mennesker skal forlade deres hjem’?
"Nej, for så havde der stået, at 11.000 mennesker skal tvinges fra deres hjem, så havde vi skrevet dét."
Men I skriver jo faktisk tvinge. I første linje af artiklen står der, at "tusindvis af mennesker bliver tvunget til at forlade deres bolig i løbet af de kommende år".
"Vores journalisters research viser, at der er tusinder, som vil blive tvunget i den forstand, at de ikke flytter ved naturlig fraflytning. Det er dét, 'tusindvis' dækker over. Der er virkelig dækning for den overskrift, vi har lavet."
Men spørgsmålet er ikke, om der er dækning for den − det giver forskerne dig ret i, at der er. Spørgsmålet er, om den kan misforstås?
"Ja, vi kan se, at der i hvert fald er nogle, der har besluttet sig for at misforstå den."
Mener du ligefrem, man skal gøre sig umage for at misforstå overskriften?
"Ja, det synes jeg faktisk."
TjekDet udgives af selskabet Mandag Morgen ApS, der også ejer Ugebrevet Mandag Morgen. De to medier har hver sin redaktion.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet