Er forskellen i levealder mellem de højt- og lavtuddannede steget eller faldet?
Karsten Hønge: Forskellen i levealder mellem dem, der har korte uddannelser, og dem, der har lange uddannelser, er fordoblet på 20 år.
Joachim B. Olsen: Det er forkert. Forskellen mindskes.
Kilde: Karsten Hønge (SF) og Joachim B. Olsen (LA) i Slotsholmen på P1 den 31. januar.
Hvis man kigger på den lavest og højest uddannede fjerdedel af befolkningen, så har Karsten Hønge ret i, at forskellen i levealder mellem de to grupper næsten er fordoblet på 20 år. Men udviklingen er sket fra år 1989 til år 2009 og altså ikke i de seneste 20 år. Derudover er forskellen i levealder ikke helt fordoblet, men derimod gået fra 3,6 til 6 år for mændene og 2,7 til 4,5 år for kvinderne.
Ser vi bort fra dem, der kun har en grundskoleuddannelse, og derimod kigger på mænd, der har erhvervsfaglige eller korte videregående uddannelser, så har Joachim B. Olsen ret i, at de haler ind på mænd med længere videregående uddannelser. Men det gælder altså kun bestemte uddannelsesgrupper, og det gælder kun mænd.
Det var ikke ligefrem enighed, der prægede stemningen i radiostudiet, da SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, og Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, den 31. januar gæstede radioprogrammet Slotsholmen på DR P1 til en debat om pensionsalderen.
For da diskussionen faldt på forskellen i levealder mellem højt- og lavtuddannede, gik debatten i hårdknude. Ifølge Karsten Hønge er forskellen i levealder mellem de højt- og lavtuddannede stigende. Men det er forkert, protesterede Joachim B. Olsen. Faktisk er forskellene blevet mindre, sagde han.
Pensionsalderen er igen blevet en politisk slagmark, efter at Socialdemokratiet i sidste måned lancerede et udspil om tidligere pensionsalder til nedslidte lønmodtagere. Og at højtuddannede generelt lever længere end andre bliver brugt som argument for netop at ændre i pensionsalderen.
Men er det Karsten Hønge eller Joachim B. Olsen, der har bedst styr på fakta om uddannelse og levetid?
Det viser sig, at begge politikere har ret på hver sin måde. Alt efter hvordan man definerer lavtuddannede, kan man nemlig få forskellige resultater.
Højtuddannede trækker fra
Vi begynder med Karsten Hønges påstand om, at forskellen i levealder er fordoblet.
"Hvis man sammenligner den lavest uddannede fjerdedel af befolkningen med den højest uddannede fjerdedel, så stiger forskellen i levetid," siger Knud Juel, der er professor i sundhedsstatistik ved Syddansk Universitet og medforfatter til undersøgelsen "Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år."
Undersøgelsen viser, at forskellen i levealder mellem højt- og lavtuddannede mænd er steget fra 3,6 år i 1989 til 6 år i 2009. For kvinder er forskellen steget fra 2,7 år til 4,5 år.
I eksemplet herunder (figur 1) har vi taget udgangspunkt i Per, der er lavtuddannet. Hvis han var 30 år gammel i 1989, ville han gennemsnitligt dø i en alder af 71,7 år. Det er 3,6 år tidligere end den højtuddannede Knud, der ville dø i en alder af 75,3 år.
Hvis Per og Knud derimod havde været 30 år i 2009, ville de dø henholdsvis som 74- og 80-årige. Altså en forskel på 6 år. Dermed er forskellen i deres levealder næsten fordoblet i løbet af de 20 år, og det samme mønster ser vi hos kvinderne, Sofie og Mie.
Lavtuddannet betyder i denne sammenhæng den fjerdedel af befolkningen, der har de korteste uddannelser. På samme måde betyder højtuddannet den højest uddannede fjerdedel af befolkningen.
"Stigningen i uligheden skyldes primært, at de højtuddannede i højere grad end de lavtuddannede er holdt op med at drikke for meget og med at ryge. Men det ændrer altså ikke ved, at uligheden i levealder stiger," siger Knud Juel.
Henrik Brønnum-Hansen, der er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, konkluderer på baggrund af sin egen forskning det samme.
"Trenden er klar, den sociale ulighed i levealder stiger stadig," siger han.
Billedet ser anderledes ud mellem uddannelsesgrupper
Men uligheden mellem den lavest uddannede fjerdedel og den højest uddannede fjerdedel er ikke hele billedet. Ifølge Jens Bjerre, der er specialkonsulent hos Danmark Statistik, kan man også se på forskelle i levealderen mellem forskellige uddannelsesniveauer, og på den måde finder vi opbakning til Joachim B. Olsens påstand om, at forskellene i levetid mindskes over tid.
"Hvis vi ser på den gruppe, der kun har afsluttet grundskolen og sammenligner med dem, der har enten en gymnasial, erhvervsfaglig, kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, så tegner der sig et rimelig klart mønster. Den gennemsnitlige levealder stiger ikke lige så meget for dem med grundskoleuddannelse, som for alle de andre grupper", siger Jens Bjerre.
Det betyder altså, at uligheden i levealder stiger mellem dem, der kun har gennemført for eksempel folkeskolen, og så alle andre grupper.
Figur 2 tager udgangspunkt i 30-årige Hans, der har en erhvervsfaglig uddannelse, og 30-årige Jens, der har en lang videregående uddannelse. I år 2000 ville Hans dø i en alder af 75,2 år, mens Jens lever 3,1 år længere. Hvis Hans og Jens derimod er 30 år i 2015, er forskellen i deres levetid skrumpet lidt til 2,8 år.
Ud fra tallene kan vi sige noget specifikt om murerens eller lægens levealder. Professionerne er valgt som eksempler på jobs man kan bestride med en erhvervsfaglig eller en lang videregående uddannelse.
"Levealderen for mænd med en erhvervsfaglig uddannelse er steget med 4,0 år på 15 år, mens den er steget med 3,6 år for mænd med en lang videregående uddannelse," siger Jens Bjerre og fortsætter:
"Mænd, der har en erhvervsfaglig uddannelse, har altså hentet ind på mænd, der har en lang videregående uddannelse med 0,4 år fra 2000 til 2015, under de forudsætninger som vi har lagt til grund for vores beregning."
Sat på spidsen kan man sige, at murerens gennemsnitlige levealder altså er steget mere end gymnasielærerens de seneste 15 år.
Både Karsten Hønge og Joachim B. Olsen har altså ret på hver sin måde. Forskellen i levealder mellem den lavest uddannede fjerdedel og den højest uddannede fjerdedel stiger, men uligheden i levealder mellem danskere med lange uddannelser og dem med korte uddannelser, er faldet.
De gymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og dækker studentereksamen, HF-eksamen, studenterkursus, højere handelseksamen (HHX) og højere teknisk eksamen (HTX).
En erhvervsuddannelse er en faglig uddannelse som giver erhvervskompetence. En erhvervsfaglig uddannelse består typisk af et eller to grundforløb og et hovedforløb. Den typiske varighed af en erhvervsuddannelse er cirka 4 år. Erhvervsfaglige uddannelser er eksempelvis murer, tømrer og elektriker.
Korte videregående uddannelser varer typisk 1 til 2 år og bygger oven på en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Korte videregående uddannelser er typisk akademi- eller erhvervsakademiuddannelser, for eksempel finansøkonom eller datamatiker.
Mellemlange videregående uddannelser varer typisk 2 til 4 år og bygger oven på en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Mellemlange videregående uddannelser er for eksempel sygeplejerske, folkeskolelærer og diplomingeniør.
Lange videregående uddannelser varer samlet 5 år og er typisk delt op i en 3-årig bachelorgrad og en 2-årig kandidatgrad. En lang videregående uddannelse er for eksempel antropolog, læge og teolog.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet