Får 97 % af danske grise kappet halen ulovligt?

"Rutinemæssig halekupering er forbudt (...). Alligevel får 97% af alle grise klippet halerne af. Det svarer til, at en gris får klippet halen af - hvert sekund - i Danmark. Helt rutinemæssigt."

Sådan lyder en af mærkesagerne i kampagnen "Burgrise - nej tak", som Dyrenes Beskyttelse står bag.

Der er bred enighed om, at cirka 97 procent af alle danske grise bliver halekuperet. Men er det virkelig rigtigt, at det sker rutinemæssigt, og dermed ulovligt, når 97 procent af de danske grise får klippet halerne?

Nej, den udlægning afviser Birte Broberg, der er veterinærinspektør i Fødevarestyrelsen, som er den offentlige myndighed, der fører tilsyn med landmændene.

"Man kan ikke sige, at 97 procent får klippet halen ulovligt," slår hun fast.

Hun peger på, at Dyrenes Beskyttelse i sin kampagne helt ignorerer, at der faktisk er undtagelser til det forbud, der generelt forbyder halekupering. I loven står der nemlig, at man gerne må halekupere sine grise, hvis man har en god grund til det.

Og den slags undtagelser i lovgivning er helt almindeligt, fortæller Jens Evald, som er professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

"Generelt gælder for mange områder, herunder landbrugslovgivningen, at der er hovedregler, der brydes af dispensationsmuligheder såfremt visse betingelser er opfyldt," siger han og forholder sig udelukkende til det rent juridiske og ikke den konkrete påstand, vi faktatjekker her.

Hvad betyder rutinemæssigt?

Den konkrete tvist består i, om der er tale om rutinemæssig - og dermed ulovlig - halekupering.

Slår man op i bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr, står der ganske rigtigt "svin må ikke halekuperes rutinemæssigt." Men lige derefter fremgår det også, at grise kan halekuperes, hvis "der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget."

Det er denne præcisering, som Fødevarestyrelsen lægger vægt på, når de skal vurdere, om landmændene overtræder loven, når de klipper grisenes haler.

"Vi forstår rutinemæssigt som, ‘hvis man ikke har tænkt over, hvorfor man gør det,’ siger Birte Broberg og tilføjer, at den enkelte landmand skal kunne dokumentere, at han har gjort noget for at mindske halekupering.

Den dokumentation kan være, at landmændene er bevidste om mængden af foder eller, at de giver grisene legetøj, der kan være med til at aktivere grisene, så de ikke bider hinanden i halerne.

Og selvom det kan lyde mærkeligt, at der ikke nødvendigvis er tale om rutinemæssig halekupering, selvom hele 97 procent af grisene får klippet halerne, er Fødevarestyrelsens tolkning af loven på linje med EU-lovgivningen.

"Hvis du ser ned gennem Europa, så bliver det tolket på samme måde, som vi tolker det. Danmark er ikke ene om at halekupere svin," siger Birte Broberg.

Hun bakkes op af Jens Peter Nielsen, som er professor ved center for forskning i svineproduktion og -sundhed på Københavns Universitet. Han slår fast, at man ikke kan konkludere, om svinene får klippet halerne rutinemæssigt ved at se på, hvor mange grise, der halekuperes. Afgørelsen af, om der er tale om rutinemæssigt og dermed ulovligt handler alene om, hvad landmanden gør for at sikre grisenes trivsel i stalden.

"Bekendtgørelsen vedrører ikke den nationale procentdel (de 97 procent, red.) af halekuperede grise. Den vedrører, hvad landmanden skal gøre i stalden," siger Jens Peter Nielsen.

Den pointe understreges af, at i nærheden af 99 procent af både konventionelle og økologiske produktioner oplever skader i form af halebid, siger Jens Peter Nielsen. Men han kritiserer dog samtidig lovgivningen for at være uklar.

"Der står, at der skal være sket skade på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget. Men det er jo et vidt begreb. Der kan være forskel på, om det sker en enkelt gang med en overfladisk skramme, som giver et lille sår. Eller om de i værste tilfælde bider i selve haleknoglen, så grisen får knoglebetændelse og måske også bylder, som kan føre til aflivning."

Fødevarestyrelsen kontrollerer årligt fem procent af svineavlerne, men der findes ikke noget tal for, hvor mange af dem, der får anmærkninger for ulovlig halekupering.

I den seneste dyrevelfærdskontrol fra 2016 fik 110 ud af 284 landmænd en påtale om, at de skulle ændre forholdene for deres grise, fortæller Birte Broberg. Samlet set blev der altså givet påtaler til knap 39 procent af de landmænd, der sidste år fik besøg af Fødevarestyrelsens kontrol. Dette tal er altså ikke kun påtaler for halekupering, men inkluderer for eksempel også, at nogle syge grise ikke får passende behandling og at nogle landmænd ikke fører optegnelser over hvilke grise, der får medicin. Dermed er der - umiddelbart - langt op til, at 97 procent af landmændenes grise skulle få klippet halen ulovligt.

I 2010 foretog EU-kommissionen uanmeldte kontroller på tre danske svinefarme. Her fandt de, at alle tre farme foretog rutinemæssig halekupering. Men heller ikke i EU findes der systematiske registreringer over hvilke og hvor mange danske landmænd, der klipper halen af deres grise ulovligt.

Dyrenes Beskyttelse præciserer kampagnen

Dyrenes Beskyttelse laver altså en forkert kobling mellem andelen af grise, der får klippet halen og betegnelsen rutinemæssigt og dermed ulovligt. TjekDet retter derfor henvendelse til organisationen for at høre, hvorfor de laver en kampagne med et budskab, der afvises af både myndighederne og eksperter.

Henvendelsen får Dyrenes Beskyttelse til at rette kampagnen, så der i stedet for "helt rutinemæssigt" står, at "det giver indtryk af en rutine i den danske svineproduktion".

Før rettelsen stod følgende på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside:

Nu er teksten rettet til følgende formulering:

Kilde: Dyrenes Beskyttelses kampagneside "Burgrise - Nej tak"

"Rutinemæssig halekupering er forbudt og har været det mere end 20 år. Alligevel får 97% af alle grise klippet halerne af. Det svarer til, at en gris får klippet halen af - hvert sekund- i Danmark. Det giver indtryk af en rutine i den danske svineproduktion."

Ingen fra Dyrenes Beskyttelse har lyst til at stille op til interview, men pressechef Claus Nielsen har sendt følgende svar på mail:

Mener I, at 97% danske grise bliver halekuperet rutinemæssigt og dermed ulovligt?

"Nej."

Han holder dog fast i, at 97 procent tyder på, at halekupering sker rutinemæssigt.

Hvorfor har I ændret teksten på jeres hjemmeside?

Det har vi heller ikke. Vi har præciseret en enkelt formulering på sitet. Vi mener, at når praktisk taget alle grise i konventionelle stalde bliver halekuperet, så tyder det på, at rutinemæssig halekupering finder sted. Det er trods alt over 30 mio. haler om året, eller hvad der svarer til ca. én hvert sekund, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det fremgår nu tydeligt af teksten.

Dyrenes Beskyttelse er ikke alene om at komme galt af sted i landbrugsdebatten. Eksempelvis har Bjørn Lomborg anvendt forskning forkert i økologi-kritik og Fordele bag Alternativets ønske om 100 procent økologi viste sig at være gætværk.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet