Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk?
"Jeg har bemærket, at det oftest er efter fredagsbønnen, at utilpassede muslimer går på gaderne og øver vold og hærværk, mens den kristne højmesse oftest har den stik modsatte virkning."
Sådan lyder en observation fra næstformanden for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, i et opslag på det sociale medie Twitter. Opslaget har skabt stor debat, og flere brugere sætter store spørgsmålstegn ved politikerens påstand.
Flere Twitter-brugere anklager ham for at lyve, mens andre påpeger, at volden og hærværket skyldes alkoholindtag i nattelivet i weekenden. Og flere savner dokumentation for, at fredagsbønnen i landets moskeer får utilpassede muslimer til at begå vold og hærværk.
Så er der egentlig hold i Søren Espersens observation?
Forskere, politi og flere andre myndighederne, siger til TjekDet, at de ikke kan genkende, at fredagsbønnen får muslimer i Danmark til at begå vold og hærværk. Men det er derimod ikke et ualmindeligt fænomen i lande i Mellemøsten.
Ingen tal, der kan give svar
Vi begynder hos Danmarks Statistik. Her oplyser de, at der simpelthen ikke findes statistik, der kan påvise en sammenhæng mellem fredagsbøn og kriminalitet blandt muslimer. Det skyldes blandt andet, at man i Danmark ikke registrerer gerningsmænds religiøse baggrund. Det er altså ikke muligt at finde belæg for påstanden i de danske kriminalregistre.
Heller ikke hos SSP København ringer Søren Espersens observation en klokke. SSP er et samarbejde mellem de lokale skoler, kommunens socialforvaltning og politiet, der gennem blandt andet gadeplansarbejde og forebyggelse ude på skolerne forsøger at modvirke kriminalitet blandt unge.
"Det er ikke et billede, jeg har hørt om før, og som jeg kan genkende. Om natten fredag og lørdag foregår der da både vold og hærværk, men det har ikke noget med fredagsbønnen at gøre. Det har at gøre med, at folk er i byen og fester," siger Tommy Laursen, der er sekretariatschef hos SSP København.
Og at der rent faktisk er mere vold i weekenden, kan Det Kriminalpræventive Råd bekræfte. Rådet gjorde i 2016 op, hvornår de danske skadestuer hyppigst er besøgt efter voldsepisoder. Her tegner natten efter fredag og lørdag sig for halvdelen af alle voldsskader.
Og det samme fortæller Østjyllands Politi, der blandt andet dækker Aarhus og omegn, hvor den kontroversielle Grimhøjmoskéen ligger. Men at det skulle være fredagsbønnen, der udløser stigningen i vold og hærværk i weekenderne, er ikke noget de kan genkende.
"Nej, det er ikke noget, vi oplever. Vi fører ikke statistik over det. Men vi har heller ikke på fornemmelsen, at fredagsbønnen fører til vold og hærværk," siger Gert Bisgaard, der er forebyggelsesleder hos Østjyllands Politi.
Forskere kan ikke genkende billedet
Hverken hos politiet eller i kriminalitetsstatistikker kan vi altså finde opbakning til Søren Espersens påstand. Vi vender os derfor mod forskningens verden.
Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, kender ikke til forskning, der har fundet en sammenhæng mellem fredagsbøn og kriminalitet begået af danske muslimer.
Han peger desuden på samme forklaring som Danmarks Statistik og Det Kriminalpræventive Råd.
"Jeg har aldrig hørt om en sådan undersøgelse, og hvis tallet skulle være højere efter fredagsbønnen, har det nok noget at gøre med, at det er weekend, ligesom der generelt er mere vold og hærværk fredag og lørdag. Vi har ikke religiøst baseret kriminalitetsstatistik i Danmark," siger Brian Arly Jacobsen.
Heller ikke Niels Valdemar Vinding, postdoc. ved samme institut, kender til videnskabelige studier, der skulle vise en sammenhæng mellem fredagsbønnen og kriminalitet begået af muslimer i Danmark. Han forsker i, hvilken magt imamer besidder, og hvordan de påvirker de besøgende i moskéen.
"At lave en kobling mellem kriminalitet, fredag eftermiddage og en etnisk religiøs minoritet, er en kobling mellem hele tre variable (kriminalitet, tidspunkt og religiøs minoritet, red.). Og de tre variable har jeg aldrig nogensinde set kædet sammen. Jeg tror heller ikke, at man vil kunne finde en sådan sammenhæng i Danmark. Overhovedet," siger han og understreger, at han bestemt ville kende til en sådan undersøgelse, hvis den fandtes.
Finder sted i muslimske lande
Thomas Hoffmann, der er professor ved Teologisk Institut på Københavns Universitet, kan heller ikke få øje på, at der skulle være en sammenhæng mellem vold og fredagsbøn i Danmark.
Til gengæld er det almindeligt i flere lande i Mellemøsten, påpeger han.
"Der er masser af forskning, der viser, at der i Mellemøsten kan være en stærk sammenhæng mellem fredagsbønnen og demonstrationer, der kan udvikle sig til decideret vold og uroligheder. Sammenhængen er selvfølgelig ikke en naturlov, for fredagsbøn og fredelig adfærd er trods alt det herskende billede," siger han.
Det kan altså være, at Søren Espersen havde lande i Mellemøsten i tankerne, da han formulerede sit opslag på Twitter, selv om han ikke nævner Mellemøsten i opslaget. Er det tilfældet, så har en stor håndfuld Twitter-brugere imidlertid misforstået hans opslag.
Søren Espersen: "Folk må opfatte det, som de vil"
Da vi kontakter Søren Espersen for at få svar på, om hans opslag handler om muslimer i Danmark eller i Mellemøsten, fortæller han, at han mener, observationen gør sig gældende i mange lande, herunder Danmark.
"Der er mange modbydelige moskéer i Danmark, hvor der prædikes had og vold. Der har været masser af retssager, hvor folk er blevet dømt," siger Søren Espersen.
Men det er jo ikke det samme som at muslimer går på gaden og udøver vold og hærværk efter fredagsbønnen?
"Det gjorde for eksempel Omar Abdel Amid El-Hussein, som skød ved Krudttønden og ved Københavns Synagoge. Han havde været i moské."
Søren Espersen, næstformand, Dansk Folkeparti. Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix.
Ifølge Søren Espersen handler opslaget altså om terrorisme og imamer, der opfordrer til vold, selv om det ikke fremgår af hans Twitter-opslag.
Men kommentarfelterne under Søren Espersens opslag på Twitter bærer præg af, at brugere opfatter opslaget som en henvisning til, at fredagsbøn generelt fører til vold, hærværk og gadeuorden blandt muslimer - og altså en noget anden problematik end terror.
Er opslaget på Twitter så ikke formuleret tvetydigt?
"Det er muligt, at det er tvetydigt. Det gør ikke det fjerneste indtryk på mig, at det bliver forstået forkert. Folk må opfatte det, som de vil. Jeg bliver ikke fornærmet," siger Søren Espersen.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet