FødevareDanmark vildleder med kvælstoftal fra danske skove, siger forskere

Tidligere på måneden fandt Aarhus Universitet en fejl i de beregninger, som universitetet har leveret til fastsættelsen af braklægningspunktet i den nye kvælstofregulering.

Det fik universitetet til i en pressemeddelelse at undskylde fejlen, som har betydning for de steder, hvor der bruges meget husdyrgødning.

Kort efter udsendte interesseorganisationen FødevareDanmark en pressemeddelelse, hvori de rejser ny tvivl om grundlaget for den nye kvælstofregulering. Ifølge FødevareDanmark rejser historiske undersøgelser fra 111 danske skove nemlig nye spørgsmål om myndighedernes vurdering af naturens egen kvælstofudvaskning.

Særligt fem skove skiller sig ud ved at udvaske store mængder kvælstof pr. hektar pr. år. Nogle skove kan endda udvaske mere kvælstof end dyrkede marker, lyder det.

Derfor bør den nye kvælstofregulering sættes på pause, indtil det faglige grundlag er på plads, mener Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark.

“Vi har fået skabt en forestilling om, at kvælstofudvaskningen næsten forsvinder, når vi holder op med at dyrke jorden. Men landbrugsjorden ligger jo ofte der, hvor jorden er fed og næringsrig. De her undersøgelser viser, at selv når naturen passer sig selv, kan der udvaskes betydelige mængder kvælstof. Derfor er vi nødt til at få styr på tallene, før vi gennemfører så omfattende krav til landbruget,” siger han i pressemeddelelsen.

Men ifølge eksperter, TjekDet har talt med, er FødevareDanmarks brug af resultaterne fra forskningen, de henviser til, vildledende. De peger på, at FødevareDanmark udvælger fem skove med særlig høj udvaskning. Undersøgelsens konklusion er faktisk modsat.

I undersøgelsen konkluderes det nemlig, at langt størstedelen af skovene havde ubetydelige mængder nitrat i jorden.

Desuden stammer en del af kvælstoffet i skovene fra landbruget selv, siger Per Gundersen, der er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

“Det er lidt at skyde sig selv i foden at fremhæve de skove, for noget af kvælstoffet kommer sådan set fra landbruget selv,” siger han.

Den nye kvælstofsregulering bør sættes på pause, mener Leif Wilson Laustsen, der er direktør i FødevareDanmark i en pressemeddelelse, hvor organisationen rejser tvivl om grundlaget reguleringen på baggrund af en undersøgelse fra 111 danske skove. Men ifølge eksperter er organisationens brug af undersøgelsen vildledende. Foto: FødevareDanmark

Fremhæver de højeste værdier

I pressemeddelelsen henviser FødevareDanmark til undersøgelser fra 1996 og 2008.

Her fremhæver de fem skove, der skiller sig ud “ved at være helt eller næsten upåvirkede af mennesker”, lyder det. Målinger viser, at skovene har en årlig kvælstofudvaskning på mellem 44 og 60 kilo pr. hektar.

Det drejer sig om Suserup Skov, som udvasker cirka 44 kilo pr. hektar pr. år, Hammer Mølleskov med cirka 45 kilo pr. hektar pr. år, Klaskeroj Skov med cirka 48 kilo pr. hektar pr. år. Derudover er der to unavngivne skove ved Vejle Fjord og på Nordfalster, som begge udvasker cirka 60 kilo pr. hektar pr. år.

Til sammenligning er den gennemsnitlige årlige kvælstofudvaskning fra landbrugsjord cirka 37 kilo pr. hektar på lerjorde og cirka 67 kilo pr. hektar på sandjorde. Det fremgår af rapporten “Landovervågningsoplande 2024” fra Aarhus Universitet.

Svenskerne fælder skov for at gøre plads til marker, siger Inger Støjberg. Men svensk landbrug siger, at det er lige omvendt

FødevareDanmark påpeger i pressemeddelelsen, at selvom undersøgelserne bygger på forskellige metoder og ikke kan sammenlignes direkte, viser tallene, at udvaskningen fra skov under visse forhold kan være højere end fra dyrkede marker.

Og det er også fuldstændig rigtigt, men ifølge Per Gundersen har FødevareDanmark udvalgt værdier, som passer ind i deres historie.

“De vælger de fem steder, hvor den højeste udvaskning under skov er målt, og så prøver de at sige, at det er sådan, det er i skov. Det er det jo ikke. Hvis man skal sige noget om, hvordan det generelt er i skov, så skal man se på, hvad gennemsnittet er, og noget om spredningen. Her har de bare taget de allerhøjeste værdier, man kunne finde,” siger han og tilføjer:

“Jeg ved ikke, om landbruget ville synes, det var rimeligt, hvis jeg gik rundt og fandt de marker, hvor udvaskningen var allerstørst, og så sagde: ‘Sådan er det i landbruget.’ De ville nok også gerne have de marker med, hvor udvaskningen er lav.”

Ifølge Karsten Raulund-Rasmussen, der er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, er det en misvisende analyse, som FødevareDanmark har lavet på baggrund af studiet fra 1996, som han er medforfatter på.

I undersøgelsen konkluderede forskerne, at 91 procent af de 111 målte skove havde nitratkoncentrationer i jordvandet under EU’s vejledende grænseværdi for nitrat i drikkevand på 11,3 milligram nitrat-kvælstof pr. liter, og at 70 procent havde ubetydelige mængder nitrat i jorden. I de resterende skove – 9 procent – var koncentrationen på niveau med koncentrationer i landbrugsjorde.

Dertil tilføjer forskerne i undersøgelsen fra 2008, at nitratudvaskningen var meget forskellig i de otte målte skove, men generelt mindre end observeret for landbrugsjord. Endelig konkluderer de, at det ikke kan konkluderes, at andre urørte skove vil have samme udvaskning som Suserup Skov.

I studiet fra 1996 konkluderer forskerne, at 91 procent af de målte skove havde nitratkoncentrationer under EU's grænse for nitrat i drikkevandet, og at niveauet for 70 procent af skovene var ubetydeligt. I de resterende ni procent af skovene var koncentrationen på niveau med den koncentration, man har fundet i landbrugsjorde. Forskerne mener derfor, at det er misvisende, når FødevareDanmark fremhæver de skove, hvor det står værst til. Foto: Absent Wall/Unsplash

Stammer fra landbruget

TjekDet har spurgt FødevareDanmark, hvordan de forholder sig til kritikken af, at de bruger de højeste målte værdier fra skovene og bruger dem til at rejse generel tvivl om effekten af skovrejsning.

"Vi har aldrig sagt, at fem skovområder kan bruges til at beregne den gennemsnitlige kvælstofudvaskning fra dansk natur. Men når man finder så høje værdier på konkrete lokaliteter, synes vi, det er rimeligt at spørge, hvordan myndighederne tager højde for den slags forskelle. Hvis de allerede er indregnet, vil vi meget gerne se hvordan. Det handler om at få sikkerhed for de beregninger, der ligger bag reguleringen,” skriver Mikkel Tholstrup Dahlqvist, der er presse- og public affairs-chef hos FødevareDanmark, til TjekDet.

Ifølge Karsten Raulund-Rasmussen beskriver deres undersøgelse, hvorfor de fem skove har høj udvaskning.

“Vi målte 111 punkter, og der var fem punkter, som havde en meget stor udvaskning fra skovene, men FødevareDanmark  ignorerer, at vi beskriver, hvad årsagen er. Vi undersøgte de fem punkter, og vi kunne se, at det ikke var skov, der var problemet. Ved flere af dem var det nærliggende landbrug, der var problemet,” siger han.

Per Gundersen forklarer, at flere af de skove, som FødevareDanmark har fremhævet, ligger tæt på husdyrbrug, som tilfører kvælstof fra ammoniakfordampning til skovene.

“Baggrunden for høj kvælstofudvaskning fra skove er ofte, at husdyrbrug udleder kvælstof i form af ammoniak til luften, hvilket filtreres af skove. Så det kvælstof kommer fra landbruget selv,” siger han.

Det samme billede tegner Klaus Butterbach-Bahl, der er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Han siger, at skov plantet i et område med høj ammoniakafsætning som følge af intensivt landbrug godt kan have en høj kvælstofudvaskning og ligge på samme niveau som udvaskningen fra landbrugsjord

“Men kilden til dette kvælstof er tab fra landbruget. Kvælstoffet transporteres med vinden og afsættes i særlig høj grad i skovene, fordi de har en stor overfladeruhed i et ellers åbent landbrugslandskab,” siger han.

Ifølge Mikkel Tholstrup Dahlqvist afviser FødevareDanmark ikke, at kvælstof fra luften kan være en del af forklaringen, men han mener, at påvirkningen fra landbruget i de enkelte skove bør undersøges nærmere.

60.000 job? Interesseorganisation for fødevarer overdriver landbrugets rolle i landkommunerne

Forskel på skove

Tallene, som FødevareDanmark fremhæver for de fem skove er rigtige, men ifølge Per Gundersen er dataene gamle og ikke retvisende for skove generelt.

“Vores bedste bud på et gennemsnit af udvaskning fra skove rejst på tidligere landbrugsjord er otte kilo pr. hektar om året. Det er højere end i almindelig skov, og de fleste danske skove ligger på relativt næringsfattige jorde, og dér ligger udvaskning typisk mellem nul til et par kilo kvælstof om året,” siger han og tilføjer tallet otte kilo pr. hektar om året er det bedste bud, forskerne har haft mulighed for at lave på det datagrundlag, der findes.

Som tidligere nævnt er den gennemsnitlige årlige kvælstofudvaskning fra landbrugsjord cirka 37 kilo pr. hektar på lerjorde og cirka 67 kilo pr. hektar på sandjorde.

Hvor meget kvælstof, der afsættes i en skov, afhænger ifølge Klaus Butterbach-Bahl dog også af skovtypen. Afsætningen er højere i nåleskov end i løvskov, blandt andet fordi løvtræerne taber bladene om efteråret, siger han.

I et svar til TjekDet lægger FødevareDanmark vægt på netop skovtypen.

“Vi har sat fokus på fem konkrete skovområder, som ifølge registreringerne i Det Danske Kvadratnet er beskrevet som gamle bevoksninger eller naturskov. De er interessante, fordi vi gerne vil vide, hvad der sker med kvælstofudvaskningen, når man tager god, næringsrig landbrugsjord ud af drift og lader naturen tage over. Det er det spørgsmål, der ligger bag vores pressemeddelelse", skriver FødevareDanmark til TjekDet.

Afviser 100-årsregnestykke

I pressemeddelelsen fra FødevareDanmark fremgår også en figur, som ifølge FødevareDanmark viser, at hvis landbruget lukkes ned på et areal, vil jorden efter 100 år være blevet til naturskov. Men kvælstofudvaskningen vil efter de 100 år være den samme som fra den dyrkede mark, fremgår det.

Den konklusion afviser Per Gundersen.

“Hvis man lukker landbruget ned, vil man jo netop få en meget lav kvælstofudvaskning fra de skove. Når man tager landbrugsjorden ud af drift, stopper man med at gøde. Det tager nogle år, før det kvælstof, der allerede er tilgængeligt i jorden, enten er blevet udvasket eller optaget af planterne,” siger han.

Klaus Butterbach-Bahl peger i samme retning.

“Hvis skovene ikke modtager store mængder kvælstof fra atmosfæren, vil kvælstofudvaskningen under alle omstændigheder falde over tid i takt med, at de forhøjede kvælstoflagre fra den tidligere landbrugsdrift bliver mindre,” siger han.

Per Gundersen tilføjer, at inden for fem år vil ukrudtet og træernes kvælstofbehov være så stort, at udvaskningen stort set bliver nul i en periode, og sådan kan det vare ved frem til omkring 20 år.

“Senere, når træerne har fyldt hele arealet ud med kroner, grene og bark, ændrer det sig. Det er især i kronerne, grenene og barken, at der er meget kvælstof. Når træerne har opbygget kronerne og primært vokser videre i stammerne, får de brug for mindre kvælstof. Så kan der igen opstå et overskud af kvælstof, hvis der fortsat kommer kvælstof ind fra luftforureningen, og så kan udvaskningen stige igen,” siger han.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.