Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Gevinsten ved at sende bilerne ud af byen er valgflæsk

Faktatjek 13. nov 2017  -  5 min læsetid
This describes the image
  • Får vi en fossilfri by, hvor vi får benzin- og dieselbiler ud af byen, så får vi 100 procent ren luft, siger Alternativets Niko Grünfeld

  • Men langt størstedelen af luftforureningen i Københavns bybaggrund kommer udefra og blæser ind over kommunegrænsen

  • Bilerne i byen står for en så lille andel af forureningen, at der vil være meget langt til målet om 100 procent ren luft, hvis bilerne blev forvist fra gader og stræder

"Det, det handler om for os, det er at få en fossilfri by, hvor vi får benzin- og dieselbiler ud af byen, så vi får 100 procent ren luft."

Sådan siger Niko Grünfeld, der er Alternativets spidskandidat til kommunalvalget i København, i en kampagnevideo på Alternativets Facebook-side.

Men selv hvis alle benzin- og dieselbiler blev fjernet fra København, vil der stadig være langt til målet om 100 procent ren luft, viser vores faktatjek.

Langt størstedelen af partikelforureningen i København kommer nemlig udefra og blæser ind over kommunegrænsen. Det fortæller Jørgen Brandt, professor i atmosfærisk modellering på Aarhus Universitet og sektionsleder på Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE).

"Vi har lavet beregninger af helbredseffekter fra kilder til luftforurening for Københavns og Frederiksberg Kommune, hvor vi blandt andet har fundet, at den overvejende del af luftforureningen med fine partikler kommer fra kilder udenfor byen, cirka 95 procent i 2013, og at kommunerne selv bidrager med cirka 5 procent," siger han.

Kun 4-5 procent af partikelforureningen stammer fra lokal udledning

Nationalt Center for Miljø og Energi opdeler ved hjælp af avancerede atmosfære-modeller luftforureningen i forskellige kemiske stoffer og beregner på den måde præcist, hvor udledningen af luftforureningen i både København og Frederiksberg stammer fra.

Centrets beregninger opgøres som ‘bybaggrundsluftforurening’. Det er den luftforurening, der findes over hustage, i baggårde og parker, og altså ikke i de trafikerede gader. Det er også den luftforurening, som befolkningen udsættes mest for, da man kun opholder sig i kortere tidsrum på gaderne.

Og når man dykker ned i de seneste tal viser det sig, at størstedelen af partikelforureningen over hustagene i København og Frederiksberg stammer udefra.

Beregningerne viser, at kun 4 procent af den samlede luftforurening med grove partikler stammer fra udledning i København og Frederiksberg, mens tallet er 5 procent for de fine partikler. Resten stammer fra andre kommuner, skibstrafik og resten af verden - dog primært Europa.

Luftforureningen bliver nemlig transporteret med vinden over hundredevis og tusindvis af kilometer afhængigt af, hvilket kemisk stof, man kigger på, fortæller Jørgen Brandt.

"Når man står i København, er der noget forurening, som kommer fra gaden, noget fra byen, noget fra resten af landet, noget fra Europa og sågar også fra noget Nordamerika og Kina," siger han.

 

 

Baggrundsforureningen deles op i flere komponenter såsom kvælstofoxiod-gasserne NOx, ozon, grove partikler kaldet PM10 og fine partikler kaldet PM2,5.

Særligt de fine partikler er vigtige, fordi forskningen har påvist en klar sammenhæng mellem koncentrationer af de fine partikler i bybaggrunden og forskellige helbredseffekter som for tidlige dødsfald.

En partikel består af mange forskellige kemiske stoffer, der er klistret sammen. Den enkelte partikel kan dermed indeholde stoffer fra mange forskellige kilder.

Kilde: Jørgen Brandt, Nationalt Center for Miljø og Energi

 

 

Selve trafikken udgør en endnu mindre andel

Københavnerne står altså kun for en lille andel af den samlede partikelforurening, når man måler den luftforurening der findes overalt som i parker, baggårde og over hustagene. Og andelen bliver endnu mindre, hvis man kun måler på trafikken i København.

Her viser det sig, at kun 1,7 procent af den samlede luftforurening fra de fine partikler stammer fra den lokale trafik, mens tallet er 1,5 procent for de grove partikler.

Indtil nu har vi fokuseret på partikelforurening. Men biler udleder også en anden type forurening, der har fællesbetegnelsen NOx. Og hvis man kun kigger på NOx-forureningen, står biltrafikken i København for 18,8 procent.

Hvis man til gengæld står på en meget trafikeret vej som ved Rådshuspladsen i København, tegner trafikken sig dog for en større andel af luftforureningen på lige præcis det sted.

"Kigger vi på gadeniveau er bidraget til luftforureningen fra trafikken i København selvfølgeligt større. Omkring 20 procent af de fine partikler stammer fra trafikken i gaden, mens 10 procent stammer fra resten af byen. Hvad angår NOx, er tallene højere med omkring 70 procent fra trafikken i gaderne og 15 procent fra resten af byen," siger Jørgen Brandt.

Niko Grünfeld anerkender, at videoen er misvisende

Det er altså forkert, når Niko Grünfeld hævder, at luften i København ville være 100 procent ren uden forureningen fra benzin- og dieselbiler. Og det medgiver han da også overfor TjekDet.

Han understreger, at han ikke selv har lavet indslaget, og at videoen blev klippet, så det fremstår, som om han kun nævnte benzin- og dieselbiler.

"Sådan er det i hvert fald klippet sammen. Jeg nævner også nogle andre ting i den video, og det er selvfølgeligt ikke det hele, der er klippet endeligt ind. Men jeg er enig i, at det ikke alene er det (at fjerne benzin- og dieselbiler, red.), der gør en fossilfri by," siger han og fortsætter:

"Det vigtige for mig er selve ambitionen og målsætningen om, at vi skal indånde så meget frisk og ren luft som overhovedet muligt. Derfor skal vi selvfølgeligt skrue på alle knapper, så vi kan få så meget ren og bæredygtig luft ind i vores transport- og energisystem som muligt. Og hvis der er nogen, der mener, at videoen er misvisende, så vil jeg gerne acceptere og anerkende det."

Niko Grünfeld understreger også, at luftforurening ikke kun er et lokalt problem og derfor skal bekæmpes i hele EU.

"Budskabet i videoen om, at vi skal have en fossilfri by, er jo en ambition, som vi gerne vil arbejde med. Og det skal man både gøre lokalt i København, men også nationalt og for den sags skyld også i EU. Vi skal gå forrest og være en by, der har så ren luft som muligt, men det er altså ikke kun i København, at vi skal arbejde med den udfordring," siger han.

En ting er bilers påvirkning af miljøet. Noget andet er økonomien ved at eje en bil. Det har vi tidligere faktatjekket, da Liberale Alliances Joachim B. Olsen påstod, at bilejerne bliver brandbeskattet. Og det kan der godt være noget om.

Økonomien var også i centrum, da en illustration, som blev delt på de sociale medier, påstod, at Danmark er det eneste land i verden, der har registreringsafgift på elbiler. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt, viste vores faktatjek.

Og så hævdede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), at den danske bilpark "gennemsnitligt er ældre end i vores to nabolande, Tyskland og Sverige". Men den påstand viste sig at bygge på forkerte tal.

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

LÆS OGSÅ: Danmark er ikke det eneste land med afgifter på elbiler

LÆS OGSÅ: Minister snydt af forkerte tal om danske biler

 

 

Luftforurening er et alvorligt problem både i København og resten af landet. Forskningen har nemlig påvist, at luftforurening forårsager en række helbredsproblemer såsom luftvejslidelser, blodpropper, lungekræft og tidlige dødsfald.

I hele Danmark er der cirka 3.600 for tidlige dødsfald om året, som skyldes luftforurening med de fine partikler (PM2,5). Heraf er de 550 i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ud af de 550 skyldes 95 procent kilder uden for byen, og 5 procent eller cirka 28 for tidlige dødsfald skyldes lokale kilder, heraf cirka en tredjedel fra vejtrafikken og cirka en tredjedel fra brændeovne i byen.

Lige nu findes der ikke god nok viden omkring, hvilke helbredseffekter, der kommer af at opholde sig i kortere tidsrum i gaderne, når man kører bil, cykler eller går på fortovet. Men ud fra den bedste viden pt. er det eksponeringen over lang tid af det generelle luftforureningsniveau i byen, der giver helbredseffekterne.

Kilde: Jørgen Brandt, Nationalt Center for Miljø og Energi

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023