Gør boom i østarbejdere jobmangel til en myte?
"Jeg mener nu, at vi kan tage et kraftigt opgør med den myte, at det er svært at se jobåbninger for danske ledige."
Citat: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Berlingske den 16. december 2016.
119.000 østarbejdere i Danmark betyder ikke, at der har været 119.000 stillinger, som danske ledige har kunnet søge. Dels bliver stillingerne sjældent slået op herhjemme, dels er der ofte tale om job af kort varighed. Og i virkeligheden svarer de 119.000 "kun" til 55.000 fuldtidsstillinger.
Flere og flere polakker, rumænere og andre østeuropæere finder arbejde i danske stalde, på danske stilladser og i danske skove. Konkret lagde 119.000 statsborgere fra EU11-landene fra oktober 2015 til oktober 2016 vejen forbi Danmark for at arbejde med blandt andet rengøring, landbrug og byggeri.
Samtidig står mere end 100.000 arbejdsdygtige danskere uden job. Men når der nu er plads til 119.000 østeuropæere på det danske arbejdsmarked, hvorfor kan de arbejdsløse danskere så ikke finde arbejde?
Det lader også til at være ræsonnementet hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). I forbindelse med en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, at antallet af østarbejdere i Danmark er næsten fordoblet over de seneste 5 år - fra 66.500 til 119.00 - og at 46 pct. af de job, de varetager, ikke kræver en bestemt uddannelse, sagde ministeren i december til Berlingske, at det var tid til at gøre op med myten om, at der mangler jobåbninger til danskere, der går ledige.
Helt så simpelt er det dog ikke. Blot fordi der findes ledige job, betyder det ikke nødvendigvis, at de i praksis er tilgængelige for danske ledige.
Henning Jørgensen, der er professor i Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet kalder det endda "misinformation", når beskæftigelsesministeren laver den kobling.
Opgørelsen over antallet af østarbejdere i Danmark stammer fra et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra Beskæftigelsesministeriet. Efter ønske fra Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, har ministeriet opgjort antallet af statsborgere fra de såkaldte EU11-lande - det vil sige Bulgarien, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn - med beskæftigelse i Danmark fra oktober 2015 og et år frem. Opgørelsen viste, at i alt 119.000 EU11-statsborgere i den periode har haft ansættelse i primært service-, landbrugs- og byggesektoren.
Men ifølge Henning Jørgensen er det altså ikke ensbetydende med, at der findes 119.000 job, som danske ledige bare ikke gider at tage. Ofte har de ledige danskere nemlig slet ikke adgang til jobopslagene.
I oktober 2016 (nyeste tal) var der brutto 112.381 ledige i Danmark ifølge jobindsats.dk.
Begrebet bruttoledige dækker over personer, der er på dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse), og som er visiteret som enten ’jobparate’ eller ’åbenlyst uddannelsesparate’. Det vil sige, at personer, der er visiteret som ’aktivitetsparate’ - og dermed ikke er i stand til at arbejde på det pågældende tidspunkt - ikke er inkluderet i tallet.
Af de bruttoledige var 82.111 på dagpenge og 30.270 på kontanthjælp.
22,5 pct. af de bruttoledige var langtidsledige. Det vil sige, at de har været ledige i mere end et år.
"Det er en kendsgerning, at de danske ledige ikke har fået lejlighed til at søge de pågældende job. De er ikke slået op i danske jobcentre, men på polske og rumænske hjemmesider. Det sker altså via nogle andre rekrutteringskanaler," forklarer han.
Ligesom Henning Jørgensen peger Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet, også på, at mange ledige job slet ikke kommer til ledige danskeres kendskab. Det kan også ske ved, at en arbejdsgiver måske allerede har ansat en medarbejder fra Østeuropa, som kender nogen i hjemlandet, der kan komme til Danmark og arbejde. Rekrutteringen sker altså mere via netværk end via jobopslag.
Udover de ’usynlige jobopslag’ peger Bent Greve på en række andre årsager til, at man ikke bare kan påstå, at det forhold, at et stigende antal østeuropæere finder arbejde her i landet, skyldes, at der er mange danskere, der ikke gider at arbejde. I nogle tilfælde handler det også om, at danskerne ikke har de rette kvalifikationer.
"Selv om mange af østarbejderne er ansat i lavtlønsjob, er nogle jo også ansat i stillinger, hvor de ikke bare sådan kan erstattes af danskere. Det er det ene," forklarer Bent Greve og opremser endnu to grunde.
"For det andet har mange af østarbejderne ikke fuldtidsjob i Danmark, og derfor kan man ikke bare sætte det op imod danske ledighedstal. Endelig er der også et geografisk problem. Det er jo ikke sådan, at man kan regne med, at ledige danskere kan flytte fra en ende af landet til en anden for at tage et ledigt job, fordi det jo kan betyde, at en samlever så i stedet bliver ledig," siger han.
Kun 55.000 fuldtidsbeskæftigede
Udover, at de job, østarbejderne bestrider, ifølge de to forskere ofte slet ikke bliver udbudt via de danske jobcentre, kan opgørelsen med de 119.000 måske give et lidt misvisende billede af, hvor mange job der reelt er tale om.
Ifølge Bent Greve er det derfor mere retvisende at se på, hvor mange fuldtidsbeskæftigede østeuropæere, der er tale om, når man skal holde tallet op imod manglende arbejdspladser for danske ledige.
TjekDet har set nærmere på opgørelsen over, hvor mange østeuropæere, der er i job i Danmark. Dykker man ned i tallene fra Beskæftigelsesministeriets svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra december, kan man se, at de ikke kun dækker over fuldtidsbeskæftigede, men også midlertidigt ansatte og deltidsbeskæftigede.
Omregner man i stedet tallene for personer fra EU11-landene med arbejde i Danmark til fuldtidsbeskæftigede, lander det på 55.006 – altså mindre end halvt så mange som de 119.003, der fremgår af svaret til Beskæftigelsesudvalget. Forskellen i de to opgørelser kan forklares med, at mange af de østeuropæiske statsborgeres ansættelser typisk er sæsonarbejde og kun varer dage, uger eller måneder.
I 4. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 var der ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 48.768 personer fra EU11-landene beskæftiget i Danmark. Det tal er på 7 år steget med næsten 145 pct. til godt 119.000.
Nye dagpengeregler kan måske hjælpe
Mange af de pågældende job er kortvarige, og Bent Greve peger på, at de nye dagpengeregler, som træder i kraft henholdsvis 2. januar og 1. juli i år, vil gøre det mere attraktivt for dagpengemodtagere at tage de job, selv om de kun er af få dages varighed.
Det nye dagpengesystem er i nogle henseender mere fleksibelt og indebærer, at man som fuldtidsledig ikke længere modregnes en hel uges dagpenge, hvis man tager eksempelvis én dags arbejde. Samtidig gør de nye regler optjeningen af dagpenge nemmere. Nu skal man ikke arbejde et helt år for at genoptjene sin dagpengeret, men kan forlænge retten med to timer, når man arbejder én time – dog kun i op til et år.
Men hvor mange flere småjob, der reelt vil ende på danske arbejdstageres hænder, er ifølge Bent Greve umuligt at spå om.
"Jeg tror, at de nye regler vil give en helt anden fleksibilitet, i forhold til hvad vi har set tidligere. Men hvor stor en virkning, det har, er svært at forudsige", siger han.
Selv om beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) påstår, at man kan "tage et kraftigt opgør med den myte, at det er svært at se jobåbninger for danske ledige" på baggrund af det høje antal østarbejdere, mener professor Henning Jørgensen, at der stadig mangler job til de danskere, der går ledige.
"Vi mangler jobåbninger, og vi mangler vækst i økonomien. Når beskæftigelsesministeren påstår noget andet, går han et ideologisk ærinde", siger professoren.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet