Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Griner de to mænd, mens Notre Dame står i flammer, eller er billedet manipuleret?

Faktatjek 31. maj 2019  -  5 min læsetid
Tjekdet
Foto: Sputnik

Medier fra hele verden var på plads i Paris’ centrum mandag den 15. april, da der pludselig opstod brand i byens historiske katedral Notre Dame. Billeder af den brændende bygning gik verden rundt. Og særligt et enkelt billede har vakt stor opmærksomhed - ikke kun i udlandet, men også blandt danske facebookbrugere.

På billedet, som det russiske statsmedie Sputnik offentliggjorde i deres livedækning af branden, ses to smilende mænd med den brændende katedral i baggrunden. Det blev flere steder tolket, som om de to mænd frydede sig over branden i den historiske bygning.

 

Freelancefotograf, Photoshop-ekspert og underviser på DMJX

 

Andre spekulerer i, om billedet er manipuleret, så mændene er indsat på billedet med et billedredigeringsprogram. Men det lader nu ikke til at være tilfældet.

"Jeg er helt sikker på, at billedet ikke er manipuleret," siger Rune Pedersen, der er certificeret Photoshop-ekspert og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

Samme konklusion er det hollandske faktatjekmedie Nieuwscheckers nået frem til. De har rådført sig med fotoekspert Eduard de Kam, som blandt andet har kontrolleret manipulation af billeder ved World Press Photo.

"Jeg ser ingen grund til at tro, at det er en forfalskning," siger han til Nieuwscheckers.

Afspærringsbånd var skyld i grin

Men hvem er de to mænd på billedet så, og hvorfor griner de?

Det har det franske faktatjekmedie AFP fundet ud af. De har lokaliseret mændene, som anonymt er gået med til at fortælle deres side af sagen.

"Da jeg gik under politiets afspærringsbånd, slog det tilbage i mit ansigt, og det fik os til at grine," fortæller den ene af de to mænd, 21-årige S, til AFP.

Artiklen fortsætter under billedet

 

 

Uddrag af kommentarer til et dansk facebookopslag med billedet.

 

 

Begge er arkitektstuderende og befandt sig på en café i nærheden af Notre Dame, da de på deres mobiltelefoner fik besked om branden. De tog derfor hen til katedralen for selv at få syn for sagen, og de var bestemt ikke fornøjede over det, der mødte dem.

"Som arkitektstuderende gjorde det ondt på os at se en arkitektonisk juvel brænde," siger S ifølge AFP og viser en korrespondance med en ven på billeddelingsmediet Snapchat, som fandt sted, mens branden stod på.

Vennen sendte et billede af den brændende katedral med teksten: "Jeg græder. Det er ikke Paris uden Notre Dame." Hertil svarede S: "Jeg er rystet. Jeg har set spiret (på et af katedralens tårne, red.) falde sammen."

Artiklen fortsætter under billedet

 

 

Snapchat-korrespondancen mellem S og hans ven, mens branden i Notre Dame stod på. Foto: AFP

 

 

Islamkritiker starter rygtet

Diskussionen om billedet startede på aftenen for branden, da den amerikanske blogger, forfatter og islamkritiker Pamela Geller delte Sputniks billede af de to mænd på sin Facebook-side med sine mere end 1,3 millioner følgere. I opslaget, der har fået mere end 33.000 delinger og 10.000 likes, skriver Geller, at "muslimer griner, mens en brand ødelægger Notre Dame i påsken". Og hun henviser desuden til en uddybende artikel på sit eget medie, thegellerreport.com.

Hos Sputnik står man uforstående tilbage over for Gellers konklusion. Det russiske statsmedie understreger, at billedet på livebloggen ikke var akkompagneret af nogen form for antydning af, at de to mænd er muslimer, eller at de frydede sig over branden i Notre Dame. I stedet var der blot neutralt angivet, at en evakuering var i gang som følge af branden.

"De (to mænd, red.) tiltrak ikke vores korrespondents opmærksomhed, hverken da billedet blev taget, eller da det blev offentliggjort," siger chefredaktøren for Sputniks franske afdeling, Natalia Novikova, til det europæisk/amerikanske faktatjekmedie Lead Stories og uddyber:

"Vi er triste over det faktum, at nogle medier brugte billedet til at fremme deres tvivlsomme hensigter, og at de brugte tid på at gå hundredvis af billeder igennem for at finde eksempler på en russisk trussel," siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Sådan så billedet og den medfølgende tekst ud under Sputniks livedækning.

 

 

 

Stof til eftertanke

AFP oplyser til TjekDet, at de ikke har spurgt ind til de to mænds eventuelle religiøse tilhørsforhold, så vi ved stadig ikke, om de er muslimer, som Pamela Geller skriver i sit opslag. Til gengæld har vi fået en forklaring på, hvorfor de grinte, ligesom billedet af to fotoeksperter er blevet vurderet til at være ægte.

Men selvom intet tyder på, at de to mænd er skyldige i noget, har den omfattende mediedækning haft stor indvirkning på deres liv. De har siden branden modtaget adskillige ubehagelige beskeder, og de har forsøgt at undgå at blive set sammen offentligt, blandt andet fordi de frygter, at en "skør" person kan finde på at overfalde dem.

"Det bør være stof til eftertanke for mennesker, der læser, skriver eller kommenterer ubekræftede oplysninger, at der bag disse oplysninger er mennesker, for hvem det har direkte konsekvenser for deres liv," siger de to mænds advokat, Boris Rosenthal, til AFP.

Det er ikke første gang, at brugere af sociale medier har draget forhastede konklusioner på baggrund af et billede. Og man skal generelt være varsom med at tillægge et enkelt billede alt for stor betydning, mener Photoshop-ekspert Rune Pedersen.

"Manipulation foregår på flere planer, og vi mennesker har det også med at læse en masse ting ind i billeder, som ikke nødvendigvis har en reference til virkeligheden," siger han og tilføjer om det omdiskuterede billede fra branden:

"I det her tilfælde er billedet taget i hundredefyrredele af et sekund, så det er kun et lille brudstykke af virkeligheden. På den måde er det enormt svært at forholde sig til et øjeblik som et selvstændigt bevis."

 

 

Rune Pedersen foretog en analyse af billedet i billedredigeringsprogrammet Photoshop ud fra filen med originalfotoet, som TjekDet er kommet i besiddelse af. Han har blandt andet kigget på metadata, som er den meget omfattende mængde af data, der ligger skjult i digitale billeder. Det fortæller blandt andet, hvilken enhed billedet er taget med, hvornår det er taget, hvor det er taget og meget, meget mere.

Notre Dame-billedets metadata fortæller os, at det er taget med en iPhone 6s mandag den 15. april klokken 19.54 lokal tid på gaden Rue Lagrange i Paris. Det stemmer fint overens med begivenhederne og giver Rune Pedersen den første indikation på, at billedet er ægte.

"Det er teknisk meget udfordrende at efterligne iPhone-materiale, for det er faktisk svært at efterligne den dårlige kvalitet, hvis man har til hensigt at sætte noget ind i et billede," siger han.

Ens "støj"

Rune Pedersen tilføjer, at billeder taget med smartphones er meget komprimerede, så de optager mindre lagringsplads, og det skaber "støj" på billedet, altså uregelmæssigheder, som er unikke for hvert enkelt billede. Derfor vil det være en meget udfordrende proces at kopiere noget nyt ind i det originale billede – eksempelvis to mænd – uden at afsløre det i "støjen".

"Hvis støjen på billedet er ens, er det enormt svært at efterligne, og det er tilfældet her. Det i sig selv overbeviser mig om, at det ikke er en manipulation," siger Rune Pedersen.

Han nævner desuden politiets afspærringsbånd som en yderligere indikation på, at billedet er ægte, fordi der er en form for bevægelsesslør, da manden til venstre tager fat i det, idet han går under. Og i det hele taget er detaljerigdommen på billedet overbevisende.

"Manden til højre har nogle ret fine detaljer i sit hår. Det er sådan lidt pjusket i den ene side op mod den cafe, som ligger bag ham, og de dér fine hårdetaljer er ekstremt svære at efterligne eller tage fra en optagelse eller billede og lægge over i et andet," siger Rune Pedersen.

Manipulerede mundvige?

Han er helt sikker på, at de to mænd ikke er redigeret ind i billedet, men det udelukker ikke, at der kan være ændret ved deres fremtoning.

Eksempelvis kunne en virkelig dygtig billedtekniker måske have fået det til at se ud, som om de to mænd smiler ved at trække deres mundvige op.

"Det kan jeg ikke 100 procent udelukke, men jeg tror det ikke, for hvis man trækker i mundvigene i et photoshop-program, tværer man pixels ud. Men der er ikke noget i det her billede, der tyder på en uregelmæssighed i pixels i deres ansigter, så det ligner den ægte vare," siger Rune Pedersen.

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023