Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Har Danmark en vækstkrise?

Faktatjek 16. dec 2016  -  7 min læsetid
This describes the image

Står Danmark egentlig midt i en vækstkrise? Sådan lyder spørgsmålet i en mail til TjekDet fra en læser.

Svaret kan være ’ja’. Det er tilfældet, hvis man med vækst mener stigning i bruttonationalproduktet (BNP) og insisterer på at sammenligne den nutidige danske vækst i BNP med væksten før den globale finanskrise i 2008 – samt med udviklingen i vores nabolandes BNP.

Det har gennem en årrække været den gængse måde at anskue vækst på, og det er en anskuelse, der både fungerer som præmis for debatten om den danske vækstkrise, og driver det politiske arbejde med at udvikle rammer for Danmarks fremadrettede vækst og velfærd.

Det er da også baggrunden for, at både medier og brancheorganisationer i løbet af året ikke har været blege for at dømme krise over dansk vækst. Der ser dog ud til at være lys forude, da regeringens seneste økonomiske redegørelse forudser fremgang i økonomien.

Men helt så sort/hvidt er det ikke. Svaret kan nemlig også være ’nej’ eller ’måske’. En række af landets fremmeste økonomiske eksperter mener nemlig, at det er forsimplet kun at se vækst som lig med vækst i BNP, og at det derfor ikke er helt så enkelt at svare på, om der er vækstkrise eller ej. Eksperterne, TjekDet har været i kontakt med, tæller både Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, Michael Møller, økonomiprofessor ved Copenhagen Business Schol (CBS), Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aalborg Universitet (AU), Finn Olesen, økonomiprofessor ved Aalborg Universitet (AAU) og Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet (KU).

 

Hvad er bruttonationalproduktet? Få den let forståelige forklaring her.

Kilde: DR

 

 

Ifølge dem er det ikke til at slå fast med syvtommersøm, om vi er i en vækstkrise eller ej. Men de mener alle, at det ikke er tilstrækkeligt bare at se på BNP. Det er også relevant at se på blandt andet demografi, miljømæssige konsekvenser ved produktionen og den værdiskabelse, der sker udover selve produktionen, herunder formue.

Det var det korte, men ikke helt så konkrete svar på, om Danmark er i en vækstkrise eller ej. En mere nuanceret - eller nørdet, om man vil - forklaring følger nedenfor.

Vækst kan opgøres på mange måder

Lad os begynde med at se på regeringens bud på en nationaløkonomisk vejrudsigt. Den nyeste økonomiske redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra 12. december peger på fremgang. Ministeriet forventer, at BNP-væksten vil tiltage fra knap 1 procent i 2016 til 1,5 procent i 2017 og 1,7 procent i 2018 og i offentliggørelsen af den økonomiske redegørelse hedder det, at "den langstrakte genopretning efter den globale finanskrise nærmer sig sin afslutning".

Langstrakt genopretning efter finanskrisen. Betyder det, at Danmark er i en vækstkrise?

Flere af eksperterne siger, at ja, vi er - og vi har været - i en lang periode med lavvækst i BNP’en. Men på andre parametre så som jobskabelse og huspriser ser det mere fornuftigt ud, påpeger Steen Bocian, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, og som i første omgang siger ja til, at Danmark står plantet i en vækstkrise.

"Men det afhænger naturligvis af, hvad man lægger i ordet vækstkrise. I perioden siden 2007 er BNP steget med 2,2 procent, og BNP pr. indbygger er faldet 2,6 procent. Det er en meget langvarig periode uden fremgang i dansk økonomi. Når det er sagt, så steg BNP sidste år (2015, red.) med 1,6 procent, hvilket isoleret set er en ganske fin vækst. Mn når man tager historikken med i vurderingen, så kan man efter min vurdering forsat tale om en vækstkrise," fortæller Steen Bocian.

Michael Møller, professor ved Department of Finance på Copenhagen Business School (CBS), mener til gengæld, at det er en overdrivelse at tale om en decideret krise.

"Jeg vil ikke tale om vækstkrise og synes generelt, folk overanvender ordet krise. Man kan måle vækst på mange måder: Vækst i realt BNP (BNP i faste priser, red.), vækst i realt BNP pr. indbygger og vækst i realt BNP pr. person i de erhvervsaktive aldersklasser, for blot at nævne nogle få. Det er naturligt, at BNP-væksten er beskeden i lande, hvor antallet af personer i de erhvervsaktive aldersklasser er beskeden eller faldende. En del af forskellen mellem eksempelvis Danmarks og USA’s vækst skyldes rent demografiske forhold," skriver han i en mail til TjekDet.

Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, mener også, at man skal være varsom med bare at bruge BNP’et som mål for vækst.

"BNP kan opgøres på forskellige måder - når man opgør det i faste priser, ser det ikke så godt ud, men i løbende priser bliver billedet et andet. Derfor er det ikke kun et spørgsmål om at bruge BNP eller ej," siger professor Torben M. Andersen.

Han mener også, at diskussionen om en vækstkrise har flere lag end det, der fremstilles i den offentlige debat.

"Det er vigtigt for debatten at få præciseret, hvilken slags vækst der snakkes om. Måler man på bruttonationalindkomsten (BNI), frem for den mere udbredte BNP, så klarer Danmark sig nemlig mærkbart bedre," siger Torben M. Andersen.

BNI angiver den samlede årlige indkomst for et lands indbyggere og medregner eksempelvis formuer. Mens BNP’en er udtryk for, hvor meget der produceres i et land, er BNI’en udtryk for, hvor meget landets indbyggere tjener. Og forskellene er her til at tage og føle på.

Torben M. Andersen peger blandt andet på det styrkede bytteforhold, der løftede Danmark ud af 90’ernes udlandsgæld, som en drivkraft i den markante forskel mellem BNP og BNI.

"Generelt kan man sige om den danske vækst, at vi har stor prisfremgang, men ingen mængdefremgang," forklarer han.

Miljøpåvirkninger bør også tælle

Det øgede fokus på klimaudfordringer rejser desuden spørgsmålet, om succeskriteriet for et land bare er mængdevækst for enhver pris.

"Man kan spørge sig selv, om BNP er den bedste vækstindikator. Den tager ikke højde for, hvis et lands høje vækst skyldes, at man for eksempel driver rovdrift på sine ressourcer eller miljøet," siger Torben M. Andersen.

Den samme problematik berører Finn Olesen, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet, i sit svar på, om Danmark er i vækstkrise. Han mener ikke, at der findes et simpelt svar på det komplekse spørgsmål om vækstkrise eller ej. Ifølge ham er det heller ikke nok blot at se på væksten i BNP’en, man skal også se på, hvordan væksten bliver til.

"Vækstfokuseringen burde måske have et mere kvalitativt aspekt i sig – en sådan miljømæssig problematik i vækstdiskussionen fordrer selvfølgelig et globalt perspektiv; enkelte lande kan selvfølgelig give et godt eksempel ved at gå foran de andre lande, men en global plan er nu en gang nødvendig for at bæredygtigheden også makroøkonomisk set skal overholdes."

Vi er rigere, end vi troede

Selv når man ser på den mest gængse, omend udskældte, metode til at måle væksten, altså BNP’en, ser det måske heller ikke så slemt ud, som man tidligere på året antog.

I november korrigerede Danmarks Statistik udviklingen i bruttonationalproduktet for 2013, 2014 og 2015. Mange milliarder kroner var blevet væk i regnestykket. Efter de penge blev talt med, var væksten i Danmark nu større end først antaget. Sammenlignet med opgørelsen før Danmarks Statistik rettede i tallene, er væksten i BNP justeret op med 1,1 procentpoint i 2013, 0,4 procentpoint i 2014 og 0,6 procentpoint i 2015. Med andre ord er BNP blevet opjusteret med 26,2 mia. kr., i 2014 med 34,7 mia. kr. og i 2015 med 41,8 mia. kr. i løbende priser.

De nye BNP-tal får da også Steen Bocian fra Dansk Erhverv til at opbløde sit syn på Danmark som kriseramt.

"Det skal understreges, at begrebet vækstkrise havde større relevans, inden Danmarks Statistik reviderede de seneste års BNP-udvikling. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have brugt udtrykket vækstkrise på samme måde med de nye tal. Måske giver det i dag mere mening at tale om en økonomi, som er karakteriseret af en meget langvarig periode med lav vækst," siger han.

Selvom det ser bedre ud end tidligere antaget, mener Peter Birch Sørensen, professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere overvismand, stadig ikke, at det går godt med væksten i dansk økonomi.

"Den vækst (Danmarks Statistiks korrigerede tal for BNP viser, red.) er dog stadig ret lav set i historisk perspektiv, og i den hjemmemarkedsorienterede servicesektor har Danmark fortsat en meget dårlig produktivitetsudvikling. Det er et temperamentsspørgsmål, om man vil kalde det en vækstkrise, men vi burde kunne gøre det bedre," forklarer han.[graph title="Den økonomiske væksts stamtræ" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/04/Caroline_fig01_Den-oekonomiske-vaeksts-stamtrae_web.png" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/04/Caroline_fig01_Den-oekonomiske-vaeksts-stamtrae_web.png" caption="Figur 1" text="For 500 år siden anså de klassiske økonomer vækst for at være midlet til at mætte befolkningens sultne munde. Sådan blev vækstdiskursen ved med at være op igennem den industrielle revolution og i mellemkrigstiden. Men i efterkrigstiden ændrede det sig. Nu blev fortsat vækst set som en nødvendighed for samfundets videre udvikling, og i dag jagter samfundets beslutningstagere den fortsatte vækst. " ]Kilde: Mandag Morgen/TjekDet. [/graph]

Og i virkeligheden er der måske slet ikke noget galt med væksten

En redegørelse fra Finansministeriet beskrev i foråret væksten i 2015 som moderat, men opadgående:

"I 2019 ventes den økonomiske aktivitet at være tilbage på et normalt niveau," står der blandt andet. Det ’normale’ niveau er altså lig med støt stigende vækst.

Men væksten har i en stor del af historien faktisk ikke været til stede. Økonomen Angus Maddison beskrev i "The World Economy: A Millennial Perspective", en rapport udarbejdet for OECD i 2001, hvordan væksten i det globale samfund fra år 0 til 1820 var på mellem 0 og 0,22 procent om året. I Danmark har den indtil efterkrigstiden ligget på maksimum to procent.

Økonomen Thomas Piketty er også inde på det i sin bestseller "Kapitalen i det 21. århundrede". Her beskriver han, hvordan Les Trente Glorieuses, altså de "herlige" 30 år fra 1945 til 1975 med høj vækst på cirka fire procent, ser ud til at være en historisk anomali, og at vi nu er på vej tilbage til en form for normaltilstand.

Alligevel klynger vi os stadig til de høje vækstrater fra den periode, fordi der lader til at være bred konsensus om, at høje vækstrater er "normalen". Men i virkeligheden er "det normale", ifølge Thomas Piketty, måske snarere et udtryk for den fremherskende måde at tale om et begreb på. Og derfor ikke nødvendigvis sandheden.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023