Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Faktatjek 1. maj 2019  -  9 min læsetid
This describes the image
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

 

ARTIKLEN ER OPDATERET 10-05-2019: I artiklen stod der, at Breitbart kalder dokumentet for hemmeligt. Det er ikke mediet, men derimod udenlandske politikere, der kalder dokumentet hemmeligt. Det er nu præciseret.

 

"Surprise! EU-rapport erklærer alligevel FN's globale aftale om migration for juridisk bindende."

Sådan lyder overskriften på en artikel fra det amerikanske nyhedssite Breitbart, som er kendt for sine højrenationale og islamkritiske synspunkter.

Breitbart peger i sin artikel på et ti sider langt dokument, som mediet hævder, gør FN's migrationsaftale, der bærer det officielle navn Global Compact for Migration (GCM), juridisk bindende for EU-landene.

Og det var lige netop, hvad mange politikere frygtede var tilfældet, da FN-aftalen blev vedtaget i Marrakesh sidste år - nemlig at aftalen ville tvinge samtlige medlemslande i FN til at åbne døren for migranter. Aftalens formål lægger op til mere kontrol og beskyttelse af migranters menneskerettigheder. Og det nye angiveligt hemmelige EU-dokument puster derfor nyt liv i frygten.

Men dykker man ned i Breitbart-artiklens tekst, fremlægges ikke belæg for, at de ti sider gør aftalen endeligt bindende. Artiklen fokuserer derimod på, at internationale politikere frygter, at Europa-Kommissionen vil gøre FN’s migrationsaftale bindende for medlemslandene - en frygt der blusser op på grund af det nye dokument.

Påstanden spreder sig blandt politikere og medier i blandt andet Ungarn, Østrig, USA og Italien. Udenlandske politikere kalder dokumentet for "hemmeligt" og skriver, at nu vil Europa-Kommissionen gøre aftalen bindende "gennem bagdøren".

I Danmark ser vi også påstanden hos de højreradikale aktivister "Generation Identitær", der gentager budskabet på deres hjemmeside. Og flere danskere har delt Generation Identitærs og Breitbarts opslag på Facebook.

 

 

 

Afsenderen på dokumentet er Europa-Kommissionens juridiske tjeneste, som gennemgår FN's globale aftale om migration. Dokumentet indeholder 53 punkter med juridisk argumentation for, hvordan aftalen juridisk set kunne blive bindende for medlemslande i EU.

Om dokumentet viser, at Europa-Kommissionen går rundt med hemmelige planer, ved vi i sagens natur ikke. Og det giver denne artikel heller ikke svar på, selvom det er, hvad samtlige politikere og medier påstår.

Faktum er dog, at dokumentet er et internt embedsmandsnotat, og derfor ikke har nogen juridisk værdi.

"Den (GCM red.) er ikke i sig selv folkeretligt bindende, og dét bliver den naturligvis heller ikke i kraft af dette EU-dokument," oplyser professor på juridisk institut på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen.

Og hvis dem, som deler artiklerne, der påstår, at dokumentet gør migrationsaftalen bindende, vidste bare en lille smule om EU's opbygning, ville de formentlig ikke have delt den.

For Europa-Kommissionen kan ikke på denne måde vedtage noget, der er bindende for EU’s medlemslande, forklarer Bugge Thorbjørn Daniel, som er lektor og forskningsleder på Syddansk Universitets (SDU) juridiske institut.

 

 

Lektor og forskningsleder på Juridisk Institut, Syddansk Universitet

 

"Det er jo ikke kommissionen, der vedtager det, der er bindende i EU. Det er medlemsstaterne via Rådet, Europa-Parlamentet og de almindelige lovgivningsprocedurer," siger han og sammenligner det med det danske lovsystem.

"Det svarer til, at et ministerium i Danmark lader sig påvirke af politiske strømninger og vælger at fremsætte et lovforslag. Det er jo stadigvæk Folketinget, der skal vedtage tingene bagefter."

Internt, men ikke "hemmeligt"

FN's globale aftale om migration blev vedtaget i december 2018 i Marrakesh. Derfor kaldes den i folkemunde også "Marrakesh-aftalen" ikke at forveksle med "Marrakesh-erklæringen".

Den 1. februar i år blev det omtalte juridiske notat så sendt rundt internt i kommissionen af Lucio Gussetti, som er direktør og juridisk rådgiver for udenrigs-, sikkerhedspolitik og eksterne relationer i Europa-Kommissionens juridiske tjeneste.

Men det var faktisk slet ikke meningen, at det ti sider lange dokument skulle ud offentligt. En fodnote på første side forklarer, at dokumentet er intern juridisk rådgivning, og at det "kun er til brug for de tjenester, som det er rettet til".

På trods af fodnoterne er dokumentet dog ikke klassificeret som hemmeligt, selvom udenlandske politikere klandrer kommissionen for at have lavet et "hemmeligt dokument".

Det tyske faktatjekmedie Correctiv har forhørt sig om baggrunden for dokumentet hos talskvinden for Europa-Kommissionen Natasha Bertaud. Hun fortæller, at dokumentet står for embedsmandens egen regning.

"Dokumentet er én persons vurdering, og ikke den officielle udmelding fra den juridiske tjeneste," siger hun.

Sådan blev notatet spredt

På ukendt vis får den statsejede tv-station i Ungarn, M1, adgang til dokumentet. Og den 9. marts viser tv-stationen første gang dele af dokumentet på skærmen.

To dage senere skriver den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó i en pressemeddelelse, at "den ungarske regering beder Europa-Kommissionen om at stoppe deres hemmelige planer, og i stedet gøre alle dokumenter i denne plan offentligt tilgængelige." Han tilføjer:

"Jeg stoler ikke på ét ord, der bliver sagt af politikere, der er for immigration".

Og nu går det stærkt.

Først protesterer den østrigske udenrigsminister Karin Kneissl til EU mod dokumentets indhold. Så skriver formand for det franske parti Front National Marine Le Pen i en pressemeddelelse, at "Bruxelles vil gøre Marrakesh-aftalen gældende for alle EU's medlemsstater". Dernæst stiller det belgiske højreorienterede parti Vlaams Belang spørgsmål om dokumentets indhold til Belgiens premierminister.

Fra EU når historien så til USA, hvor nyhedssitet Breitbart, gentager påstanden i en artikel. Den oversætter det italienske medie La Voce del Patriota, hvis synspunkter lægger sig op ad Italiens nationalistiske parti Fratelli d’Italia.

 

 

 

 

Historien fortsætter med at sprede sig - og er altså nu også nået til Danmark.

Hverken officielt eller bindende

Bugge Thorbjørn Daniel fra SDU har gennemgået de 53 punkter i dokumentet for TjekDet. Han understreger også, at udover ikke at være hemmeligt er dokumentet heller ikke en officiel udmelding fra Europa-Kommissionen.

I stedet er dokumentet et forsøg på at skabe en argumentation for, hvordan migrationsaftalen kunne blive juridisk bindende for EU-landene.

"Den juridiske tjeneste siger med dokumentet, at hvis vi skulle skabe en juridisk argumentation for, at migrationsaftalen er bindende eller retligt relevant på anden måde, så kunne den se sådan her ud," siger Bugge Thorbjørn Daniel.

Derfor kan han også godt forstå, at der kommer postyr omkring dokumentet.

"Det er selvfølgelig også derfor, dokumentet bliver politisk kontroversielt. For den juridiske tjeneste går ind og rører ved den politiske modstand, der er imod den her aftale."

Især punkt 53 i aftalen bliver gentaget af højreorienterede politikere og medier, fordi det angiveligt skulle konkludere, at FN’s globale aftale om migration bliver bindende. Det lyder således:

"EU-medlemmer bør lette unionens mulighed for at opnå deres målsætninger, herunder implementering af GCM (migrationsaftalen red.). Samtidig bør medlemmerne afstå fra enhver handling, der kan skade opfyldelsen af disse mål."

Men i stedet for at dokumentere, at migrationsaftalen bliver bindende, så gentager punkt 53 faktisk bare i forvejen kendt viden – nemlig FN’s loyalitetsprincip, forklarer Bugge Thorbjørn Daniel.

Princippet går ud på, at EU-medlemmer ikke må modarbejde FN’s mål. Men det har ingen betydning for, om migrationsaftalen bliver bindende, siger Bugge Thorbjørn Daniel til TjekDet.

"FN’s generalforsamling kan slet ikke vedtage bindende regler for FN medlemsstaterne," understreger han.

Det er nemlig kun medlemsstaterne selv, der bestemmer, hvad de vil binde sig til.

Og netop FN’s globale aftale om migration kan heller ikke blive bindende for de lande, der har underskrevet aftalen. Det er nemlig specificeret i aftalen, at det er en "politisk forpligtelse" og dermed blot forventninger til, hvordan medlemslandene vil handle. Samtidig står der i aftalen, at den ikke er "juridisk bindende" og dermed ikke en formel forpligtelse, som ellers kunne få konsekvenser, hvis ikke den blev overholdt, forklarer Bugge Thorbjørn Daniel.

 

 

Professor på Juridisk Institut, Aarhus Universitet

 

Også professor på Aarhus Universitets juridiske institut Jens Vedsted-Hansen har set på dokumentet fra kommissionens juridiske tjeneste. Han mener heller ikke, at dokumentet vil gøre FN-vedtagelsen af den globale aftale om migration juridisk bindende.

"Europa-Kommissionens notits drejer sig alene om, hvilke forpligtelser EU og dets medlemsstater har i relation til gennemførelsen af GCM (FN's globale aftale om migration red.) indenfor EU’s samarbejde om udviklingsbistand og -politik. Det vil sige, hvordan man omsætter de politiske mål, man har tilsluttet sig ved GCM, i praktisk EU-politik på dette område."

"Det er altså en rent EU-retlig problemstilling, dokumentet beskæftiger sig med, og der er ikke noget nyt i forbindelse med FN-processen omkring Global Compact on Migration."

Fejl på begge sider

Men selvom dokumentet bliver tolket forkert, og altså ikke gør migrationsaftalen bindende, så slipper EU-embedsmanden, som står bag dokumentet, ikke afsted uden at lave fejl.

Juridisk set mener Bugge Thorbjørn Daniel fra SDU, at dokumentet udgør en dårlig argumentation for, hvordan migrationsaftalen kunne blive bindende. Og han kritiserer Europa-Kommissionens juridiske tjeneste for at drage nogle slutninger, som i hans optik minder mere om kortslutninger.

Det mest slående eksempel er overgangen fra paragraf 41 til 42 i dokumentet.

Først skriver den juridiske tjeneste nemlig, at EU og medlemsstaterne ikke må undergrave forpligtelser i FN. Dernæst skriver de, at migrationsaftalen er en forpligtelse, fordi den er anbefalet af generalforsamlingen. Men den går ikke, fortæller Bugge Thorbjørn Daniel.

"Det er simpelthen en kortslutning, for du kan ikke sige, at fordi noget er anbefalet af generalforsamlingen i FN, at så bliver det en forpligtelse. Den kobling er der ikke," siger han.

Alligevel mener han ikke, at der er noget odiøst i dokumentet. Han drager paralleller til en situation, hvor det danske udenrigsministerium efterspurgte argumenter for, hvorfor man mente, det var lovligt, at Danmark deltog i krigen i Irak. Men argumenterne fra udenrigsministeriets juridiske tjeneste blev selvfølgelig ikke bindende.

"I virkeligheden kan man sige, er der en fuldstændig direkte parallel. Det er en juridisk tjeneste i et regeringsorgan, som bliver bedt om at kommentere på noget og se, om man kan skabe en argumentation."

 

 

En politisk erklæring der består af 23 målsætninger. Det er den første globale aftale som adresserer migration som en fælles udfordring.

Aftalen er ikke juridisk bindende, men indeholder en række politiske forpligtelser.

Formålet med aftaleteksten er blandt andet at få kontrol med den irregulære migration og sikre menneskerettighedsbeskyttelsen af migranter.

Aftalen blev underskrevet i Marrakesh i december sidste år. Ved samme lejlighed kom den såkaldte Marrakesh-aftale mellem EU-lande og afrikanske lande i hus. Især FN-aftalen blev mødt af indædt kritik.

Medlemslandenes politikere var uenige om, hvorvidt aftalen gjorde det enten nemmere eller sværere for folk at migrere. En debat, der knækkede nakken på den belgiske regering, som gik af.

152 lande har underskrevet aftalen. Israel, Polen, Tjekkiet, Ungarn og USA underskrev ikke aftalen. 12 lande deltog slet ikke på konferencen i Marrakesh.

Kilde: Folketinget

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 12. okt 2021