Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’

Man bør ikke tildele statsborgerskab til "troende muslimer". Sådan lyder den opsigtsvækkende melding fra Mette Thiesen, der er folketingskandidat og byrådsmedlem i Hillerød Kommune for Nye Borgerlige, i en video på Facebook. Videoen er siden 20. august blevet set næsten 29.000 gange, har fået over 1.200 likes og er blevet delt 249 gange.

Men udmeldingen fik ikke lov at stå ret længe. I et interview til Ekstra Bladet den 25. august går Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, i rette med byrådsmedlemmet. Det er nemlig ikke Nye Borgerliges politik, at troende muslimer ikke må få dansk statsborgerskab.

"Det er vores politik, at vi ikke vil tildele statsborgerskab til folk, der kommer fra lande baseret på muslimske værdier," siger Pernille Vermund.

Men hvilke lande er egentlig muslimske? Og hvilke muslimske værdier er det, Nye Borgerlige mener bør udelukke hele landes befolkninger fra at få statsborgerskab i Danmark?

TjekDet ringer til Pernille Vermund, og nu er hun anderledes kontant.

"Nye Borgerlige vil ikke tildele statsborgerskab til folk, som kommer fra lande baseret på muslimske værdier og som er overrepræsenterede i de danske kriminalitetsstatistikker."

Vi bliver henvist til en blog på Nye Borgerliges hjemmeside, der er skrevet af Pernille Vermund i juni sidste år. Her kan man læse, at det konkret drejer sig om landene Afghanistan, Irak, Iran, Libanon, Marokko, Pakistan, Somalia, Syrien og Tyrkiet.

Det er altså borgere fra disse lande, Nye Borgerlige vil udelukke fra at blive danske statsborgere.

Så kriminelle er de

En rapport fra Danmarks Statistik viser, at Pernille Vermund og Nye Borgerlige faktisk har ret i, at indvandrere og efterkommere fra lige netop disse ni lande oftere dømmes for straffelovsovertrædelser end gennemsnittet. Rapportens opgørelse indeholder også andre lande og tager desuden slet ikke stilling til, hvorvidt landene er muslimske eller ej. Man kan således læse, at også efterkommere af folk fra Sverige og Storbritannien er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne.

Adspurgt hvorfor Nye Borgerliges politik ikke omfatter alle lande, der er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, svarer Pernille Vermund:

"Statistikkerne siger, at problemerne er allerstørst i de lande, der er baseret på muslimske værdier. Og så kommer der selvfølgelig også flest muslimer fra de lande, som har størst repræsentation af muslimer i befolkningen."

Hvordan opgør I, hvad der er muslimske værdier?

"Vi ser på, hvilke lande, der er baseret på muslimsk lovgivning. De skal altså have sharia som del af deres lovgivning enten i praktisk eller formel forstand. Så det er definitionen. Og så skal majoritetsbefolkningen være muslimsk, men det i sig selv er ikke nok."

Men har I siddet og læst de her landes forskellige lovtekster?

"Ja, det har jeg haft en til at gøre."

Og hvem er det?

"Det er min pressechef, Lars Kaaber, der har siddet med indsigt i de forskellige lovgivninger for de her lande."

Hvad er muslimske værdier for noget?

Da TjekDet viser Nye Borgerliges ni muslimske lande til Lene Kühle, der er professor i religionsvidenskab ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, påpeger hun, at partiet har fat i noget.

"I de her lande er størstedelen af befolkningen muslimer, så på den måde er det ikke synderligt overraskende, at Nye Borgerlige kalder disse lande for muslimske," siger hun.

 

 

Det betyder dog ikke at alle, der kommer hertil fra disse lande er muslimer, understreger Lene Kühle. Eksempelvis er 41 procent Libanons befolkning kristen.

Også Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, bemærker, at majoriteten af befolkningen i disse lande er muslimer.

Han mener dog ikke, at disse lande skulle dele et fælles muslimsk værdigrundlæg, hverken kulturelt eller i deres lovgivning.

"Fra Afghanistan til Marokko er der stor geografisk afstand. At forestille sig, at der skulle være et politisk og kulturelt værdisæt disse lande imellem, er for mig at se fuldstændig umuligt. Der er enormt store forskelle i, hvordan disse lande forvaltes, hvilke værdier de har, og hvordan man fortolker islam."

Hvis man vil forstå, hvilke værdier, der dominerer i det enkelte land, er man nødt til at se på hvert enkelt lands tradition, kultur og lovgivning, fortæller han.

Brian Arly Jacobsen har imidlertid svært ved at se, at Nye Borgerliges kriterie om sharia skulle gælde i alle tilfælde.

"Hverken i den libanesiske eller den tyrkiske forfatning, står der noget om islam. Og det er ikke mit indtryk, at sharia bliver praktiseret officielt i nogen af de to lande," siger han.

Religiøse domstole er ét springende punkt

Da vi vender tilbage til Pernille Vermund og foreholder hende forskerens kritik, stiller hun sig tvivlende over for, at der ikke skulle praktiseres sharia i Tyrkiet og Libanon. Hun lover at drøfte det med sin pressechef og vende tilbage.

Pernille Vermund, formand, Nye Borgerlige. Foto: Bax Lindhardt/Ritau Scanpix.

Kort efter svarer hun på sms.

"Libanon har en majoritet af muslimer og deres familieret styres af religiøse domstole. Tyrkiets indbyggere er næsten alle muslimer og hviler derfor naturligt på muslimske værdier. (Og så er AKP (det tyrkiske regeringsparti, red.) et islamisk parti)," skriver hun.

Det er rigtigt, at de libanesiske og tyrkiske befolkninger i overvejende grad er muslimske. I Tyrkiet bekender 98,6 procent sig til islam, mens det gør sig gældende for 59,7 procent af befolkningen i Libanon. Det viser en opgørelse fra det amerikanske Pew Research Center. Tallene er fra 2010.

 

 

Og ifølge Brian Arly Jacobsen betegnes det tyrkiske regeringsparti som et islamisk-demokratisk inspireret parti. Der findes altså ganske rigtigt visse islamisk-inspirerede elementer i deres politik. Han understreger, at diskussionen om demokrati og ytringsfrihed i Tyrkiet igen er blevet aktuel efter statskuppet i 2016.

AKP er i egen optik konservativt-demokratisk.

Hvad angår Libanon, har de enkelte trossamfund rigtignok hver deres domstole på det familieretlige område. Her findes både kristne, jødiske og muslimske domstole. Det kan man blandt andet læse i rapporter fra UNICEF, menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch og andre organisationer. Det betyder, at eksempelvis skilsmissesager for muslimer bliver afgjort ved islamiske domstole, mens de for kristnes vedkommende afgøres ved kristne domstole.

Så mange fik statsborgerskab

Sidste år blev i alt 7.272 personer tildelt danske statsborgerskaber. Af disse kom 1.622 oprindeligt fra et af de ni lande som Nye Borgerlige fremhæver som muslimske. Det svarer til 22 procent af samtlige tildelte statsborgerskaber det år.

I 2016 nåede antallet af tildelte statsborgerskaber sit højeste de seneste 15 år. Her blev 15.028 personer tildelt dansk statsborgerskab. Dengang var det lidt over halvdelen - 7.971 personer – der oprindeligt kom fra de ni lande.

Det var især folk fra fem af Nye Borgerliges ni lande – Irak, Afghanistan, Somalia, Tyrkiet og Pakistan – der fik tildelt dansk statsborgerskab.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet