Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Faktatjek 8. jan 2019  -  5 min læsetid
Tjekdet

 

 

"Det kulstof, der er i hele fødevaren (kød, red.) med metanuddunstning fra køer osv., det er kulstof, som i forvejen er på Jordens overflade, så vi tilføjer ikke mere CO2 til atmosfæren af den grund – det kører i rundkreds."

Kilde: Jørgen Peder Steffensen, professor i is og klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Sagt i P1 Morgen den 8. december 2018.


Det er ikke rigtigt, at der ikke tilføjes flere drivhusgasser til atmosfæren ved kødproduktion - jo flere køer, der bøvser og prutter på marken, jo flere drivhusgasser bliver der udledt. Det er dog rigtigt, at drivhusgasserne fra køer - ligesom andre drivhusgasser - kører i rundkreds som en del af økosystemet.

 

 

Først var det én kødfri dag om ugen. Så var det kun én enkelt dag om ugen med kød. Nu handler den politiske debat om højere afgifter på kødprodukter. Alt sammen for klimaets skyld. For jo mindre kød vi spiser, jo bedre er det for klimaet. Eller hvad?

Jørgen Peder Steffensen, der er professor i is og klima ved Københavns Universitet, siger nej. I P1 Morgen den 8. december fortæller han, at det i forhold til udledning af drivhusgasser er ligegyldigt, om vi spiser mindre kød, da drivhusgasserne fra kødproduktion i forvejen er en del af de samlede drivhusgasser på Jordens overflade. Han mener, at drivhusgasserne, der opstår, når køer bøvser og prutter, allerede er en del af Jordens naturlige økosystem, og at det omvendt er drivhusgasser fra fossile brændsler som olie og gas, der bliver den forurenende tilføjede mængde, eftersom det graves op af jorden og siden brændt af.

"Det kulstof, der er i hele fødevaren (kød, red.) med metanuddunstning fra køer og så videre, det er kulstof, som i forvejen er på Jordens overflade, så vi tilføjer ikke mere CO2 til atmosfæren af den grund. Det kører i rundkreds," siger Jørgen Peder Steffensen til P1 Morgen.

Det lyder jo godt for alle dem, som elsker kød, men som helt eller delvist har lagt kødet på hylden for klimaets skyld. Problemet er bare, at det ikke passer. For selvom drivhusgasserne 'kører i rundkreds', kan der godt ske en øget udledning. Og dét kan have en effekt på klimaet, slår forskere fast.

 

 

Sektionsleder, professor, Institut for Agroøkologi - Klima og Vand, Aarhus Universitet. Foto: Aarhus Universitet.

 

 

Forsker: Den køber jeg ikke

Ifølge Jørgen Eivind Olesen, professor i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet, er påstanden om, at der ikke tilføjes flere drivhusgasser til atmosfæren ved kødproduktion "noget værre vås".

"Selvfølgelig er det (drivhusgasser, red.) en del af kredsløbet, men der udledes så meget, at det har en effekt på klimaet. Metankoncentrationen er kraftigt voksende, mere kraftigt voksende en CO2, så den køber jeg ikke," siger han og forklarer, at der udledes mere metangas, som er en kraftig drivhusgas, når man har to køer i stedet for én ko. Jo flere køer, der bøvser og prutter på marken, jo flere drivhusgasser bliver der altså udledt, og så påvirker det klimaet, uanset at drivhusgasserne er en del af det naturlige kredsløb.

"Det, at det er en del af kredsløbet, betyder ikke, at det ikke har nogen effekt på klimaet," slår Jørgen Eivind Olesen fast.

Helt ude i skoven

En kollega til Jørgen Peder Steffensen på Københavns Universitet er heller ikke enig i, at det ikke skulle hjælpe klimaet, hvis man spiser mindre kød. Claus Felby er professor i skov, natur og biomasse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Han giver i første omgang Jørgen Peder Steffensen ret i, at drivhusgasserne er en del af kredsløbet.

 

 

Professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Foto: Københavns Universitet.

 

 

"Men han glemmer to ting: effekten af, at der bliver udsendt mere metan, og en afledt effekt af skovrydning, hvilket frigiver store mængder kulstof til atmosfæren. Der går han galt i byen. Det er simpelthen en misforståelse," siger professor Claus Felby og uddyber:

"Man skal huske hele kulstofkredsløbet. Han har ret i, at udledningen er en del af det kulstof, der allerede er i de biologiske puljer (ikke menneskeskabt, red.), men dels laver man en del af det om til metan, som har en 25 gange større drivhuseffekt end CO2, og man flytter også permanent noget af kulstoffet, som er bundet i økosystemerne, over i atmosfæren på grund af skovrydning," forklarer han og peger på, hvad der kunne ske, hvis vi alle blev vegetarer.

"Lad os sige, at vi alle blev vegetarer, så ville vi frigøre et areal på størrelse med Sydamerika. Der kan man plante meget skov. Men han har en pointe med, at vi ikke må tro, at vi bare kan plante noget skov, og så er alt fint. Det kan overhovedet ikke hjælpe på den kæmpe udledning, vi har fra de fossile brændstoffer," siger Claus Felby.

Men samtidig påpeger han vigtigheden af et fokus på fødevarer, fordi fødevareproduktion ifølge ham udgør en væsentlig del af de menneskabte udledninger af drivhusgasser.

"Du kan ikke klare det med fossile brændsler alene. Hvis vi fra i morgen kunne erstatte det hele med non-fossile brændsler, så ville vi nå lidt længere end halvvejs. Men den næste halvdel vi skal have fat i, er vores fødevareproduktion. Og vores forbrug," siger han og henviser til tal fra Verdensbanken, der fastslår, at verdens kødproduktion står for 10-18 procent af den globale udledning af drivhusgasser – og at nogle estimater peger på op mod 51 procent.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jørgen Peder Steffensen er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i is og klima. Her ses han med is fra de puniske kriges tid. I instituttets kælder opbevares over 25 års høst af iskerneboringer fra den grønlandske indlandsis. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

For meget fokus på kød

Jørgen Peder Steffensen forklarer baggrunden for sin udtalelse i radioprogrammet til TjekDet. Hans hensigt med påstanden var at tilføje klimadebatten proportioner og påpege, at diskussionen om at spise mindre kød fylder for meget i klimadebatten, i forhold til hvor meget det ifølge ham vil løse.

"Min hovedpointe var faktisk: Lad nu være med at tro, at hele klimadiskussionen løses ved, om vi spiser mere eller mindre oksekød. Der er simpelthen for meget fokus på det ene hjørne, og man glemmer ligesom de bagvedliggende store problemer," siger han og peger blandt andet på befolkningstilvæksten.

"Det stigende antal af munde, der skal mættes og deres krav på at få en levestandard, som bare smager lidt af vores, er altså langt større, end at der kan kompenseres ved, at vi alle sammen skifter fra kød til vegetabilsk kost," siger Jørgen Peder Steffensen.

Han mener, at klimadebatten mangler proportioner og taler for, at diskussionen om at spise kød klart er en del af den socialpolitiske debat, men den bør fylde mindre i klimadebatten.

"Vi skal til at lave nogle valg, hvor vi aktivt fravælger noget, som vi egentligt godt kan lide. Og så synes jeg, det er underligt, at man så tager det (kød, red.), som i og for sig er noget, folk fra lavindkomstgrupper synes er luksus, og så glemmer man, at eliten høvler brændstof af i deres aktiviteter. Og så kan de hævde nok så vel, at de spiser organisk og vegansk og alt muligt andet. Det er nulstillet af én flyvetur. Der skal proportioner ind i det," siger han.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023