Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hvad får børn på Sjælsmark egentlig at spise, når de nu ikke må få kogte kartofler?

Faktatjek 9. jan 2019  -  8 min læsetid
Tjekdet
Foto: Udrejsecenter.dk

En disput om kogte kartofler og broccoli har foragret både facebookbrugere og politikere. Disputten fandt sted nytårsdag i Hørsholm Kommune på Udrejsecenter Sjælsmark, der huser afviste asylansøgere, der ikke umiddelbart kan blive sendt tilbage til deres hjemlande.

Episoden er optaget på video, og heri kan man se, at en mandlig beboer på Sjælsmark forsøger at få kogte kartofler og broccoli til aftensmad til sin søn. Det nægter cafeteriepersonalet på udrejsecentret imidlertid med den begrundelse, at broccolien og kartoflerne er forbeholdt mindre børn.

Faderen forsøger dog gentagne gange at overbevise personalet om at give en kartoffel og et stykke broccoli til den lille dreng, men uden held. Barnet får - til faderens ærgrelse - ikke nogen af de kogte grøntsager.

Videoen, der er lagt på Facebook af frivilligorganisationen Sjælsmarks Venner, har igangsat en debat om, hvorvidt det i det hele taget er rimeligt at lade børn bo på udrejsecentre. Og bladrer man reaktionerne på sociale medier igennem, går det især igen, at mange er forargede over, at børn på Sjælsmark tilsyneladende ikke må få grøntsager og måske ligefrem må sulte.

Artiklen fortsætter under videoen.

Men hvad får børnene på Sjælsmark egentlig at spise, når nu den femårige i hvert fald ikke må få kogte kartofler eller broccoli?

Usaltede kartofler er kun til de mindste

I en redegørelse, som Folketingets Ombudsmand udgav i slutningen af december, finder vi Kriminalforsorgens egen beskrivelse af, hvad der bliver serveret for beboerne på Sjælsmark.

Ombudsmanden, der behandler klager over offentlig forvaltning, havde efter at have aflagt uanmeldt tilsynsbesøg på udrejsecentret blandt andet spurgt Kriminalforsorgen, der driver centret, hvad børnene på Sjælsmark får at spise.

Hertil svarer Kriminalforsorgen, at der på Sjælsmark er et specielt madtilbud, der er forbeholdt småbørn i alderen et til to år. Tilbuddet består af kogte kartofler og broccoli uden salt, som bliver serveret til frokost og aftensmad. Der er ikke tilsat salt til grøntsagerne til småbørnene, da institutioner ifølge den seneste version af Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for den danske institutionskost" bør være varsomme med at tilsætte salt i maden til småbørn under 2 år, skriver Kriminalforsorgen til ombudsmanden.

Artiklen fortsætter under billedet.

I videoen ønsker faren altså, at hans dreng får de kartofler og den broccoli, der er et specielt tilbud til børn under to år, og som ifølge Kriminalforsorgen er saltet derefter. Facebookgruppen Sjælsmarks Venner skriver i opslaget, at drengen i videoen er fem år gammel, og i henhold til Sjælsmarks madordning må han derfor ikke spise af de usaltede kartofler og broccoli.

Men hvad kunne drengen så få at spise nytårsdag, da videoen blev optaget?

Lam på menuen nytårsdag

Ifølge Sjælsmarks køkkenplan, som TjekDet har fået indsigt i, var der harirasuppe (en marrokansk kikærtesuppe, red) med creme fraiche og fladbrød på menuen på Sjælsmark nytårsdag. Desuden blev der serveret tagine med lam, der er en nordafrikansk ovnret, med fennikel og kikærter og dolmados med vinblade og ris. (Se menuplanen for denne og sidste uge nederst i artiklen.)

Artiklen forsætter under billedet.

Spiselokale på Udrejsecenter Sjælsmark, hvor beboerne skal indtage deres måltider. Der er åbent fra 07.00 til 08.30 til morgenmad. Igen fra 11.00 til 12.30 til frokost. Og endelig mellem 17.00 og 18.30 til aftensmad. (Foto: Udrejsecenter.dk)

Menuen bliver serveret for alle beboere på Sjælsmark - altså også for småbørn og større børn. Så selv om det ikke var muligt for drengen at få kogte kartofler og broccoli, så skulle der ifølge madplanen have været andet for drengen at spise nytårsdag end den tallerken salat og den banan, som Sjælmarks Venner skriver om på Facebook.

Og Kriminalforsorgen fortæller til TjekDet, at det faktisk var muligt for drengen at få de andre retter, der den dag var på menuen.

De større børn - som den femårige dreng - har også mulighed for at spise brød fra morgenbuffeten i løbet af dagen, og de bliver tilbudt tre mellemmåltider, der primært består af frugt, grønt, brød og mælkeprodukter som yoghurt med müsliknas, beretter Kriminalforsorgen i ombudsmandens redegørelse.

Er de større børn ude af udrejsecentret og i skole eller til en fritidsaktivitet, har de også mulighed for at få madpakke med. Børnene kan få en stor eller lille madpakke med sig, og de indeholder kød, grøntsager, frugt og fra tid til anden pasta, bulgur eller brød, skriver Kriminalforsorgen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

 

 

Pirog med oksekød, peberfrugt, gulerødder og mango.

Kyllingelår med kold pastasalat, humus, sukkerærter, peberfrugt og banan.

Sandwich med tunsalat, gulerødder, agurk, humus og kiwi.

Til madpakken hører en kvart liter juice.

Kilde: Kriminalforsorgens svar til Ombudsmanden

 

 

Desuden oplyser Kriminalforsorgen, at de "er af den opfattelse, at kosten til de større børn stemmer overens med kostbogens (Sundhedsstyrelsens, red) anbefalinger."

Kritik af cafeteriet

Ombudsmandens besøgshold måtte dog også lægge øre til kritik af maden. I redegørelsen står, at familier og børn på Sjælsmark "ønskede forbedringer af bespisningsordningen. Det drejede sig navnlig om madens sammensætning - herunder til helt små børn - indholdet af skolebørnenes madpakker og børnenes mellemmåltider."

Cafeteriets åbningstider bliver også kritiseret af beboerne på udrejsecenteret. Morgenmaden serveres i perioden klokken 07.00 til 08.30. Fra klokken 11.00 til 12.30 er cafeteriet åben for frokost. Og aftensmåltidet på Sjælsmark skal indtages mellem 17.00 og 18.30.

"Nogle (beboere, red.) ønskede længere åbningstid i cafeteriet om aftenen og henviste til, at børn har brug for at spise oftere og ikke altid er sultne på bestemte tidspunkter," skriver ombudsmanden i sin redegørelse.

Ombudsmandens udsendte har også talt med sundhedspersonalet på udrejsecentret. Og de mener, at netop på grund af cafeteriets korte åbningstider er der faktisk børn, der går sultne i seng.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

 

 

Der var den 9. september 2018 indkvarteret 93 børn under 18 på Udrejsecenter Sjælsmark.

70 af de 93 børn kom fra lande, som politiet kategoriser som "fastlåste" udsendelsesdestinationer. Det vil sige lande, som det ikke er muligt at tvangsudsende til. Her er der tale om Irak, Iran, Kuwait og Indien.

Ud af de 93 børn var 24 af dem født i Danmark. 35 af de 93 dem har været indkvarteret på Sjælsmark i mindre end seks måneder. 58 børn har boet på udrejsecentret i mellem seks og 13 måneder.

Kilde: Ombudsmandens redegørelse

 

 

Og ifølge Sjælsmarks Venner, der satte gang i sagen om de kogte grøntsager på Sjælsmark, bør man ikke stole på, hvad Kriminalforsorgen skriver om udrejsecenterets menu.

I en kommentar til det vidt delte Facebookopslag skriver gruppen, at det er Kriminalforsorgens "egen beskrivelse af bespisningsordningen på Sjælsmark, der optræder i ombudsmandens redegørelse. Vi tager forbehold, da vi har hørt fra flere beboere, at de ikke genkender alle dele af svarene fra deres dagligdag i Sjælsmark," skriver Sjælsmarks Venner.

Sjælsmarks Venner: Beboerne får ikke dele af menuen

Men hvad er det, beboerne ikke kan genkende i Kriminalforsorgens udlægning af menuen på udrejsecenteret? Ifølge Marianne Haugaard, der er talsperson for Sjælsmarks Venner, er der simpelthen dele af madordningen, beboerne ikke har set noget til.

"Beboerne siger: ‘Vi får ikke de der yoghurt med knas. Vi har aldrig fået det.’ Og så vælger jeg jo at tro på det. Kriminalforsorgens medarbejdere siger, at beboerne manipulerer med os frivillige, men det er ikke min opfattelse. Og jeg arbejder som terapeut dagligt med mennesker i alle mulige situationer, så jeg mener at kunne vurdere, om mennesker er notoriske løgnere," siger Marianne Haugaard.

Kunne drengen ikke have spist det, der var på menuen den dag?

"Det kunne han sikkert godt, men nu var det en dreng på fem år. Jeg kender bare rigtig mange børn, der ikke bryder sig om at spise alt, og det er helt normal adfærd hos femårige, at de er selektive omkring, hvad de spiser. Jeg kender Amin (drengen i videoen, red.), og han er bestemt ikke kræsen. Men lige den dag har han åbenbart fået øje på kartoflerne og broccolien og tænkt, at det vil han hellere have."

Så når I skriver, at han fik salat og en banan, så skal det altså ikke forstås sådan, at det kun var det, han kunne få?

"Nej, overhovedet ikke. Jeg er fuldstændig klar over, at det der (salaten og bananen, red.) ikke var på menuen. Sædvanligvis er der salat som en slags tilbehør, og jeg ved, at rigtig mange børn vælger at spise salat og brød, fordi de ikke bryder sig om de ting, der i øvrigt bliver serveret. Sidst Fødevarestyrelsen aflagde kontrol, var menuen gullasch med kartoffelmos. Og jeg elsker gullasch med kartoffelmos. Men mange af beboerne på Sjælsmark er arabere, og de spiser sgu ikke gullasch med kartoffelmos. I hvert fald ikke, hvis de kan blive fri for det."

I Kriminalforsorgens svar står, at broccolien og kartoflerne er til børn under to år. Er det ikke fair, at en femårig ikke skal spise den mad, der er tiltænkt dem under to?

"Det er helt sikkert helt i orden. Men der sker bare det, at han heller ikke kan få det, som en anden takker nej til. Så derfor er det ikke et spørgsmål om knaphed. Det er et spørgsmål om manglende vilje," siger Marianne Haugaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

Eksempel på værelse til beboerne på Udrejsecenter Sjælsmark. (Foto: Udrejsecenter.dk)

Kriminalforsorgen: Regler er til for at undgå konflikt

Men hvorfor besidder Kriminalforsorgen ikke den vilje til at give en femårig dreng en kogt kartoffel, som Marianne Haugaard netop efterlyser?

"Det er en praktisk situation, og der er man nødt til at optræde på samme måde hver dag, for ellers kan det blive konfliktfyldt. Det kan forekomme unødvendigt og firkantet, at større børn ikke kan få småbørnsmad, men den skarpe sondring opretholdes ud fra et praktisk behov om mængde og om forudsigelighed og tydelighed for beboerne om, hvilken menu der er til rådighed for at undgå konflikter om forskelsbehandling og forfordeling. Af hensyn til de helt små børns behov for mad, der kan moses, som ikke indeholder for meget salt og så videre, er det nødvendigt at have en særlig 'menu' til dem," skriver Kriminalforsorgen i en mail.

At beboerne på Sjælsmark desuden ikke mener at have fået yoghurt med knas, forklarer Kriminalforsorgen med, at der er lavet om i madpakkerne. Kriminalforsorgen svarede på ombudsmandens spørgsmål 15. marts sidste år. Og den sidste forsendelse yoghurt med müsliknas til Sjælsmark fandt sted i juli sidste år, oplyser Kriminalforsorgen.

"Kriminalforsorgen tilbyder nu en lille yoghurt som mellemmåltid sammen med et stykke frugt eller juice. Det udleveres sammen med madpakkerne."

 

 

Tirsdag den 1. januar

Harirasuppe (mellemøstlige kikærtesuppe) med creme fraiche og fladbrød.
Tagine (nordafrikansk ovnret) med lam, fennikel og kikærter.
Dolmados-vinblade med ris.
Madpakke: Focaccia med oksekød.

Onsdag den 2. januar

Samosa med grøntsagsfyld, bygotto med græskar og pitabrød.
Stegt rødspætte, kartoffelbåde, tomatsalsa og tyrkisk brød.
Madpakke: Pølsehorn med kylling.

Torsdag den 3. januar

Spaghetti bolognese med chili, naanbrød og humus.
Asiatiskinspireret karrysuppe med kylling og ris, baguette og aioli.
Madpakke: Pirog med oksekød.

Fredag den 4. januar

Pizza med kebab og grøntsager.
Chili con carne med ris og tyrkisk brød.
Madpakke: Pølsehorn med kylling.

Lørdag den 5. januar

Lasagne med kylling, baguette og blomkålssalat med ærter og dild.
Dansk hakkebøf med bløde løg, bagt kartoffel, kryddersmør og baguette.

Søndag den 6. januar

Tortillaer med fyld af oksekød og grøntsager, fassoliya (mellemøstlig bønneret).
Brændende kærlighed med kakunbacon og kartoffelmos.

Mandag den 7. januar

Arabisk fladbrød med oksekebab og tzatziki.
Kyllingefrikadeller med stegte ris med chili, ingefær og humus.
Madpakke: Samosas med grøntsagsfyld.

Tirsdag den 8. januar

Churbat Adas (linsesuppe) med kylling, fladbrød og pesto.
Krydrede lammefrikadeller, stegte kartoffelskiver, fladbrød og aioli.
Madpakke: Focaccia med oksekød.

Onsdag den 9. januar

Ma’karona bil’ seni’eh (mellemøstlig pastaret).
Stegt Kylling med pommes frites, humus med chili og baguette.
Madpakke: Pølsehorn med kylling.

Torsdag den 10. januar

Oksekødboller med stegte ris med peberfrugt, porre og broccoli.
Stegt laks med lime, chili, koriander, kartoffelbåde og aioli.
Madpakke: Pirog med oksekød.

Fredag den 11. januar

Shakriya (mellemøstlig yoghurtret), ris, blomkål, røde bønner og majs.
Moussaka med auberginer, bulgur med grøntsager og fladbrød.
Madpakke: Pølsehorn med kylling.

Lørdag den 12. januar

Kefta-kebab, stegte kartofler, humus med chili og fladbrød.
Kalkungryde med mangochutney, kokosmælk, ris og naanbrød.

Søndag den 13. januar

Adas bi Silke (suppe med linser og spinat) med kebab, ris og fladbrød.
Krydret Bøf Stroganoff med kartoffelmos og bagte gulerødder.

Kilde: Menuplanen på Udrejsecenter Sjælsmark

 

 

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: Pernille Vermund har ret: Halvdelen af alle indsatte har udenlandsk baggrund

LÆS OGSÅ: Ovenpå heftig debat: Det kan slet ikke dokumenteres, at indvandrere og efterkommere snyder mere med SU

LÆS OGSÅ: Hvor mange muslimer er der i Danmark?

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i 2018

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023