Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hvem har egentlig stemt på en Danmarkskanon?

Faktatjek 25. nov 2016  -  1 min læsetid
This describes the image
Skrevet af: Thomas Hedin

Den 22. november sluttede internet-afstemningen om den nye Danmarkskanon for dansk kultur, hvor befolkningen skulle vælge de værdier, der kendetegner Danmark. Men afstemningsformen betyder, at resultatet ikke kan siges at være repræsentativt for danskerne. Sådan lyder kritikken fra flere forskere, skriver Ugebrevet A4.

Men der kan stilles spørgsmålstegn ved at bruge en internet-afstemning. Resultatet kan ikke siges at være repræsentativt for danskerne. Den nye kulturkanon risikerer dermed at få opbakning fra en "smal" del af befolkningen. For det første vil personer uden internetforbindelse være afskåret fra at stemme. For det andet vil det formodentlig være personer, der har høj grad af interesse for emnet, der vælger at afgive stemme. I princippet kunne det være alle storforbrugere af kultur, der får den afgørende indflydelse på det politiske projekt, fordi emnet interesserer dem.

Blandt andet lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Johannes Andersen mener, at afstemningen dermed mangler legitimitet og troværdighed i videnskabelig forstand.

"Det er umuligt at lave en konklusion om, hvad danskerne mener på baggrund af denne afstemning. Vi kan lave en konklusion om, at danskere mener, men hvor mange det er, og hvem det er, kan vi slet ikke sige noget som helst om," siger Johannes Andersen til Ugebrevet A4.

Kulturminister, Bertel Haarder (V), afviser over for ugebrevet kritikken.

Læs hele faktatjekket her.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023

Vil du vide mere?