Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner

"Lad os kæmpe sammen om højere realløn til jeres medlemmer!"

Sådan lægger Joachim B. Olsen fra land i en video, som Liberal Alliance fredag den 2. februar lagde på deres Facebook-side. Ifølge Joachim B. Olsen, der er formand for Folketingets Finansudvalg, vil partiets forslag om at sænke selskabsskatten fra 22 til 12,5 procent sikre en lønstigning på 6.000 kroner om året for et almindeligt LO-medlem.

Men hvordan hænger det lige sammen? Og kan man regne med det?

Logikken i forslaget er, at når virksomhederne slipper billigere i selskabsskat, vil de investere flere penge, og de investeringer vil med tiden betyde en højere produktivitet. Det vil i sidste ende betyde, at medarbejderne får mere i løn.

Faktisk kan lønmodtagerne se frem til en betragtelig lønstigning, forsikrer folketingsmedlemmet i videoen.

"I LA ønsker vi at sænke selskabsskatten til 12,5%. En selskabsskat på 12,5 procent vil betyde en reallønsstigning 1,7% om året for en LO-arbejder. Det svarer til, at man får 6.000 kroner mere i lønningsposen hvert eneste år."

I videoen fremlægges ingen dokumentation for regnestykket, og der henvises heller ikke i opslaget til en kilde, der kan forklare sammenhængen. Derfor kontaktede vi Liberal Alliance på Christiansborg.

Det viser sig, at Joachim B. Olsen har bedt Finansministeriet om at regne på, hvad det vil betyde, hvis man sænker selskabsskatten. Og det er her, han finder de tal, han skal bruge for at regne lønstigningen ud.

I Finansministeriets svar kan man nemlig læse, hvad en sænkning af selskabsskatten vil betyde for statskassen, bruttonationalproduktet, timeløn og arbejdsudbuddet.

Joachim B. Olsen har derefter taget stigningen i timelønnen og ganget med en almindelig LO-medarbejders årsløn for på den måde at finde ud af, hvor meget medarbejderens løn vil stige, hvis selskabsskatten bliver sat ned, som Liberal Alliance foreslår.

Regnestykket ser således ud: En almindelig LO’er tjener i gennemsnit 351.650 kroner om året. 1,7 procent af lønnen svarer til lige knap 6.000 kroner. Det er altså den årlige lønstigning, som LO’erne ifølge Joachim B. Olsen kan glæde sig til.

Men man skal være forsigtig med at bruge tallene fra Finansministeriet. Af notatet fremgår det, at beregningerne er økonomiske skøn, der har en markant usikkerhed. Usikkerheden er særligt stor i dette tilfælde, fordi der er tale om ret store økonomiske ændringer.

I indledningen til svaret står der blandt andet, "at usikkerheden ved skønnene derfor er markant".

Eksperter: Tankegangen holder, men langt fra teori til virkelighed

TjekDet har bedt to professorer i økonomi forholde sig til Liberal Alliances forslag. De anerkender begge to den økonomiske tankegang i forslaget, men samtidig påpeger de, at der er langt fra teori til virkelighed.

"Der er klart et teoretisk argument for, at lønmodtagerne reelt betaler en del af selskabsskatten," fortæller Niels Johannesen, der er professor MSO ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Ifølge Niels Johannesen kan man altså godt forvente, at lønnen vil stige, hvis selskabsskatten falder. Og en lønstigning på 6.000 kroner er også det bedste bud på en effekt - teoretisk set. Men at stille 6.000 kroner mere i lønningsposen i udsigt, som Joachim B. Olsen gør det i videoen, det er tallene for usikre til at kunne sige noget om, mener han.

"Jeg bliver lidt provokeret, når han står og taler som om, at det er en sandhed, man ikke kan diskutere. For det er klart, at der er masser af usikkerheder. Det er der ingen tvivl om," siger professoren og kommer med en opfordring til alle politikere, der kaster sig ud i den slags regnestykker.

"Jeg ville ønske, at der var en politisk kultur, hvor man var mere åben omkring, at den slags beregninger er usikre. Men sådan er virkeligheden bare sjældent i dag. Det er sjældent noget, folk bruger særlig meget krudt på."

På Aarhus Universitet bekræfter økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen sin kollegas vurdering af regnestykket.

"Det er korrekt, at man vil forvente, at en lavere selskabsskat – på sigt i hvert fald – vil føre til højere reallønninger," skriver han i en mail til TjekDet, hvor han dog understreger, at der er "stor usikkerhed om disse effekter".

Så selvom Joachim B. Olsen altså har regnet rigtigt, skal man passe gevaldigt på med at tage tallene alt for konkret.

"Samlet set kan man konkludere, at man ikke kan udelukke, at Joachim B. Olsen har ret (på lang sigt), men der er en del usikkerheder om størrelsesordenen af effekterne på reallønnen og mulige effekter på de samlede skatteindtægter, som gør billedet lidt mere uklart end fremstillet af Joachim B. Olsen," skriver Bo Sandemann Rasmussen.

Joachim B. Olsen: Alle ved, at økonomiske beregninger er usikre

Joachim B. Olsen glæder sig over, at de to økonomiprofessorer godkender hans regnestykke, men han mener ikke, at han burde have været tydeligere omkring usikkerheden på effekterne af at sænke selskabsskatten.

"Det er klart, at der er usikkerhed forbundet med sådanne beregninger. Men der er det værd at bide mærke i, at usikkerheden går begge veje, så det kan blive mindre, men det kan også blive højere. De her tal er jo et udtryk for det bedste bud. Sådan er det nu en gang."

Joachim B. Olsen henviser til, at skiftende regeringer lægger beregninger fra Finansministeriet til grund for deres politik, og at folk godt ved, at der er usikkerhed på økonomiske beregninger. Derfor er der ingen grund til at oplyse om usikkerheden i den video, han lægger på Facebook.

"Nej, det synes jeg ikke. Jeg benytter et svar, jeg har fået fra Finansministeriet, som siger, hvad effekten af vores politik vil være. Man ved, der er en usikkerhed på den slags svar, og den usikkerhed går begge veje," siger han.

Det koster 12 milliarder kroner

Forslaget vil altså rent teoretisk godt kunne betyde, at den gennemsnitlige LO’er får omkring 6.000 kroner mere i lønningsposen om året. Penge, der naturligvis skal betales skat af. Selvom beløbet er behæftet med en meget stor usikkerhed, er det på nuværende tidspunkt det bedste bud på effekten af så drastisk en nedsættelse af selskabsskatten. Men der er en anden udfordring ved forslaget.

Gennemføres Liberal Alliances ønske om at sænke selskabsskatten til 12,5 procent, vil det nemlig koste statskassen omkring 12 milliarder kroner, skønner Finansministeriet i notatet. Og i det beløb er forslagets positive effekter på økonomien indregnet.

Men det er ikke noget problem, forklarer Joachim B. Olsen.

"De 12 milliarder skal selvfølgelig finansieres. Men pengene er allerede fundet, for vi har et stort råderum i økonomien på godt 30 milliarder. Man kunne gøre det i morgen, hvis der var politisk flertal for det."

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet