Kan Facebook-afstemning få DF dømt for racisme?
Er de fleste somaliske kvinder i Danmark en berigelse eller en byrde?
Sådan lyder spørgsmålet i en afstemning, som Dansk Folkeparti har lagt ud på deres Facebook-side. Her opfordrer partiet Facebook-brugere til at give deres mening om somaliske kvinder til kende i opslagets kommentarfelt.
Og havde man forestillet sig, at afstemningen ville forløbe i stilfærdighed, kan man godt tro om igen. Opslagets kommentarspor er nemlig ved at koge over af kritiske udbrud, hvor Facebook-brugere beskylder Dansk Folkepartis afstemning for at være racistisk.
Debatten om afstemningen har også forgrenet sig til det sociale medie Twitter, hvor flere brugerne hævder, at opslaget ligefrem er på kant med lovgivningen.
Dansk Folkepartis opslag har tydeligvis vakt forargelse på de sociale medier. Men er der grund til at tro, at opslaget er decideret ulovligt?
Det har vi spurgt to juraprofessorer om. Og det er slet ikke sikkert, at afstemningen kan få Dansk Folkeparti dømt, lyder vurderingen.
Ikke så nedværdigende, at det bryder loven
Faktisk er det ligefrem usandsynligt, at afstemning skulle være på kant med loven, vurderer Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.
For selvom afstemningen har fået massevis af Facebook-brugere til at se rødt, så er den ifølge Jørn Vestergaard altså ikke grov nok til at være et brud på straffelovens § 266 b - den paragraf, som racisme kan dømmes efter.
Det kræver nemlig, at udtalelsen nedværdiger en gruppe personer. Og her er det ikke slemt nok at kalde somaliske kvinder for "en byrde".
"Betegnelsen 'en byrde' har ikke et meningsindhold og en tilstrækkelig grovhed til at kunne betragtes som nedværdigende i strafferetlig forstand," skriver Jørn Vestergaard i en mail til TjekDet.
'Byrde' kan være problematisk
Men Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Syddansk Universitet, ser anderledes på sagen. Det er ikke så åbenlyst, at Dansk Folkepartis afstemning er på sikker afstand af § 266 b, lyder hans vurdering.
"Jeg vil ikke afvise, at afstemningen kan være ulovlig. Der er en sandsynlighed for, at politiet vil gå videre med den, og det vil kunne ende med en dom," Sten Schaumburg-Müller.
For kalder man en etnisk gruppe - som i dette tilfælde somaliske kvinder - for 'en byrde', så kan det faktisk godt betragtes som en hån mod en bestemt gruppe, lyder det fra Sten Schaumburg-Müller. Og det kan være i strid med § 266 b.
"Det er jo ikke pænt, det her. Det, at lave en afstemning om, hvorvidt en gruppe personer er "en byrde," kan godt bringe forholdet over i det strafbare. At kalde en etnisk gruppe for 'en byrde' giver associationer til noget mere ubehageligt, som jøder blev omtalt i 30’erne," siger han.
Rød skrift forværrer
På Twitter peger en bruger på, at Dansk Folkeparti i afstemningen kun omtaler de "fleste" og altså ikke alle somaliske kvinder. Og på den måde vil partiet kunne undgå at komme i karambolage med loven, gætter Twitter-brugeren på.
Men det giver Sten Schaumburg-Müller ikke meget for. Ordene "somaliske kvinder" er nemlig fremhævet med rødt i afstemningen, og de vil derfor blive set som en etnisk gruppe. Derfor kan udtalelsen godt høre under ‘racismeparagraffen’, siger Sten Schaumburg-Müller.
"Sammenhængen er afgørende. Og layoutet, hvor ‘somaliske kvinder’ er fremhævet med rødt, siver her i den strafbare retning," siger han.
På tærsklen til at være grov nok
Udtalelser, der før har ført til en dom efter ‘racismeparagraffen’ har ifølge Sten Schaumburg-Müller dog været mere voldsomme.
"Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år."
Dansk Folkepartis Mogens Camre blev i 2015 dømt efter ‘racismeparagraffen’ for at sammenligne muslimer med nazister. Og tilbage i 2002 blev talsmand for Hizb Ut-Tahrir Fadi Abdullatif dømt efter samme paragraf for at omtale jøder i grimme vendinger.
Når man kigger på, hvad der har fået andre dømt efter § 266 b, er at kalde nogen "en byrde" så ikke i den lette ende?
"Jo, det er det helt bestemt. Og man må selvfølgelig gerne diskutere, om ikke det er et problem, at så mange somaliske kvinder er på offentlig forsørgelse, og en sådan debat vil ikke være i nærheden af noget strafbart, siger Sten Schaumburg-Müller og tilføjer:
"Der er en tærskel for grovhed i sådan nogle sager, men den er altså ikke eksakt. Og jeg synes ikke, det er åbenlyst, at afstemningen ikke kan vise sig at være strafbar."
Men det er nu heller ikke op til juraprofessorerne at bestemme, om Dansk Folkepartis afstemning er ulovlig. I første omgang må politiet gøre op, om de vil gå videre med den anmeldelse en Twitter-bruger angiveligt har indgivet. I sidste ende skal en dommer vurdere, om afstemningen overtræder loven, påpeger Sten Schaumburg-Müller.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet