Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Laver dobbelt så mange djøf’ere bare det samme?

Faktatjek 21. nov 2016  -  5 min læsetid
This describes the image

Nye Borgerlige præsenterede sidste weekend deres politiske program, og partiet har en klassisk borgerlig målsætning, nemlig ønsket om en mindre offentlig sektor. En målsætning som får partiet til at kræve et opgør med blandt andet djøf-ansatte.

"Der er til gengæld kommet mange flere djøf’ere ind på kontorerne. I forhold til 2001, da Anders Fogh blev statsminister, sidder der i dag i stedet for fire djøf’ere på et kontor, syv djøf’ere til at løse den samme opgave," skriver partiet på sin hjemmeside.

Ifølge tal fra Moderniseringsstyrelsen er der rigtigt nok sket en markant stigning i antallet af djøf’ere ansat i centraladministrationen, som dækker over den statslige forvaltning i ministerier, styrelser og departementer mv.

Og hvor antallet af djøf’ere er steget ret markant, er antallet af andre akademiske faggrupper, såsom ingeniører, stagneret eller ligefrem faldet. En udvikling, som forhenværende institutleder for Statskundskab, Lars Bo Kaspersen i et interview til Magisterbladet har kaldt for en "faglig ensretning", og som ifølge fagpersoner resulterer i, at "regnedrengene afløser fagspecialisterne".

Tilbage i 2001 var der i alt 4.229 årsværk beskæftiget på en Djøf-overenskomst. Femten år senere var det tal steget med 2.969 årsværk, så der i 2015 var i alt 7.198 djøf’ere i centraladministrationen. Det svarer til en stigning på 70 pct. - eller, at fire djøf’ere i 2001 er blevet til syv i 2015. Præcis som Nye Borgerlige hævder på deres hjemmeside.

Det tal dækker, som nævnt, kun djøf’ere i centraladministrationen. Men medlemmer af Djøf arbejder i høj grad også i den øvrige del af staten, i kommunerne og regionerne.

Også her er udviklingen kun gået i én retning. Der er kommet flere af dem på alle tre områder. Djøf oplyser til TjekDet, at i alt arbejder 18.168 af deres medlemmer i staten, 8.156 i kommunerne og 2.942 i regionerne.

For nuancernes skyld, bør man holde de faktiske tal op imod det samlede antal ansatte i den offentlige sektor. Når vi gør det, så udgør djøf’erne knap 12 pct. af de ansatte i staten, mens de i kommuner og regioner i oktober i år udgjorde henholdsvis 1,7 pct. og 2,2 pct. af alle ansatte.

Kompleks lovgivning har udløst flere Djøf-opgaver

Nye Borgerlige har altså ret i, at der er blevet ansat flere djøf’ere i den offentlige sektor. Men passer det, når Nye Borgerlige skriver, at syv djøf’ere i dag løser den samme opgave, som fire af dem løste i 2001?

 

Djøf er en faglig organisation med i alt 90.000 medlemmer. Deres medlemmer er primært jurister, økonomer og samfunds- og forvaltningsuddannede, og mange af dem er derfor med til at forvalte det offentlige Danmark i ministerierne, kommunerne og regionerne.

Af de 90.000 medlemmer er 51 pct. kvinder og 49 pct. er mænd. 23.000 af medlemmerne er studerende.

52 pct. af foreningens erhvervsaktive er ansat i den offentlige sektor, mens 48 pct. er i den private sektor. 25 pct. arbejder med ledelse

I den offentlige sektor er 18.168 ansat i staten og de udgør således 11,7 procent af det samlede antal på 155.549.

8.156 er ansat i kommunerne, og således udgør djøf’erne godt 1,7 pct. af det samlede antal medarbejderstaben i kommunerne. De sidste 2.942 er ansat i regionerne, og udgør her 2,2 pct. af de ansatte i regionerne.

Kilde: Djøf

 

 

Ifølge Carsten Greve, professor i offentlig ledelse og styring, Copenhagen Business School (CBS) er der et reelt behov for den arbejdskraft, som djøf’erne leverer. Udviklingen skyldes både en stigende samfundskompleksitet, men er i høj grad også et produkt af de politiske ambitioner, man har for den offentlige sektor.

"For det første er den offentlige sektor og administration blevet professionaliseret. Det var også formålet med kommunalreformen, som jo netop havde som sigte at professionalisere kommunerne og forbedre kvaliteten. Det var der et behov for, fordi ikke alle de gamle 271 kommuner kunne håndtere og implementere den i stigende grad komplekse lovgivning. Det så vi jo, og derfor blev der lavet 98 kommuner. For det andet skyldes det politiske ambitioner for, hvad man ønsker det offentlige og det private skal tage sig af. Sammenlægningen af kommunerne er et eksempel på dette, hvor de større kommuner er et udtryk for større ambitioner omkring mere moderne, mere brugervenlige og mere ensartede kommuner," siger Carsten Greve til TjekDet.

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, er enig i betragtningen, at det er politikerne, der har skabt den stigende efterspørgsel efter djøf’ere. Og hun mener heller ikke, at djøf’erne kun udfører kontrolopgaver, men også i høj grad udvikler vores samfund.

"Mange djøf’ere er også ansat til udviklingsopgaver relateret til den offentlige sektor, implementering af nye teknologier i hjemmeplejen, sundhedssektoren mv. Der er også flere og flere, der ansættes til at betjene politikerne. Og så er det jo i høj grad akademikere, der står for at lede, modernisere og udvikle den offentlige sektor," siger Sara Vergo.

Hun mener, at det både er forsimplet og for populært altid at lade antallet af djøf’ere stå som skydeskive. Det skaber et falsk billede af, at et samfund uden økonomer, politologer og jurister vil være simpelt, bedre og ubureaukratisk.

"Det er for tiden populært at sige, at vi skal fyre de kolde hænder eller skære på administrationen. Men i realiteten vil politikerne ikke undvære dem. Og det skyldes, at politikerne har brug for dem (…) ansvaret for den udvikling, vi ser, er derfor klart politisk. Det er politikerne, der kræver dokumentation, måling, registrering og indberetning for næsten alt og ens regler for alle," mener Sara Vergo.

Og det er Nye Borgerliges Pernille Vermund heller ikke uenig i. Anklagen om overregulering og overdrevent bureaukrati skal derfor snarere rettes mod politikerne end mod djøf’erne.

"Det er jo ikke kun djøf’ernes skyld. Både løsningen og problemet ligger på Christiansborg. Politikerne har ikke tillid til fagpersonalet, og vi måler på det helt forkerte. I stedet for at måle på patienternes tilfredshed, så måler vi på om lægen har leveret, det han skulle," siger Pernille Vermund.

Færre djøf’ere giver ikke nødvendigvis store besparelser

Nye Borgerlige ønsker minusvækst i den offentlige sektor, og det skal blandt andet opnås via færre regler og mindre kontrol. Det får Pernille Vermund til at fastholde, at nogle af de mange djøf’ere kan undværes, uden at det har konsekvenser for borgernes oplevelser af den offentlige service.

"Jeg kan blot konstatere, at det vi som borgere mærker, er at servicen ikke er blevet bedre (…) I stedet har vi djøf’ere, som vi ikke får en værdi ud af," mener Pernille Vermund.

Men det er for let at sige, at man kan spare masser af penge i det offentlige ved at fjerne djøf’erne. I stedet handler det om, at det er politikerne, der har hyret djøf’erne til at hjælpe dem, og derfor er det også politikerne, der skal sætte ambitionsniveauet for den offentlige sektor.

"Samfundskompleksiteten er stigende, det gælder på klimaområdet, på sundhedsområdet osv. Og hvis man har et mål om at levere den bedste service og korte ventelister, så kræver det et organisatorisk overskud i takt med det omgivende samfunds kompleksitet stiger. Og det kunne man jo skære væk, hvis man havde en politisk ambition om det, men så ville resultatet blive en mindre effektiv offentlig sektor," siger Carsten Greve.

Og det er Sara Vergo enig i. Djøf’erne er ikke til for at skabe bureaukrati og kontrol, men for at køre den offentlige sektor effektivt og professionelt.
"Den offentlige sektor administrerer og forvalter milliardstore budgetter. Der skal naturligvis være styr på pengene. Og opgaverne forsvinder ikke ved at fyre folk. I stedet skubbes de ud i hjemmeplejen eller børnehaven, hvor de så løses mindre effektivt – og fjerner fokus fra kerneopgaverne. (…) og man skal huske proportionerne. Selv om der er blevet flere djøf’ere, fylder vi eksempelvis kun 1,7 pct. af medarbejderantallet i kommunerne. Så der vil ikke være ret meget at hente, selv om man fyrede dem alle", afslutter hun.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023