Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Linse Kessler misbruges i svindelartikel om (ikke) gevinstsikker tjeneste

Faktatjek 26. sep 2019  -  4 min læsetid
This describes the image
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

"Tusindvis af danske borgere dropper deres 40-timers arbejdsuge og tilmelder sig CFD-Trader, som giver en måde at tjene penge med bare et par museklik. Uden at man behøver at forlade hjemmet eller følge nogen form for formel træning," lyder det i fupartikel, der deles på Facebook.

Ifølge artiklen er CFD-Trader et værktøj, der sørger for at lave investeringer for dine penge, så du angiveligt ender med en klækkelig gevinst. CFD-handel ligner langt hen ad vejen handel med aktier.

Men selv om handel med CFD faktisk findes, er der tværtimod ingen grund til at tro, at den gevinstsikrende tjeneste CFD-Trader eksisterer.

Ligesom de mange fupartikler om bitcoinsvindel, som TjekDet har beskrevet det seneste halve år, bliver kendte danskere også misbrugt i artiklen om CFD-finten. Mens Nikolaj Coster-Waldau og Jes Dorph-Petersen har været hyppige gengangere i bitcoin-historierne, er nye navne som Mick Øgendahl og Linse Kessler nu blevet involveret i svindelnumrene.

Totalt forkasteligt

TjekDet har været i kontakt med både Mick Øgendahl og Linse Kessler. Begge afkræfter de at have noget som helst at gøre med dette fupnummer. Og de er langtfra tilfredse med at blive misbrugt i sådanne artikler.

"Jeg bliver vred og irriteret hver eneste gang mit navn bliver misbrugt," lyder det fra Linse Kessler i en mail til TjekDet.

Også den danske komiker Mick Øgendahl tager afstand fra artiklen. Det fortæller hans manager og hustru, Marlene Øgendahl.

"Det er da noget spøjst noget, og det passer ikke. Det kan jeg med 100 procent sikkerhed sige. Men man bliver jo ikke overrasket mere, det sker jo ret tit. Men det er både forargeligt og forkasteligt, at folk kan finde på sådan noget," siger Marlene Øgendahl til TjekDet.

Handel med CFD er risikabelt

Men hvad er handel med CFD egentlig? For som vi skrev tidligere, så findes det faktisk.

CFD er en forkortelse for Contracts for difference og minder om almindelig aktiehandel. Investeringerne varer dog typisk meget kortere tid, og det er langt mere risikofyldt, forklarer Michael Møller, der er professor ved Department of Finance på Copenhagen Business School.

 

 

En af grundene til, at CFD er mere risikofyldt end aktiespekulation er, at CFD-investeringerne er gearede. Det betyder: Har vi 10.000 kroner, kan vi investere for langt højere beløb, fordi man kun skal stille sikkerhed for en lille del af investeringen.

Her bruger vi 10 procent som eksempel, men procentsatsen varierer alt efter børs og investeringsobjekt. Fordi vi kun skal stille sikkerhed for 10 procent, giver det os et muligt investeringsbeløb på 100.000 kroner. På den måde kan man med relativt få penge investere relativt store beløb.

Falder det, man investerer i, med bare 10 procent, mister vi hele vores oprindelige formue på 10.000. Det gør vi, fordi kursfaldet på 10 procent ud af de 100.000, vi investerede – hvoraf 90.000 er lånte – svarer til 10.000. Omvendt: Stiger det investerede med 10 procent, har vi tjent 10.000. Altså fordoblet vores formue med en kursstigning på kun 10 procent.

Ved almindelig aktiespekulation skal aktien falde til nul, før vi mister alle vores penge. Ved CFD kan vi altså tabe alle vores penge ved et fald på blot 10 procent.

Falder kursen på vores investeringsobjekt ikke bare med 10 procent, men derimod med 100 procent, afhænger det af den enkelte kontrakt, om vi hæfter for vores oprindelige 10.000 eller for alle 100.000.

Handel med CFD er således ultrakomplekst, og man kan virkelig få økonomien galt i halsen, hvis man ikke ved hvad præcist hvad man gør.

 

 

Ifølge Michael Møller skal man heller ikke tro på, at en milliongivende tjeneste som CFD-Trader findes. Det slår han fast med syvtommersøm.

"Jeg var fire år gammel, da jeg stoppede med at tro på julemanden. At tro at venlige mænd i habitter vil hjælpe dig til en sikker gevinst, kræver samme naivitet som at tro på julemanden," lyder det fra Michael Møller.

Han gør det også klart, at CFD ikke er en begyndervenlig investeringsmetode. Fordi det er så risikofyldt, fraråder han faktisk alle, der ikke har et indgående kendskab til området, at handle med CFD.

"Enhver investor, der tror, at der er lette penge at hente, er et fæ. I et sådant system er det altid fjolset, der taber penge. Hvis man ikke kan udpege fjolset, så er det en selv," forklarer Michael Møller til TjekDet.

Svindlerne vil holde ryggen fri

Scroller man helt til hjemmesidens dybe bund, bliver det pludselig meget mærkeligt. Ja, næsten bizart. Her står der nemlig med meget små bogstaver, at store dele af artiklen slet ikke har hold i virkeligheden, at handel med CFD er yderst risikofyldt, og at de ingen kontakt har haft til de kendte danskere, der indgår i artiklen.

"Vi er ikke tilknyttet, forbundet, autoriseret, godkendt af, eller på nogen måde officielt forbundet med Facebook, Josephine Skriver, Mick Øgendahl, Caroline Wozniacki, Linse Kessler og Michael Poulsen eller ethvert mærke eller navn, der i øjeblikket er nævnt i dette reklamemateriale," står der.

Men den ansvarsfraskrivelse betyder lige præcis ingenting, forklarer Martha Nør Kjeldsen, der er seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk.

"Artiklen er baseret på snyd og bedrageri. Det de markedsfører sig på, er jo løgn. En ansvarsfraskrivelse knyttet til snyd er ikke det papir værd, det er skrevet på. Den har ikke nogen betydning overhovedet," fortæller Martha Nør Kjeldsen til TjekDet.

Men det er ikke kun fordi, at ansvarsfraskrivelsen knytter sig til snyd, at den ikke gælder. Selv hvis artiklen reklamerede for et legitimt produkt, ville en sådan ansvarsfraskrivelse eller forringelse af forbrugerens vilkår ikke gøre sig gældende, simpelthen fordi den er placeret nederst på hjemmesiden.

"Selvom artiklens indhold ikke havde være problematisk, så kommer teksten så langt nede i bunden af hjemmesiden, at den aldrig ville kunne få nogen som helst betydning for forbrugerens retsstilling. Man tænker jo ikke, at man skal helt derned, for at få yderligere informationer, og derfor kan man heller ikke bruge ansvarsfraskrivelsen," forklarer hun.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023