Nej, Danmark er ikke tvunget med i en EU-hær uden forsvarsforbeholdet
"Jeg er rigtig glad for, at vi har et forsvarsforbehold, så vi ikke er tvunget til at være sammen i en EU-hær med Macron og Merkel"
Kilde: Nikolaj Villumsen, spidskandidat for Enhedslisten til Europa-Parlamentet, i Berlingske den 15. maj.
"Vores EU-forbehold sikrer, at Danmark ikke kommer med i en EU-hær."
Kilde: Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen Mod EU til Europa-Parlamentet, på partiets hjemmeside den 16. maj.
Der findes ikke nogen EU-hær, og uden Danmarks forsvarsforbehold vil vi stadig ikke være tvunget til at deltage i en potentiel EU-hær. To forskere fra Forsvarsakademiet og Københavns Universitet vurderer, at en EU-hær er meget urealistisk at se i den nærmeste fremtid, men skulle den opstå, skal hvert enkelt medlemsland selv bestemme, om de vil være med.
Midt i maj kunne man fra flere spidskandidater til Europa-Parlamentet forstå, at Danmark kun undgår at være med i en fælles EU-hær, hvis vi bevarer vores EU-forsvarsforbehold. Ifølge Nikolaj Villumsen, spidskandidat for Enhedslisten, er vi "tvunget med" uden forbeholdet, og fra Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen Mod EU, spidskandidat til samme parlament, lød det, at forbeholdet "sikrer," at Danmark ikke kommer med i en EU-hær.
Men det er ikke rigtigt. Sådan lyder den korte konklusion fra to sikkerhedspolitiske forskere, som TjekDet har talt med.
Først og fremmest findes der ikke nogen egentlig EU-hær. For det andet er forsvarsforbeholdet ikke grunden til, at vi ikke kan tvinges med i potentiel EU-hær. Hvert enkelt medlemsland kan selv beslutte, om de vil være med - forsvarsforbehold eller ej.
"Absurd teoretisk"
Ideen om en sådan hær er godt nok blevet luftet af blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Men ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet, er det ikke noget, "der ligger lige for".
"I udgangspunktet er det noget sludder. På det militære område er det de enkelte landes regeringer, der bestemmer. Der er ingen automatik, det vil altid være Folketinget, der træffer en beslutning om udsendelse, ligesom det er tilfældet med FN-udsendelser.
Også Henrik Ø. Breitenbauch, centerleder ved Center for Militære Studier, Københavns Universitet, påpeger, at det er de nationale parlamenter, der selv bestemmer, hvor deres respektive styrker bringes i aktion, og det vil kræve en omskrivning af hele EU-samarbejdet, hvis det skulle ændres.
"Det er irrelevant at diskutere en EU-hær, for dels er Macrons vision luftig, og der er ikke opbakning til det. Det er ekstremt langt væk og absurd teoretisk," siger han.
EL: Sikkerhed for borgerne
Rina Ronja Kari, du er på jeres hjemmeside citeret for følgende: Vores EU-forbehold sikrer, at Danmark ikke kommer med i en EU-hær. Men der findes jo ikke sådan en hær?
"Nej, der findes i dag ikke en EU-hær, men forbeholdet er en garanti for, at Danmark står uden for, den dag den eventuelt måtte komme. Hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, kan vi som borgere ikke bestemme, at vi ikke kommer med i en ny EU-hær. Hvilket også er det, jeg siger på hjemmesiden. Når vi først en gang har sagt ja til at afskaffe et forbehold, så bliver vi ikke spurgt igen," siger Rina Ronja Kari.
Artiklen fortsætter under billedet
Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen Mod EU til Europa-Parlamentet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Også Nikolaj Villumsen vedholder over for TjekDet, at forsvarsforbeholdet er vigtigt for at undgå at indtræde i en mulig EU-hær:
"Hvis du som borger i Danmark gerne vil have en sikkerhed for, at vi ikke er med i en mulig EU-hær, så er det sikre at bevare forsvarsforbeholdet. Det øjeblik forsvarsforbeholdet afskaffes, vil det være op til skiftende danske regeringer og flertal, om vi er med eller ej," siger Nikolaj Villumsen.
I dag er det også regeringen med støttepartier, der beslutter, hvor danske tropper skal udsendes – for eksempel på et NATO-mandat. Ifølge Henrik Ø. Breitenbauch bør man ikke sammenligne en ophævelse af forsvarsforbeholdet med potentielle "måske-planer," men istedet sammenligne med de forpligtelser, Danmark allerede har i NATO-sammenhænge:
"Det er det, der betyder noget. Det arbejde og de forpligtelser, der er i EU militærmæssigt, svarer til 5-10 procent af de forpligtelser, der er i NATO-sammenhænge, og intet af det betyder noget sikkerhedspolitisk," siger Henrik Ø. Breitenbauch.
Der findes et mindre beredskab inden for EU
EU har siden 2007 haft en fælles reaktionsstyrke på omkring 1.500 mand, som de forskellige medlemslande stiller soldater til rådighed for. Men denne reaktionsstyrke har ifølge Peter Viggo Jakobsen aldrig været indsat.
"Og hvis EU traf en beslutning om at indsætte denne hær, har de enkelte regeringer den suveræne bestemmelsesret over deres egne tropper," siger Peter Viggo Jakobsen og tilføjer:
"EU-landene har haft fælles militære operationer, blandt andet ud for og i landene omkring Afrikas Horn. Hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet, bliver vi spurgt, om vi vil deltage i disse. Men det gør vi i forvejen, vi har bare ikke EU-hat på."
Men Rina Ronja Kari frygter, at når toneangivende EU-politikere taler for en udvidelse af reaktionsstyrken med oprettelsen af en egentlig EU-hær, så kan det komme på tale.
"Det er ligesom dengang vi diskuterede retsforbeholdet, der handlede diskussionen også om, hvad der kunne ske, hvis vi valgte at afskaffe det," siger hun og understreger, hvorfor det er vigtigt for hende, at sikkerhedspolitiske beslutninger om udsendelse træffes i Folketinget:
"Hvis vi vedtager ting for forsvarsområdet i Folketinget, kan vi skifte politikerne ud og få en ny politik. Hvis først det bliver skrevet ind i en traktat eller paragraf i EU, så kan vi skifte politikerne ud, men de skal stadig vedtage den samme politik, som står i traktaten."
Artiklen fortsætter under billedet
Nikolaj Villumsen, spidskandidat for Enhedslisten til Europa-Parlamentet. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.
Og det er af samme årsag, at Nikolaj Villumsen også ser Danmark beholde sit forsvarsforbehold. For selvom Danmark kan nedlægge veto mod beslutningen om at oprette en EU-hær, frygter han, vi kommer i en situation, hvor en regering vælger at gå med:
"Der vil man som borger ikke have nogen som helst stopklods, hvis forsvarsforbeholdet er afskaffet," siger han og understreger:
"Jeg vil fastholde, at man som borger risikerer at komme med i en EU-hær, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes. Sikkerheden for at undgå det er et forsvarsforbehold."
Okay, så man risikerer det som borger?
"Man risikerer det, ja."
Og Danmark er ikke tvunget med, hvis vi ophæver vores forsvarsforbehold?
"Nej, ikke per automatik. Men man vil som borger risikere, at vi ender dér."
Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i "udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet".
I praksis betyder det, at Danmark er afskåret fra at bidrage til militære EU-operationer og fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi.
Det betyder også, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen og finansiering af militære operationer og militære kapaciteter.
Forsvarsforbeholdet blokerer imidlertid ikke for, at der udvikles et stadigt tættere samarbejde på området blandt de øvrige medlemslande.
Kilde: Forsvarsministeriet
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet