Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nyt studie fastslår ikke, at mobilen giver dig kræft

Faktatjek 19. nov 2018  -  6 min læsetid
Tjekdet

 

 

Et nyt amerikansk studie viser, at mobiltelefoner giver kræft og påvirker vores sundhed negativt

Kilde: Sundhedsmagasinet Naturli.


Studiets resultater kan ikke overføres til hverken mennesker eller mobiltelefoner. Forsøget blev foretaget på rotter og mus, der blev bestrålet over hele kroppen på én gang med et niveau af stråling, der langt overstiger, hvad der er lovligt for mobiltelefoner. Kræftforskningen samlet set tyder ikke på, at mobiltelefoner skulle have en kræftfremkaldende effekt på mennesker.

 

 

 

OPDATERING 21-11-2018: Denne artikel indeholdt en fejloversættelse af et citat fra seniorforskeren fra det amerikanske toksikologi-program, John Bucher. Han var i artiklen citeret for at sige, at niveauet af strålingen i forsøget var 100 til 1000 gange højere end det maksimale tilladte niveau for telefoner. Men i mailen til TjekDet skriver han rettelig, at "niveauet i forsøgene var på eller højere end det maksimale tilladte niveau for telefoner, og mindst 100 til 1000 gange højere end stråleniveauet fra telefoner, der opererer under normale forhold med godt signal."

 

"Forskning: Mobiltelefoner giver kræft"

Sådan lyder overskriften på en artikel fra mediet Naturli, der kalder sig "Danmarks alternative sundhedsmagasin". I artiklen kan man læse, at "stråling fra mobiltelefoner og trådløse forbindelser øger forekomsten af flere typer kræftsvulster." Det skulle angiveligt være konklusionen på et studie fra det amerikanske toksikologi-program NTP, der hører under det amerikanske sundhedsministerium.

Det opsigtsvækkende fund får Naturli til at rette en kritik mod myndighederne. På Facebook skriver mediet:

"Et stort anlagt amerikansk forsøg og studie viser det, vi havde frygtet: Mobiltelefoner og mobilmaster påvirker vores sundhed negativt. Forskerne advarer, men myndigheder siger intet …".

 

 

Skærmkopi af det tidligere opslag.

 

 

Men der er en grund til, at myndighederne ikke har været ude at advare befolkningen. Studiet konkluderer nemlig slet ikke, at mobiltelefoner giver kræft.

Og studiets resultater, der er baseret på forskning i mus og rotter, kan ikke overføres til mennesker, slår forskerne fast.

Stråling gav hanrotter kræft

Det omtalte studie udsatte rotter og mus for såkaldt ikke-ioniserende radiobølgestråling, som er den type stråling, der udsendes fra blandt andet mobiltelefoner. Hos hanrotter fandt man en klar sammenhæng mellem strålingen og forekomsten af kræftsvulster i rotternes hjerter, mens man fandt "nogen sammenhæng" med kræftsvulster i hanrotternes hjerner og binyrer.

Selvom hunrotter og mus blev udsat for samme stråling, øgede det hos dem ikke forekomsten af kræfttilfælde.

På trods af, at den stråling forsøgsdyrene blev udsat for, er samme type som den, der kommer fra vores mobiltelefoner, bør studiets resultater ikke vække bekymring.

"Bestrålingen i undersøgelsen kan ikke sammenlignes direkte med den bestråling, som mennesker oplever, når de bruger en mobiltelefon," skriver John Bucher, der er seniorforsker ved NTP og en af forskerne bag studiet, i en mail til TjekDet.

Og det er der flere grunde til.

 

 

Professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet

 

 

"Rotterne og musene i vores undersøgelser modtog radiobølgestråling over hele kroppen på én gang. Varigheden af bestrålingen var længere, end hvad mobiltelefonbrugerne almindeligvis oplever. Og niveauet i forsøgene var på eller højere end det maksimalt tilladte niveau for telefoner, og mindst 100 til 1000 gange højere end stråleniveauet fra telefoner, der opererer under normale forhold med godt signal," skriver han videre.

At fundene ikke kan overføres til mennesker er Peter Hokland, der er professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, helt enig i. Han kalder studiet "grundigt" og fundene "relativt klare", men påpeger, at der også er begrænsninger.

"De stråler på en hel mus. Men når man har sin mobiltelefonen i lommen, så stråler den kun musklerne dernede, og når man holder den ved øret, så stråler den et andet sted," siger han.

Peter Hokland mener derfor, at man på baggrund af det amerikanske studie ikke kan konkludere, at mobiltelefoner giver kræft, sådan som Naturli skriver.

"Studiet gør det relevant at undersøge sammenhængen yderligere. Men det er overdrevet, hvis man udlægger studiet som grundlag for, at vi skal ændre vores vaner. Det skal undersøges meget nærmere," siger han.

Mobiltelefoner burde have fået kræft til at eksplodere

Christoffer Johansen, der er overlæge og forskningsleder ved Center for Kræftforskning og rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om stråling, afviser entydigt, at studiets resultater kan overføres fra rotter til mennesker.

 

Overlæge og forskningsleder ved Center for Kræftforskning

 

 

 

"Bare fordi man har dyrestudier, der viser en effekt, betyder det ikke, at effekten også gælder mennesker. Man er nødt til også at have cellestudier og menneskestudier, der peger i samme retning, før man kan afgøre om noget er kræftfremkaldende eller ej," siger han.

Hvis stråling fra mobiltelefoner var kræftfremkaldende, burde det have fået antallet af tumorer til at eksplodere. Men det er ikke tilfældet, har blandt andet forskning fra Center for Kræftforskning vist.

"Når al den menneskeforskning, vi har, samlet set peger i den anden retning, og vi ikke finder en øget forekomst af hjernetumorer i befolkningen i de skandinaviske lande - der har de ældste cancerregistre i verden og den bedste registrering overhovedet - så tyder det på, at der ikke er en kræftrisiko ved mobiltelefoner. Vi har haft mobiltelefoner i 25 år, hvis der havde været et problem, så havde vi set det nu - og det ser vi ikke," siger han.

De grænseværdier, som anvendes i Danmark, for hvor meget stråling mobiltelefoner må udsende, fastlægges af den internationale kommission for ikke-ioniserende stråling (ICNIRP).

ICNIRP har læst det amerikanske studie og konkluderer, at det "ikke tilvejebringer pålideligt grundlag for at revidere de nuværende retningslinjer."

Vigtigt at oplyse folk

Mens TjekDet arbejder på denne artikel ændrer Naturli overskriften på deres artikel. I stedet for "Forskning: Mobiltelefoner giver kræft" lyder den nu "Forskning: Mobiltelefoner giver hanrotter kræft".

Der er desuden blevet foretaget flere ændringer i teksten. For eksempel er sætningen "Flere eksperter har udtalt, at havde mobiltelefoner været et stof, var de blevet gjort ulovlige grundet deres sundhedsrisiko" blevet slettet.

I stedet kan man nu læse en udtalelse fra "ledende forsker" John Bucher fra NTP, hvor han siger, at studiets fund "kan ikke oversættes direkte til menneskelig brug af mobiltelefoner".

I opslaget på Facebook kan man dog stadig læse, at det amerikanske studie viser, at mobiltelefoner påvirker vores sundhed negativt.

TjekDet ringer derfor til Malene Tonnung, der er ansvarshavende redaktør for Naturli, for at få en forklaring.

I har ændret overskriften på jeres artikel. Hvorfor?

"Det har vi gjort for at præcisere. Vi kunne forstå, at folk misforstod overskriften, selvom vi i starten af artiklen prøvede at præcisere, at det handlede om forskning, man havde lavet på rotter og mus, og at det særligt var ved hanrotterne man så et problem," siger Malene Tonnung.

På Facebook skriver I "Et stort anlagt amerikansk forsøg og studie viser det, vi havde frygtet: Mobiltelefoner og mobilmaster påvirker vores sundhed negativt." Hvilket belæg har I for at skrive, at mobiltelefoner påvirker vores sundhed negativt?

"Vi bygger vores historie på de studier og de kommentarer fra forskerne, vi har lagt ind i artiklen."

Men studiet viser ikke, at mobiltelefoner påvirker vores sundhed negativt.

"Det synes jeg jo nok, det gør. Vores historie er bygget op om, at man satte sig for at bevise, at det her stråling ikke var farligt på nogen måde, og så viser det sig, at det kan man ikke bevise. Og både Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler forsigtigheder i forhold til brugen af mobil. Vi tror ikke, at den almindelige borger er klar over, at man skal omgås sin mobiltelefon med omtanke og forsigtighed, tværtimod hører vi historier om, at folk nærmest sover med den under hovedpuden eller ved siden af sig, og i øvrigt hele tiden har den på sig og taler meget i den. Det er dét, vores historie udspringer af."

Men den historie kunne I vel godt have skrevet uden at hæfte det op på det her amerikanske studie, som ikke direkte kan overføres til menneskelig brug af mobiltelefoner og risiko for kræft?

"Det er rigtigt, men det er heller ikke det eneste studie, artiklen er knyttet op på."

Men artiklen bliver præsenteret med det her nye amerikanske studie?

"Det er den vinkel, vi springer i gang med, ja. Det er rigtigt."

Og I skriver, at mobiltelefoner påvirker vores sundhed negativt. Men studiet siger ikke noget om menneskers sundhed.

"Nej, det siger noget om rotter og mus."

Når forskere så siger, at den samlede data, vi har i dag, viser, at mobiltelefoner ikke er farlige, er det så ikke at føre jeres læsere bag lyset, når I giver indtryk af, at mobiltelefoner er farlige?

"Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, det er at oplyse folk om, hvad den nyeste forskning siger, og hvad forskellig forskning har sagt undervejs, og så stadigvæk opfordre til, at man omgås mobiltelefoner på en ordentlig måde. Vi har ikke skrevet den her artikel for, at folk skal smide deres telefoner ud ad vinduet, og det tror jeg heller ikke på, der er nogen, der gør. Men jeg tror, at rigtig mange ikke er klar over, at der stadig er nogle forbehold."

 

 

Ud fra et såkaldt forsigtighedsprincip anbefaler Sundhedsstyrelsen blandt andet, at man begrænser varigheden af samtaler og så vidt muligt bruger et headset eller højtalerfunktionen, når man taler i mobiltelefon.

"Forsigtighedsprincippet skyldes udelukkende, at vi ikke ved noget om langtidsbrugere, fordi mobiltelefoner stadig er en forholdsvis ny teknologi. Der er heller ingen grund til ikke at være forsigtig med ny teknologi. Men der er ikke noget data, der peger på, at stråling fra mobiltelefoner skulle være farligt," siger Christoffer Johansen fra Center for Kræftforskning.

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023