Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Politikernes snak om kolde og varme hænder giver et “forkert og forvrænget” billede af offentligt ansatte

Faktatjek 3. okt 2022  -  6 min læsetid
This describes the image
Et klassisk eksempel på de varme hænder, politikerne så ofte taler om, er sosu-assistenter, der yder omsorg og pleje til ældre. Men ifølge forskere er det forsimplet at tale om såkaldte kolde og varme hænder i den offentlige sektor. På billedet ses sosu-assistent Sara Thorsen, der sidste år var en af fem nominerede til Fyns bedste sosu, i gang med at hjælpe Ester op af kørestolen. Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
  • Politikerne omtaler ofte ansatte i den offentlige sektor som enten kolde eller varme hænder 

  • Udtrykkene kommer særligt i brug, når snakken går på nedskæringer i administration for at få råd til eksempelvis sygeplejersker, skolelærere og sosu-assistenter

  • Men ifølge en række forskere giver det slet ikke mening at dele jobs i det offentlige op i kolde og varme hænder

  • Begreberne er et udtryk for politisk kommunikation og er alt for forsimplet, for der findes ingen klar definition af, hvad varme og kolde hænder dækker over

  • Såkaldte kolde hænder kan nemlig godt være varme, ligesom varme hænder kan være kolde

Vi skal have flere varme og færre kolde hænder i den offentlige sektor.

Det har du formentlig hørt fra flere politikere gennem tiden. Senest foreslog regeringen at afbureaukratisere den offentlige sektor for 2,5 milliarder kroner. Særligt ønsker regeringen at spare i kommunernes administration og dermed skære i antallet af såkaldte kolde hænder, der arbejder med eksempelvis økonomi, jura og kommunikation.

Når politikere snakker om varme hænder, henvises der omvendt til de jobs, hvor den ansatte har personlig kontakt med og leverer en service til borgeren, såsom sygeplejersker, skolelærere og sosu-assistenter. 

Men ifølge eksperter, TjekDet har talt med, er det både nedladende og forsimplet at dele hænderne i det offentlige op i kolde og varme.

Politiske begreber

I forskerverdenen deler man ikke jobs op i varme og kolde hænder, fortæller Kurt Houlberg, der forsker i offentlig velfærdspolitik ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

“Som forsker er det ikke begreber, jeg vil tage i min mund. Man hører aldrig om kolde og varme hænder i den private sektor. Det er en forsimplet opdeling, der primært bruges af journalister og politikere. Eventuelt fordi der kan være nogle retoriske, politiske gevinster,” siger han.


 


Det samme påpeger Niels Åkerstrøm Andersen, professor i velfærdsledelse og offentlig administration ved Copenhagen Business School (CBS). 

“Det giver kun mening at bruge, hvis man vil nedgøre nogen. Og i politik giver alt mening for at skrabe vælgere til sig, så det er klassisk, politisk kommunikation, hvor man først deler en gruppe op i to for derefter at få magten over dem alle,” siger han. 

Desuden er bureaukrati i den offentlige sektor nødvendigt, mener Niels Åkerstrøm Andersen. Derfor kan det ifølge ham være svært at spare mere.

“Gennem mange år er der blevet effektiviseret så meget, at jeg ikke tror, man kan finde en helt masse, der kan undværes. Politikere vil nødigt være dem, der kommer med nedskæringer, så de pakker det ind i, at vi skal have færre kolde hænder. Men det passer simpelthen ikke, at der er for meget unødvendigt bureaukrati,” vurderer han.

Og ifølge Jacob Torfing, der er professor i offentlig administration ved Roskilde Universitet, er det en “enormt uheldig” retorik. 

“Det giver et fuldstændig forkert og forvrænget billede af, at nogle er ansatte til at gøre noget godt for borgerne, mens andre bare er ansatte til at holde gang i et bureaukratisk maskineri, der i virkeligheden kan klare sig selv. Men sådan forholder det sig jo ikke, for selvom nogle ikke er i direkte kontakt med borgerne, arbejder de stadig for borgerne,” siger han. 

En blanding af varm og kold

Når eksperterne er enige om, at det ikke giver mening at snakke om varme og kolde hænder, hænger det også i høj grad sammen med, at der ikke er en klar definition af, hvad de to grupper hver især omfatter. Det fortæller Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

“Typisk definerer man de fag, hvor der er mest kontakt med patienterne, som varme hænder. Men der er for eksempel mange sygeplejersker, der ikke har patientrelateret arbejde. Og så er vedkommende jo en kold hånd, men tæller med som en varm hånd,” fortæller han.

Ifølge Kurt Houlberg er virkeligheden alt for kompleks til, at man bare kan proppe jobs ind i to kategorier.

“En daginstitutionsleder og en skoleleder vil typisk figurere som en kold hånd, fordi det er lederstillinger. Og det samme kan gælde familierådgivere, som tager ud til udsatte børn og prøver at støtte dem til at få fodfæste i livet,” siger han.

This describes the image
Med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen præsenterede regeringen mandag den 26. september sit reformudspil 'Danmark kan mere III' på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet. Regeringen lægger blandt andet op til at spare i kommunernes administration og dermed skære i antallet af såkaldte kolde hænder, der arbejder med eksempelvis økonomi, jura og kommunikation. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix


Spørger man Jacob Torfing, vil det ikke nødvendigvis være en gevinst for borgerne, hvis der bliver skåret ned for de kolde hænder til fordel for de varme.

“Man skal huske på, at de kolde hænder træffer utroligt vigtige afgørelser for borgere og virksomheder, og man risikerer at skære i den kategori af ansatte, der skal sikre retssikkerheden, lovligheden og kvaliteten i den offentlige sektor,” siger han.

Han vurderer samtidig, at det ikke vil give eksempelvis flere sygeplejersker, hvis man skærer ned for det administrative personale. 

“Problemet er, at vi har svært ved at tiltrække folk til de uddannelser, der skal give flere sygeplejersker og så videre, og det problem løses ikke ved at skære ned på det ene hold.”

Kræver ny data 

Ifølge Jakob Kjellberg giver det mere mening at inddele i kolde og varme arbejdsopgaver.

“Det kræver bare en helt anden type data, end den vi har. Så skulle man ud og følge alles hænder og så finde ud af, hvornår de er kolde og varme,” siger han og fortsætter:

“Det er et relevant forskningsprojekt, hvor man kan se, om folk bruger tiden meningsfuldt i forhold til det, de er uddannet til, men det er en kæmpestor og kompleks opgave.”

Også Jacob Torfing påpeger, at man bør kigge på, hvilke opgaver den offentlige sektor skal løse frem for at placere jobs i hver sin ende af en kold/varm-skala.

“Omsorgsopgaver kræver sygeplejersker, sosu-assistenter og så videre, men der er også behov for bureaukrati til at træffe afgørelser, samt til at udvikle og innovere, så vi hele tiden kender borgernes og samfundets behov.”

V-politiker: Danskerne forstår det godt

Folketingsmedlem for Venstre Fatma Øktem er bare ét eksempel på en politiker, der bruger udtrykkene. I et facebookopslag advokerer hun for mindre bureaukrati og flere varme hænder.

Hun respekterer forskernes indvendinger mod at bruge formuleringen, men hun mener omvendt, at vælgerne sagtens forstår det. 

"Vi bruger sådan nogle udtryk, så folk bedre kan forstå, hvad det er for nogle erhverv, eller hvad det er for noget arbejde, vi taler om, og jeg tror godt, at danskerne forstår den definition, vi har nu," siger hun til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Venstre-politiker Fatma Øktem er én af mange politikere, som bruger udtrykket varme hænder om ansatte i den offentlige sektor. Hun mener godt, vælgerne forstår, hvad udtrykket dækker over. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Men er det ikke nedladende at kalde noget for kolde hænder?

"Nej, jeg synes ikke, det er nedladende at sige kolde hænder. De administrative medarbejdere laver noget andet, men de er også vigtige og skal være der," siger hun.

TjekDet har udover Fatma Øktem været i kontakt med Konservative, fordi flere af deres politikere bruger udtrykkene kolde og varme hænder. Men partiets pressetjeneste oplyser, at de ikke ønsker at svare på forskernes kritik.

Vi har også været i kontakt med Socialdemokratiet, som i et opslag på Facebook skriver om "flere varme hænder". De henviser til partiets kommunalordfører Birgitte Vind, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra hende inden redaktionens deadline.   

Opdateret 7. okt 2022